I et miks af kommercielle interesser og ønsker om flere arealer til natur og biodiversitet har fire ngo’er og to energivirksomheder i Børsen 19. august fundet sammen om at kritisere biomasse i energisektoren.
Kronikken indeholder en række fejl, forsimplinger og udeladelser, som fortjener at blive korrigeret.
Forsimplinger og fejlagtige påstande om biomasse gavner ikke klimaet.
Indledningsvist er det værd at slå fast, at biomasse er en biogen, fornybar og vedvarende energikilde med høj forsyningssikkerhed.
Biomasse har sikret, at vi stort set er ophørt med at bruge fossile brændsler, som f.eks. kul, i den danske energisektor. Bæredygtigt produceret biomasse er derfor en forudsætning for, at Danmark når sine klimamål i 2030, 2045 og 2050.
Navnlig målsætningen på 110 pct. i 2050 er ganske urealistisk uden brug af biomasse kombineret med CCS-teknologi.
Mere og bedre skov
Bæredygtig biomasse laves af restprodukter fra skovbruget, som ikke kan afsættes til andet formål, når der produceres tømmer og andre gavntræsprodukter, der bidrager til at erstatte fossile og ikke-fornybare materialer inden for byggeriet m.v.
Samtidig har biomasse den samfundsgavnlige effekt, at det bidrager til at skabe mere og bedre skov – af den simple grund, at der kommer bedre økonomi i skovbruget.
I de ca. 15 år, hvor vi har brugt dansk biomasse i energisektoren, er der sket følgende:
1) Skovarealet er vokset, 2) mængden af stående vedmasse (træ) i skoven er vokset, 3) mængden af dødt ved til gavn for natur og biodiversitet er vokset, og 4) mængden af træ, der tages ud til klimavenlige produkter, er vokset.
Det er alt sammen positivt og bidrager til den grønne omstilling.
Vil rulle støtte tilbage
Forfatterne kræver, at støtten til biomasse skal stoppe. Som udgangspunkt er der ikke støtte til biomasse. Dog med den undtagelse, at nogle værker oppebærer et tilskud på 15 øre pr. kWh, hvis biomassen bruges til produktion af el.
Denne støtte blev indført for at reducere forbruget af kul, hvilket har givet en stor klimagevinst.
Ordningen er besluttet udfaset allerede fra 2019, og nye værker har siden da ikke kunne opnå støtte. Skal man stoppe støtten til igangværende værker, vil det således kræve lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Det kan undre, at de kommercielle aktører bag kronikken, Innargi og Ewii, ikke mener, at energipolitik i Danmark skal basere sig på langsigtet aftale- og investeringssikkerhed. Hvem vil investere i ny energi og infrastruktur, hvis grundlaget efterfølgende kan laves om med tilbagevirkende kraft?
Alle kan være enige i, at udbygning af sol, vind m.v. går for langsomt, men det skyldes en række andre forhold end biomasse. Hvis støtten fjernes med tilbagevirkende kraft, vil udgiften blot at blive væltet over på de berørte elkunder, som kan se frem til en uforholdsmæssig dyrere regning.
Baseret på FN
Derudover hævder forfatterne til indlægget, bl.a. Rådet for Grøn Omstilling og Klimabevægelsen, at det vil kræve 75 pct. af Danmark samlede areal at dække vores eget forbrug af biomasse.
Man kan overveje, om spørgsmålet overhovedet er relevant, men hvis man vil forsøge sig med skovbrugsfaglige beregninger, skal man også regne rigtigt.
Skovarealet udgør i dag 15 pct. af Danmark, og herfra produceres 36 pct. af den biomasse, der anvendes i Danmark. Det ville ikke kræve yderligere 60 pct. af Danmarks areal at nå det sidste stykke.
Biomasse er en fossilfri, fornybar energikilde. Den er – ligesom andre former for vedvarende energi – ikke perfekt, men den har en række positive effekter knyttet til sig
Realiteten er helt modsat – biomasseforbruget vil falde i takt med udbygning af anden VE, og fremskrivninger viser, at Danmark ville kunne være selvforsynende med bæredygtigt produceret biomasse allerede inden 2040 inden for rammerne af den nuværende arealplanlægning.
Bjarke Møller kalder biomassen for en “skamplet” på dansk klimapolitik. Det er, hvad man kan kalde en frisk melding, når klimapolitikken baserer sig på den FN-opgørelsesmetode, som hele verden har indrettet sig efter.
Man kan også indvende, at det næppe vil gavne de globale klimaambitioner, hvis Danmark meddeler resten af verden, at vi ikke når vores klimamål, fordi vi har udviklet vores egen opgørelsesmetode.
I den grønne trepart er det aftalt, at der skal rejses yderligere 250.000 hektar skov, hvorfor det ikke er urimeligt at afkræve Danmarks Naturfredningsforening et svar på, hvordan de vil overbevise danske landmænd om at konvertere til skov, hvis man samtidig fjerner deres eneste indtægt de første 30-40 år i form af tyndingstræ til biomasse.
Svaret fra kronikkens forfattere er, at danske skove, som i dag producerer træ og klimavenlige og fornybare materialer, i stedet skal overgå til natur og biodiversitet, og skovbranchen skal “understøttes på bæredygtig vis”.
Forudsætning for klimamål
Ud over at dansk skovbrug allerede er bæredygtigt, kunne man indskyde, at der lige er lavet en grøn trepart, hvor der er afsat 43 mia. kr. til rejsning af 250.000 hektar skov, og udtagning af 140.000 hektar lavbundsjord, og udpeget 17 nye naturnationalparker, ligesom 75.000 hektar statsskov skal udlægges til urørt skov.
Det er alt sammen sket inden for de sidste fem år. Det kunne være formålstjenligt at få alt dette implementeret, før der udskrives endnu en milliardregning til danskerne.
Afslutningsvis foreslår skribenterne en afgift på 750 kr. pr. ton biomasse, hvilket som udgangspunkt vil være en ekstra regning på 9 mia. kr.
Det kan således hurtigt blive danskerne en dyr fornøjelse at tvinge biomassen ud af energisektoren til fordel for andre kommercielle interesser og risikerer blot at øge incitamentet til at vende tilbage til fossile brændsler.
I lyset af, at henholdsvis 80 og 60 pct. af energiforbruget i EU og Danmark fortsat er baseret på ikke-fornybare, fossile brændsler ville det gavne klimaet mere at reducere dette. Alle Energistyrelsen analyser viser, at der vil ske et helt naturligt og væsentlig fald i brug af biomasse i takt med udbygningen af VE frem mod 2040.
Biomasse er en fossilfri, fornybar energikilde. Den er – ligesom andre former for vedvarende energi – ikke perfekt, men den har en række positive effekter knyttet til sig. Dels er det i kombination med CCS en forudsætning for, at Danmark når sine klimamål i 2050, dels bidrager den til mere bæredygtigt skovbrug.
Både i Danmark og resten af verden.
