Det er en velkendt tommelfingerregel, at landets selvstændige og lønmodtagere skal skrue ned for risikoen på deres pensionsopsparing, efterhånden som de bliver ældre. Men et støt stigende antal danskere oparbejder efterhånden så store formuer i friværdi og frie midler, at det ikke giver mening, at store dele af deres pensionsopsparing langsomt flyttes fra f.eks. aktier og over i obligationer.
Ja, mange af dem er efterhånden så velhavende, at det i stedet er mere aktuelt at vurdere, hvordan man på deres pensioner sikrer den helt rigtige risikoprofil i samspil med den resterende formue. Ofte handler lige netop det fokus også om, hvordan man bedst kan sikre mest muligt til de kommende generationer i familien. Det sker bare ikke altid.
“Danskernes nettoformue har været stigende de seneste mange år
Når man først meget sent – eller måske aldrig – begynder at forbruge af sin pensionsopsparing, udvides investeringshorisonten på den i sagens natur betydeligt. Samtidig er det jo bredt anerkendt, at afkastpotentialet på aktier er betydeligt større end på obligationer, mens beskatningen af afkast på pensioner er markant lavere end på frie midler.
Derfor er velhavere med store formuer i friværdi og frie midler ofte bedst tjent med at forbruge af lige netop de midler, før de begynder at trække på pensionsopsparingen.
Alle statistikker viser, at danskernes nettoformue har været stigende i de seneste mange år, og i juni sidste år viste “World Wealth Report” fra Capgemini, at Danmark havde fået 10,3 pct. flere dollarmillionærer. Dem var der flere end 10.000 af i 2022. Hos Stockrate Asset Management møder virksomhedens rådgivere mange af de nye velhavere, og tendensen er tydelig.
De skruer alt for tidligt ned for deres investeringsrisiko på pensionsopsparingen og misser dermed både afkastpotentiale og den mere attraktive beskatning på afkast fra pensionsmidler i forhold til f.eks. frie midler. Mange af dem begynder også at nedspare alt for tidligt på deres pensioner, hvor de med fordel kan tære på andre midler. Hos Stockrate Asset Management forvalter vi 8 mia. kr. på vegne af vores investorer, og en typisk investor har en investerbar formue på mere end 3 mio. kr.
Det er i den forbindelse vanskeligt at beskrive en arketypisk privatøkonomi, som præcist kysser den grænse, hvor de traditionelle op- og nedsparingsråd bør vige til fordel for øget risiko på pensionsmidlerne og forlængede udbetalingsperioder. Det beror bl.a. på, om man er villig til at realisere friværdi bundet i f.eks. helårsboligen eller fritidsboligen.
Derudover kan der f.eks. også være rimelige forventninger om arvebeløb eller større summer fra et salg af din eller jeres virksomhed. Begge scenarier kan medføre overvejelser om at vente med at forbruge af dine pensionsmidler. Ifølge Danmarks Statistik var ca. 148.000 personer over 65 år i 2020 stadigvæk på arbejdsmarkedet. 53.000 flere end i 2010.
Planlægger du, som et støt stigende antal danskere, at arbejde langt forbi den officielle folkepensionsalder, kan det også give rigtig god mening at skrotte de klassiske strategier og i stedet bevare en høj risiko på din pensionsopsparing. For det udvider jo ligeledes den potentielle forbrugs-/investeringshorisont på den, når du i stedet forbruger lønindtægt. Bemærk dog, at det måske kan være vanskeligt at evaluere, hvor længe og hvor meget du orker at arbejder ind i din alderdom.
Afkastpotentialet ved en længere investeringshorisont og højere risiko på din pensionsopsparing kan inspirere til masser af talgymnastik. Men nogle gange illustrerer et helt simpelt eksempel forholdene bedst. Hvis vi antager, at en opsparer f.eks. lader 2.000.000 kr. stå uberørt i 10 år mere end planlagt på en aldersopsparing – i aktier til et gennemsnitligt årligt afkast på 7 pct. – vil der efter de 10 år stå 3.557.776,97 kr. efter skat.
Hvis pengene i stedet havde stået til et gennemsnitligt årligt afkast på 3 pct. – f.eks. via både aktier og obligationer – ville samme beløb blot have udviklet sig til 2.570.428,22 kr. Bemærk her, at aktiemarkederne aldrig opfører sig så stabilt med et ensartet procentuelt afkast fra år til år. Så regneeksemplet tjener udelukkende til at illustrere afkastpotentialet i at øge din risikoprofil samt forskellen på nogle få procenter over en længere periode.
Sker den forsigtige opsparing med et gennemsnitligt årligt afkast på 3 pct. uden for et pensionsdepot – som frie midler – bliver bundlinjen ikke bedre. Her vil den afhænge af, hvornår og hvordan der realiseres afkast, fordi frie midler er realisationsbeskattede og ikke lagerbeskattede. Forholdet forbedrer likviditeten i investeringen, men det vil senere blive overskygget af den høje afkastskat på frie midler. Dener i år på 27 pct. fra 0 til 58.900 kr. Herefter beskattes hver afkastkrone med 42 pct. Så er der immervæk alt for langt ned til de 15,3 pct. på din pensionsopsparing.
