FN’s Verdensmål har både været en succes og en fiasko. En succes, fordi det har været et effektivt kommunikativt greb, som har samlet borgere, politikere, virksomheder, den almennyttige sektor og offentlige institutioner om en håndgribelig vision for en bedre verden.
De har givet virksomhederne noget konkret og universelt at forankre deres csr-indsats i, en måde at tage samfundsansvar og agere værdibaseret uden at være kontroversiel. En fiasko, fordi vi kun er på vej til at realisere 12 pct. af dem ifølge en nedslående rapport, som FN selv udgav i fjor.
30 pct. af målene er enten stagnerede eller gået den forkerte vej, så det kræver en næsten retvinklet hockeystavskurve at nå i mål som planlagt i 2030. Bedst som du har anskaffet dig en verdensmålsnål til blazeren, fået godkendt din formfuldendte csr-rapport af bestyrelsen og lært at stave til SDG og esg, er FN derfor begyndt at lede efter et nyt projekt.
Et nyt rammeværktøj, der kan revitalisere organisationen og flytte fokus en smule. Meget tyder på, at fremtiden bliver den nye store agenda.
“Spørgsmålet er desuden, om medlemslandene har appetit på flere bindende mål
Den årlige FN-konference til september kommer til at have fremtiden som tema. Her forventes det, at medlemslandene vedtager en ny Fremtidspagt, samt en Deklaration for Fremtidige Generationer, som i disse dage er under udarbejdelse. Med den vil FN sikre, at de ufødtes interesser bliver varetaget politisk.
Klimakrisen har åbenbaret konsekvenserne ved at lade kortsigtede hensyn trumfe omtanken for de efterfølgende generationer. De har ingen stemme, ingen rettigheder, ingen beføjelser, men de skal leve med konsekvenserne af vores handlinger.
Derfor vil FN etablere en slags tværgående generationskontrakt mellem os og fremtidens verdensborgere. Deres rettigheder og vilkår skal indtænkes i afgørende politiske beslutninger om alt fra kunstig intelligens til biodiversitet, naturbeskyttelse og allokering af forskningsmidler.
Vi har endnu til gode at se, hvor konkret FN bliver i måden, de formulerer deres målsætninger på, og hvilken rolle virksomheder kommer til at spille. Men i nogle kredse forventes den nye Deklaration for Fremtidige Generationer at erstatte verdensmålene som FN’s centrale dagsorden.
Dermed kommer hensynet til fremtidige generationer også til at blive et nyt centralt tema på de danske ledelsesgange – et emne, som de fleste danske virksomheder i det næste årti skal forholde sig til, udvikle strategier ud fra og rapportere på.
Hvordan sikrer vi os, at vi overlader en bedre – og i hvert fald ikke værre – verden til alle dem, der skal efterfølge os? Det bliver i så fald et afgørende spørgsmål i fremtidens virksomhed. Men før man smider SDG-pinden i affaldskurven og genskriver hele sin kommunikationsstrategi, er der god grund til at slå koldt vandt i blodet.
Vi har stadig til gode at se, om den nye FN-deklaration bliver så afgørende, som nogen spår, eller om det ender som et lidt højstemt dokument uden realpolitisk virkning. Der er nemlig kritiske røster, som mener, at nutidens problemer er for presserende til, at vi skal bruge så meget energi på fremtiden.
Spørgsmålet er desuden, om medlemslandene har appetit på flere bindende mål. Men der er også en chance for, at det lykkes medlemslandene at blive enige om en ny potent strategi, som formulerer konkrete politiske mål, der kan realiseres i praksis. Måske de denne gang er i stand til at tilknytte disse mål nogle reelle sanktioner, så der er konsekvenser ved ikke at nå dem.
Derfor er det en dagsorden, som fremsynede virksomheder skal have øje for og forberede sig på. Og en ting synes sikkert: Strategisk foresight kommer til at spille en afgørende rolle.
Det metodiske redskab, som er udviklet for at gøre folk i stand til at navigere systematisk i flere forskellige fremtidsscenarier og styre mod det mest favorable, vinder for tiden indpas hos de politiske miljøer og blandt visionære virksomheder.
Både EU, OECD og lande som Canada, Finland og Wales har etableret foresight-tiltag i bestræbelsen på at forstå tidens store makrotrends og blive mere forudseende. Nu bliver metoden også en af de bærende søjler i det nye FN.
De vil nemlig både implementere foresight internt og promovere det i medlemslandenes politik udvikling. Vil man som virksomhed forberede sig på denne nye dagsorden, er foresight derfor ikke noget dumt sted at starte.
For uanset om den nye Deklaration for Fremtidige Generationer kommer til at erstatte de 17 verdensmål eller ej, lader det til at blive et afgørende redskab for alle aktører, der ønsker at løfte et samfundsansvar.
At være forberedt på fremtiden er nu heller ikke det værste, man kan være.
