I disse dage sidder regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats og analyserer, hvordan indsatsen for arbejdsløse i fremtiden skal se ud. Dygtige eksperter, der dog er bundet af et kommissorium, hvor opgaven bl.a. er at “tilvejebringe 3 mia. kr. frem mod 2030” på baggrund af “gældende regneprincipper”.
Men når “gældende regneprincipper” giver et helt forkert billede af virkeligheden, opstår problemerne.
Ifølge Finansministeriets forældede regneregler bliver særligt uddannelse af arbejdsløse meget dyrt, stik imod ny og mere solid viden. Derfor udgør ministeriets forældede regneregler en stor risiko for, at anbefalingerne peger i retning af en massiv underinvestering i at få flere ufaglærte arbejdsløse i gang med en faglært uddannelse.
Denne underinvestering er hverken i den enkeltes eller i samfundets interesse. Samtidig er det ikke afstemt med diskussionen om at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft til de danske virksomheder.
Dette er et konkret eksempel på de udfordringer, som Finansministeriets gældende regneprincipper skaber i dansk politik i dag. Eksemplet er ikke enestående.
I en årrække har Finansministeriet efter alt at dømme markant undervurderet effekterne af uddannelse og dermed gjort investeringer i netop uddannelse dyrere, end de reelt er. Det spænder fortsat ben for en arbejdsstyrke med de rette kompetencer.
Finansministeriets forudsætninger for effekterne af at løfte ufaglærte til faglært niveau tager udgangspunkt i en intern analyse fra Finansministeriet fra 2011. Analysen kan dog ikke genskabes, og det skaber tvivl om resultaterne af analysen. Hverken Finansministeriet selv eller Børne- og Undervisningsministeriet har været i stand til at bekræfte konklusionerne.
Trods nyere forskning, der vurderer beskæftigelseseffekterne af uddannelse tre til fem gange højere, holder Finansministeriet stædigt fast i dét ene studie, der suverænt har det mest negative blik på effekten af uddannelse.
Senest i slutningen af november i år fremhævede Finansministeriet analysen fra 2011, som afsættet for vurderingen af opkvalificeringseffekter ved uddannelsesløftet, selv om de blev bedt om at forholde sig til nyeste forskning.
Det er dybt problematisk, hvis grundlaget for de politiske beslutninger, der træffes i disse år, skyder så meget ved siden af. Danmark mangler faglært arbejdskraft, og manglen bliver kun større de kommende år. Samtidig er en relativt stor del af den danske arbejdsstyrke ufaglært, hvilket i sig selv kan blive en udfordring på fremtidens arbejdsmarked med store omstillinger – ikke mindst den grønne – og de stigende kompetencekrav.
Opkvalificering er dog ikke gratis, og det kræver en væsentlig politisk prioritering, hvis vi for alvor skal opkvalificere en stor del af arbejdsstyrken fra ufaglært til faglært. Til gengæld er det samfundsøkonomiske potentiale stort. Både i form af et bedre uddannelsesmatch på arbejdsmarkedet, men også i forhold til at øge arbejdsudbuddet blandt ufaglærte.
Men når Finansministeriet sætter kursen for værdien af uddannelse for lavt, er der en risiko for, at de nuværende regneprincipper vil medføre en fatal underinvestering lige dér, hvor vi har allermest brug for at investere massivt i de kommende år. Med det sagt er vi glade for, at regeringen med finanslovsaftalen for 2024 har truffet politisk beslutning om at investere i både erhvervsuddannelserne og permanentgøre uddannelsesløftet til ufaglærte.
Som medlemmer af Det Økonomiske Råd har Fagbevægelsens Hovedorganisation bedt vismændene om at gennemgå Finansministeriets regneprincipper for beskæftigelseseffekter af uddannelse. En sådan “revision” af ministeriernes regneregler er en oplagt opgave for vismændene i deres nye rolle som vagthund over regnereglerne, og det er allerede gjort i andre henseender med væsentlige nuancer samt krav om forbedringer til følge.
Regeringens ekspertgruppes sparearbejde strækker sig frem til sommeren 2024, og pilen risikerer at pege på uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse på et forkert grundlag. Det vil være til skade for arbejdsstyrkens kvalifikationer, som netop er så afgørende for dansk økonomi.
Jo hurtigere vi kan få dette “pristjek” af uddannelse på plads desto bedre.
