Vi står over for det mest uforudsigelige folketingsvalg i årtier.
Vores målinger fortæller, at historisk mange vælgere forventer at skifte parti i forhold til Folketingsvalget i 2019, og at vi vil få flere mandater i Folketinget fra nye partier siden Jordskredsvalget i 1973. Hvad er det, der sker derude i vælgerhavet? Det satte vi os for at forstå i RP Insight ved hjælp af 6000 interview indsamlet inden for den seneste måned.
Det vigtigste emne for vælgerne er sundhed. Det er ikke overraskende. Velfærdsemnerne ligger altid i toppen af danskernes politiske prioriteringer, og sundhed har efter coronapandemien som regel ligget på førstepladsen. Det nye er, at bekæmpelsen af inflationen – de stigende priser på energi og fødevarer – på kort tid er blevet det næstvigtigste emne.
For et år siden var emnet ikke engang på listen over de politiske temaer, vi bad vælgerne om at forholde sig til. Før sommerferien var det kommet på radaren, men i den lave halvdel. Nu er det pludselig et brændende politisk spørgsmål.
Faktisk peger vores data på, at inflationen og de stigende energipriser kan blive det emne, der afgør valget. Det er der tre grunde til. Den første er, at vælgerne prioriterer emnet så højt. Inflationen er ifølge vælgerne et vigtigere emne end ældrepleje, grøn omstilling og skoler. Og langt vigtigere end at sænke skatten og indvandringsdiskussionen, som har mistet pusten som politisk mobilisator.
Når vi stiller uddybende spørgsmål om de stigende priser, bliver vi bekræftet i vigtigheden. Halvdelen af danskerne angiver i spørgeskemaet, at de stigende priser gør dem bekymret for, om de kan betale deres regninger. Det er foruroligende høje tal.
Det er samtidig bekymring, der går på tværs af alder, køn og geografi, og som rækker ind i alle partier. Det er mere end halvdelen af de socialdemokratiske vælgere og to ud af tre vælgere hos “Det nye højre”, der består af Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der er bekymrede for, om de stigende priser gør det umuligt for dem at betale deres regninger.
Var det ikke nok i sig selv, kan vi se, at inflationen har enorm betydning hos dem, der vil skifte parti. Og blandt dem, der ikke stemte sidst, men som inflationen og de stigende energipriser måske kan mobilisere til at gøre det. Bliver disse vælgere mobiliseret, gavner det især Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne.
Den anden grund til, at inflationen og de stigende priser kan afgøre valget, er, at det er et emne, der har en anden karakter end de normale økonomiske emner. Det er ikke en semiakademisk diskussion om den strukturelle balance i 2030 men helt almindelige danskere, der har opgivet at kunne betale gasregningen og flytter i campingvogn, det drejer sig om.
Hvis man er en helt almindelig familie i et helt almindeligt hus et helt almindeligt sted i Danmark, der tilfældigvis er opvarmet med naturgas eller pillefyr, kan man pludselig stå i en uoverstigelig økonomisk situation.
Vi kan se det afspejlet i vores data, når vi undersøger, hvem der har ansvaret for at gøre noget ved problemet. Fire ud af fem vælgere angiver, at politikerne har ansvaret for at gøre noget ved problemet.
Og igen er der opbakning på tværs af partierne, for emnet er åbenlyst for vigtigt til at lade de normale ideologiske forskelle råde. Blandt Venstres vælgere er det tre ud af fire, der mener, at politikerne har ansvaret for at gøre noget ved de stigende priser, blandt konservative vælgere er det seks ud af syv, og blandt Liberal Alliances vælgere er det tre ud af fire, der mener, at politikerne har ansvaret for at gøre noget.
Blandt vælgerne i “Det nye højre” er det mere end ni ud af ti vælgere, der mener, at politikerne har ansvaret for at gøre noget ved problemet. Den tredje og sidste grund til, at inflationen og de stigende energipriser kan afgøre valget, er, at det er et emne, de politiske partier har svært ved at komme med et klart svar på.
Modsat klassiske emner som sundhedspolitik, ældrepolitik og skattepolitik, hvor alle etablerede partier kan opliste en hel række gode løsninger, kæmper de med det politiske svar på inflationen.
Med undtagelse af DF, der fisker i rørte vande og vil lave en hjælpepakke på intet mindre 10 mia. kr., er de fleste partier i vildrede. Fordi det rigtige svar findes i det umulige krydsfelt mellem samfundsøkonomisk fornuft og danskere, der risikerer hus og hjem.
Der er stadig halvanden uge til valget, og meget kan ske.
Men sporene er lagt til et valg, der vender op og ned på dansk politik, og som kan blive afgjort af et emne, ingen politiske partier havde på dagsordenen, da vi gik ind i 2022.
