ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Forsikringsselskaber skal ikke dræne børnepsykiatrien”

Camilla Thind Sunesen er direktør for sundhedsudvikling hos Danica Pension. PR-foto
Camilla Thind Sunesen er direktør for sundhedsudvikling hos Danica Pension. PR-foto

I dag siver børnepsykiatere væk fra hospitalerne og over i det private forsikringsregi – og det svækker børnepsykiatrien. Hvis vi skal ændre det, så kræver det et brud med forsikringsselskabernes rolle. Derfor har Danica Pension for første gang indsendt et finanslovsforslag til alle Folketingets partier.

Regeringen præsenterede for nyligt deres bud på, hvordan vi opruster børnepsykiatrien. Særligt positivt er det, at regeringen blandt andet vil afsætte midler til en kapacitetspakke. Vi foreslår, at nogle af midlerne konkret skal udmønte sig i en hurtigtarbejdende rekrutteringsgruppe, der skal kortlægge, hvordan det offentlige og private sundhedsvæsen samlet set skaber den bedst mulige børnepsykiatri. Men det handler ikke kun om, hvordan vi kan bruge ressourcerne bedst. Det handler også om at stoppe det hul, der betyder, at børnepsykiatere flygter over til forsikringsselskaberne.

Derfor foreslår Danica Pension at indføre en karantæneperiode, der forhindrer forsikringsselskaberne i at optage flere eller nye børnepsykiatere, indtil børnenes udredningsret i det offentlige bliver normaliseret. Det kan f.eks. ske igennem en politisk henstilling til branchen.

Og vi er langt fra at have normaliserede forhold. I 2021 fik flere end 3100 børn ikke overholdt deres udredningsgaranti i børnepsykiatrien. Det tal var steget til mere end 8500 børn året efter. Det skyldes især den massive mangel på børnepsykiatere i det offentlige. Men det er ikke det eneste, der gør børnepsykiatri i forsikringsselskaberne problematisk.

Der er nemlig alt for mange børn, der oplever, at de får afvist den udredning, de har fået foretaget i forsikringsregi, når de skal i behandling i det offentlige. Det er derfor spildte kræfter – og børnene står efterladte tilbage og skal starte forfra. Derfor foreslår vi til sidst, at forsikringsselskaber skal varedeklarere, at de ikke kan garantere, at deres udredningsforløb bliver anerkendt, når børnene skal til behandling i det offentlige. Børnene fortjener en bedre psykiatri. Det håber jeg, at der vil samles opbakning til i årets finanslov.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis