Fordi nogle slipper afsted med at begå økonomisk kriminalitet, tvinger det resten til at følge trop, hvis de ville forblive konkurrencedygtige og beholde deres levebrød.
Det kommer særligt til udtryk i brancher som vikar-, bygge-, transport- og rengøringsbranchen. Brancher, der ifølge en rapport fra Danske Revisorer om økonomisk kriminalitet i Danmark fra 2009-2019, netop træder særligt ud, når det kommer til sager om kædesvig i moms- og skattesvigssager.
En udtalelse til DR fra en anonym håndværksmester i forbindelse med den historiske sag om skattesvindel og hvidvask ‘Operation Greed’, understreger netop dette forhold. Håndværksmesteren svarer på spørgsmålet: “Du snyder skattevæsenet?” “Ja, ellers har jeg ikke noget arbejde, så vil jeg ikke kunne få opgaven på pladsen.”
Hver gang der snydes, er det samfundet, der taber. Vi mister penge, der kunne gå til vores fælles velfærd. Men hvem er det så, der vinder? Det er sjældent den lille selvstændige, der begår økonomisk kriminalitet. Vinderne er derimod de store virksomheder, der definerer spillereglerne og deres kunder, der handler varerne eller får en service til kunstigt lave priser.
“Hver gang der snydes, er det samfundet, der taber. Vi mister penge, der kunne gå til vores fælles velfærd. Men hvem er det så, der vinder?
Et eksempel kunne være en stor transportvirksomhed, der er i stand til at levere billige pakker til deres kunder, fordi de betaler selvstændige vognmænd et fast kunstigt lavt beløb pr. pakke, de leverer. Herudover har den selvstændige vognmand udgifter til benzin, vognleje, løn ved sygdom, osv. For at have noget, der bare minder om en normal indtægt, begår vognmanden økonomisk kriminalitet, der typisk sker gennem skatte- og momssvig. Den svenske professor og transportforsker Henrik Sternberg har tidligere fortalt, at økonomisk pres på chaufførerne øger risikoen for, at de begår ulovligheder.
Vognmanden er ikke uden ansvar, men er det ikke forkert, at vinderne; de store virksomheder, der lukker øjnene og i høj grad driver mennesker ud i økonomisk kriminalitet ved at underbetale dem, går fuldstændigt fri? Når en kommune har brug for, at et privat firma varetager rengøring, madudbringning, pleje eller en lignende serviceopgave for offentlige midler, kommer opgaven i udbud. Idéen med at sende opgaven i udbud er, at det ikke kommer til at koste kommunen for mange penge, fordi virksomhederne skal konkurrere mod hinanden på pris og kvalitet.
Problemet er bare, at der er nogle i den konkurrence, der snyder. De byder sig til med kunstigt lave priser, som de kun kan tilbyde, fordi de begår økonomisk kriminalitet. Det er en problematik, Fagbevægelsens Hovedorganisation også tidligere har beskrevet. Jeg har personligt set flere eksempler, der ligner nedenstående.
Kommune A sætter en serviceopgave i udbud og modtager fem forskellige tilbud, der fordeler sig således: Underleverandør et byder på opgaven med en timepris på kr. 275 eks. moms, underleverandør to byder på opgaven med en timepris på kr. 270 eks. moms, underleverandør tre byder på opgaven med en timepris på kr. 270 eks. moms, underleverandør fire byder på opgaven med en timepris på 240 eks. moms, og underleverandør fem byder på opgaven med en timepris på 120 eks. moms.
Man kan spørge sig selv, hvordan underleverandør fem kan være markant billigere end de andre, når virksomheden skal afregne korrekt moms og skat? Og de slipper afsted med det. Om det skyldes, at de offentlige indkøbere ikke er kompetente nok til at gennemskue, hvad der foregår, eller at de lukker øjnene for det, ved jeg ikke.
Men jeg ved, at de ellers redelige og ordentlige virksomheder, der gør ting efter bogen, nu også er tvunget til at snyde, hvis de vil gøre sig gældende i konkurrencen.
Vi har kun set toppen af isbjerget i forhold til den systematiske økonomiske kriminalitet, og det understreges af Skattestyrelsens indsats mod social dumping, der har til hensigt at sikre regelefterlevelse på skatte- og afgiftsområdet og dermed forebygge, at der sker konkurrenceforvridning for dem, der følger reglerne. Det sker gennem kontrolindsatser målrettet de mest udsatte brancher.
I perioden 2015-30. juni 2022 har Skattestyrelsen foretaget 23.693 kontroller, hvoraf 10.773 kontroller medførte en regulering af skatteyder svarende til 45,5 pct. af de udtagne kontroller. Samlet har Skattestyrelsens kontroller givet et nettoprovenu på i alt 1.713 mio. kr. i perioden.
Ser man nærmere på tallene, er der klart en stigende tendens. I 2015 havde kontrollerne en træfprocent på 32,6 pct., mens kontrollerne i 2022 har en træfprocent på hele 58 pct. I samme periode er Skattestyrelsens bevillingen til indsatsen steget fra 32,9 mio. kr. i 2015 til 53 mio. kr. i 2022.
