Uanset, om man sejler med Molslinjen, taler i mobil via TDC, køber brød i Lagkagehuset eller spiser hos Sticks'n'sushi, betjenes man af kapitalfondsejede selskaber. Langt de fleste af os har også indirekte penge involveret i fondene via pensionsselskaberne, og der er en ikke lille ironisk pointe i, at succes for de fonde, nogle anser som kapitalismens mest kyniske eksempel på blindt profitmotiv, dermed gavner stort set alle gennem pensionsopsparingen.
“Hvis du tror,
du kan sælge til en fond for at slappe af og geare ned, så tro om. Du kommer til at arbejde (meget) mere
Vi kan da også roligt regne med, at så længe fondenes afkast bliver ved at slå det generelle marked – og det gør de bedste fonde med længder – vil deres udbredelse stige. Konsekvensen er øget konkurrence mellem fondene og dermed også en øget chance for, at de en dag banker på din dør.
Jeg har selv været ombejlet af dem, haft utallige dialoger og et årelangt tæt samarbejde med dem og succesfuldt solgt til dem over flere omgange. På den baggrund ser jeg mange fordele, men også tre faldgruber, du bør overveje, hvis du åbner døren for fondene.
For det første vil en kapitalfond altid geare sin investering ved at belåne det selskab, den køber. Det giver et langt større afkast til fonden, hvis investeringen vel at mærke går godt, men det giver også en høj grad af “hunden spiser sin egen hale” i transaktionen. Den største del af købssummen til sælger er nemlig reelt baseret på fondens evne til at belåne sælgers firma. Købssummen for dit selskab er derfor direkte proportional med en øget gæld i selskabet, med alle de risici det indebærer for ansatte, kunder og leverandører.
For det andet vil der være en “uhellig alliance” mellem fonden, de tidligere ejere og brokeren til at geare/gældsætte selskabet mest muligt: Jo mere gearet, jo flere penge er der groft sagt til alle. Risikoen er et sårbart og usundt selskab, og det er den dynamik, der ligger bag langt de fleste kollaps blandt kapitalfondsejede selskaber. Det, der er bedst for kapitalfond, tidligere ejer og broker, er ikke nødvendigvis bedst for selskabet.
For det tredje kan en fond ikke drive dit selskab. Den kommer med generisk viden og dyre strategikonsulenter, den kan sammensætte en god bestyrelse samt optimere finanser og opkøb. Men den har ingen kompetencer i forhold til at drive dit selskab. Derfor vil den typisk forvente, at du og din ledelse forpligter jer i tre til fem år eller indtil næste exit. Når du fristes af en stor salgssum, er det altså værd at være opmærksom på, at den i høj grad finansieres ved at belåne den værdi, som du og dine ansatte allerede har skabt, og at I forventes at knokle solen sort for kapitalfonden frem til næste exit. Hvis du tror, du kan sælge til en fond for at slappe af og geare ned, så tro om – du kommer til at arbejde (meget) mere.
Der er dog også en anden side af mønten. Kapitalfonde er nemlig ofte langt bedre end deres rygte. Hos de bedste får du en professionel sparringspartner, der kan hjælpe selskabet til næste niveau. De senere år er fondene også blevet førende indenfor csr/esg og dermed god selskabsledelse – i høj grad presset af deres investorer, pensionsselskaberne. Det er simpelthen en betingelse for at få institutionelle investorer i dag.
Det sker, at fondsopkøb af overkapitaliserede virksomheder har et primært strategisk rationale om at optimere kapitalstrukturer og trække værdier ud af selskabet, men det er sjældent. Langt de fleste opkøb er baseret på velunderbyggede antagelser om et uudnyttet vækstpotentiale, som fonden sammen med de tidligere ejere kan forløse gennem en offensiv vækststrategi. Noget som ofte lykkes.
Kapitalfondene tilbyder samtidig en sundere investeringshorisont. Ejerledede selskaber er normalt konservative omkring investeringer. Deres egne penge er i spil, hvilket giver en defensiv tilgang med en horisont til næste regnskabsår. I børsnoterede selskaber tilsiger dynamikken en relativt neurotisk kvartalsmæssig suboptimering bygget op til kvartalsrapporteringen, der kan være en hindring for langsigtede investeringer. Kapitalfonde tilbyder en investeringshorisont på tre til fem år, og med en offensiv og vækstorienteret strategi – næsten altid flankeret med opkøb, som er fondenes speciale.
Min personlige rejse med kapitalfonde har været ubetinget god for selskabet, medarbejderne, kunderne, leverandørerne, mine partnere, fondene og mig personligt. Mit oprindelige selskab er både markant større, stærkere og bedre i dag, end da vi solgte til kapitalfonde første gange i 2018. Ved anden exit gjorde vi langt flere ansatte til velhavere end ved første.
Så ovenstående kommentarer skal læses i kærlighed.