Hvis ikke de nye lovkrav har fået direktionen og bestyrelsen op i fart, så er det på tide at kridte skoene. Senest har EU-Kommissionen godkendt de 12 European Sustainability Reporting Standards (ESRS), der skal hjælpe med at omsætte Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) til rapportering for de største virksomheder fra årsskiftet.
Ændringer i den danske årsregnskabslov er i øjeblikket i høring og den indarbejder netop de nye EU-krav til rapportering. Inden længe kommer der også krav til lovpligtig due diligence (CSDDD). Det er bare et par eksempler på ny lovgivning, der hurtigt skal tygges og omsættes til handling.
Forandring er altid besværlig. Men den er over os, hvad enten vi vil det eller ej, så spørgsmålet er, hvordan vi bider til bolle. Hvor skal man begynde? Er esg i dag integreret i forretningsstrategien eller spiller bæredygtighed en mere perifer rolle?
Der er helt sikkert brug for nye data og arbejdsgange, men hvem skal eje og drive dem i praksis? Skal nuværende leverandører skiftes ud? Skal kunder? Skal medarbejderne opkvalificeres, skal vi have nye principper for belønning af ledere i forhold til, hvor meget de bidrager til omstilling, og hvad gør vi med toplederkommunikationen eller Pride-sponsoratet næste år?
Den grønne omstilling fører en totalforandring med sig. Deloitte har i en rapport fra i år peget på flere af spørgsmålene og konkluderer, at de ledere, der proaktivt reagerer på de nye lovkrav, vil være bedre rustet til at afsøge nye muligheder og skabe ny værdi.
Ovenstående er et udpluk af opgaver, der venter. Til- og fravalg, investering og prioritering, der kan aflæses direkte i årsregnskabet og på aktiekursen. Ændringer, der ikke alene skaber en anledning til at gå virksomhedens kommunikation minutiøst efter i sømmene, men som kræver, at kommunikationen er kompatibel med lovkravene.
Evner virksomheden at kommunikere tilstrækkeligt om forpligtigelser og initiativer inden for esg i en passende balance uden at love for meget eller sige for lidt? Greenwashing eller greenhushing? Der er intet nyt i, at kommunikation har en afsmittende effekt på branding, positionering og ultimativt bundlinjen. Men det er nyt, at effektknappen er skruet så højt op, at Blackrock og andre formueforvaltere læser med i presseomtaler, visionspapirer og årsberetninger.
De tunge stemmer i finansverdenen følger kommunikationen tæt for at vurdere esg-indsatsen, kommer med skærpede forventninger til konkret handling og sætter nye kursmål og investeringsanbefalinger. Det flytter i mange organisationer kommunikationen tættere på topledelsen.
Kommunikation om bæredygtighed er en vigtig, men vanskelig disciplin. Der venter virksomhederne et yderst kvalificeret publikum, der med rette vil måle og veje ethvert grønt udsagn. Og hvis vi bliver ved miljøhensyn, så er mange grønne påstande fra virksomheder vage eller vildledende, og mange desværre også uden dokumentation.
Hvis ikke der er hold og substans i budskaberne, hakker spætten, og sagsanlæggene sidder løst hos Forbrugerombudsmanden, når markedsføringsloven overtrædes. I 2019 var der 16 sager i Danmark. Indtil videre er der alene i 2023 landet mere end 120 sager på Forbrugerombudsmandens bord. Og skruen strammes snart, når et nyt EU-direktiv om grønne anprisninger træder i kraft. Det vil både skærpe kravene og varsle særdeles hårde sanktioner ved overtrædelser.
World Economic Forum publicerede sidste år en artikel om netop den svære kunst at kommunikere om bæredygtighed. Artiklen peger på en række anbefalinger til, hvordan man griber opgaven an, f.eks. at man bør være transparent, letforståelig og faktabaseret i sin kommunikation. Og at man helt bør undgå at kalde noget “bæredygtigt”. Artiklen konkluderer også, at vil man drive en forandring, skal man tale om den.
Der ligger som nævnt et enormt arbejde for virksomheders direktioner, bæredygtighedschefer, data managere, revisorer og ledelsesrådgivere med at tilpasse virksomhedsstrategien og fremtidige rapportering til de nye krav. Men mulighederne er lige så store. Virksomhederne har en gylden mulighed for at positionere sig tydeligt og kraftfuldt i forhold til særlige esg-emner.
En stærk kernefortælling skal knytte bånd til eksisterende kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og åbne døren for nye.
Selvom esg-opgaven haster, er vores erfaring, at man skal skynde sig langsomt, så alle – ikke mindst de forskellige ledelseslag – får en fair mulighed for at tage ejerskab af fortællingen. Og træne at kommunikere korrekt og med gennemslagskraft om esg til kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er sikkert og vist, at de beslutninger, som bliver taget nu og i den kommende tid samt kvaliteten af fortællingen om dem, vil afgøre, om de bæredygtige lovkrav bliver omsat til nye muligheder for forretningen.
