En typisk scene i den amerikanske serie “Mad Men” er sekretæren, der efter en smilende forventningsfuld entré om morgenen i kort farverig kjole forlader kontoret grædende få timer senere med en papkasse i favnen.
“Fyringsomkostningerne var små i reklameverdenens vugge i 60'ernes USA.Det kan være en hjælp
i en krise, hvor et chok nødvendiggør hurtig omstilling. Trods gentagne nedlukninger af Danmark lander ledigheden på kun
4,6 pct. i februar
Fyringsomkostningerne er også lave i 20'ernes Danmark. Efter en afskedigelse får en arbejder ofte kun få måneders løn, og midlertidige ansættelser er ikke sjældne. På nogle områder er jobtrygheden lavere end i USA, hvor en fastansat universitetsprofessor kun kan afskediges under meget specielle omstændigheder. Fyringer af fastansatte i den danske universitetsverden sker af og til.
Det lyder umiddelbart som en dårlig ting for arbejderen med den medfølgende beskæftigelses- og indkomstusikkerhed. Men det kan være en hjælp i en krise, hvor et chok nødvendiggør hurtig omstilling. Trods gentagne nedlukninger af Danmark i løbet af det pandemiramte år lander ledigheden på kun 4,6 pct. i februar.
Og Danmarks bnp faldt små 3 pct. i 2020. Dette er i skarp kontrast til et gennemsnitligt fald i bnp på 7 pct. for euroområdet og over 10 pct. i Spanien. Det er ret godt kommet igennem krisen indtil nu. Flere faktorer er vigtige, f.eks. rettidig nedlukning, tilstrækkelig ekspansiv politik og hjælpepakker til erhvervslivet.
Desuden kan et fleksibelt arbejdsmarked såsom lave fyringsomkostninger smidiggøre en kriseafledt nødvendig transition. Lave fyringsomkostninger har to effekter. For det første stiger den enkelte arbejders afskedigelsessandsynlighed. Det tenderer til at hæve ledigheden. For det andet opslår virksomheder flere stillinger, da mange måneders lønudbetalinger til fyrede medarbejdere spares.
Hvis sidstnævnte effekt overstiger den første, medfører lave fyringsomkostninger lavere ledighed: Om end flere kan blive fyret, vil den enkelte ledige forvente en korte ledighedsperiode. Men hvad er sikkerhedsnettet så for den ledige? A-kassemedlemskab er frivilligt, og omkring 80 pct. af arbejdsstyrken er medlem. I et forskningsprojekt viser vi, at medlemskabet hænger sammen med formue. er en kommentar skrevet af nogle af landets mest toneangivende økonomiske og finansielle eksperter, hvori de kommenterer på dansk og international økonomi samt udviklingen på de globale finansielle markeder. Hele kommentaren er skrevet af afsenderen.
I den lave ende af formueskalaen har formuen betydning for, om man kan modtage kontanthjælp. I den høje ende af formueskalaen er indkomstforsikring under ledighed ikke nødvendig.
Tilsvarende er forventet understøttelse og ledighedsgrad afgørende for indmeldelse. En lav understøttelse kan skabe flere job, da det presser lønnen ned og øger jobsøgningen. Men en aftagende kompensationsgrad kan også betyde, at færre melder sig ind i en a-kasse.
Uden a-kasse-medlemskab er der kontanthjælp til den ledige. Medmindre en ægtefælles indkomst eller formue, som f.eks. en bolig, også udelukker den mulighed. Det fleksible danske arbejdsmarked kan være en forklaring på en forholdsvis mild krise. Men nogle faggruppers ledighed er steget en del.
Her vil et finmasket sikkerhedsnet sikre indkomst til den del af arbejdsstyrken, som må forlade nutidens arbejdsplads med en papkasse i favnen.
