ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Kristian Jensen: I 2030 kan vi flyve klimavenligt på sommerferie – hvis politikerne vil

Inden længe vil regeringen påbegynde forhandlinger om en køreplan for den grønne omstilling af flytrafikken. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Inden længe vil regeringen påbegynde forhandlinger om en køreplan for den grønne omstilling af flytrafikken. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Regeringen vil inden længe indlede forhandlinger om en aftale, som skal skubbe til den grønne omstilling af luftfarten. Hvis aftalen kommer til at læne sig op ad den tidligere regerings udspil, vil den stille krav om, at alle indenrigsfly flyver på klimaneutralt brændstof i 2030.

Det er et dejligt konkret mål, men det er ikke særligt ambitiøst. Danmark er verdensmester i grøn omstilling, elektrificering og udvikling af nye grønne teknologier. Vi kan og bør gøre meget mere.

Hvis politikerne vil, behøver vi ikke at nøjes med at flyve klimavenligt fra Aalborg til København. Så kan vi fortsætte rejsen til Mallorca uden at belaste klimaet.

Hvis Danmark skal være et reelt grønt foregangsland, skal der også gang i omstillingen af udenrigstrafikken. Vi kan gøre det muligt ved at producere de grønne brændstoffer, som bliver nødvendige for luftfarten i fremtiden. Og lufthavnene kan blive attraktive grønne hubs for europæiske fly.

Regeringen
og Folketinget
bør sikre en grøn omstilling af luftfarten som helhed

Danske virksomheder har store ambitioner om at producere grønne brændstoffer til luftfarten gennem power-to-x. Flere projekter er på vej, og hvis de alle bliver til virkelighed, vil de i 2030 kunne levere grønne brændstoffer til al dansk indenrigstrafik og tilmed dække den samlede efterspørgsel på grønne brændstoffer i EU – en efterspørgsel, der bliver skabt af den nye lovpakke “Refuel EU Aviation”.

Regeringen og Folketinget bør sikre en grøn omstilling af luftfarten som helhed frem for kun en grøn omstilling af indenrigsluftfarten. For at lykkes skal vi udbygge massivt med vedvarende energi og genopfinde en markedsdrevet ordning som “åben dør”. Dertil skal vi investere i produktionen af grønne brændstoffer. Derfor er det også afgørende, at indtægterne fra den foreslåede passagerafgift bliver øremærket til den grønne omstilling af luftfartssektoren, så vi kan hjælpe den på vej mod den grønne fremtid, som venter.

Hvis vi går forrest, har vi muligheden for at være de første til at høste gevinsterne i form af velstand og arbejdspladser. Og måske bliver vi de første, som kan flyve på sommerferie i et andet land på klimavenligt brændstof.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis