For nylig fyrede FCK Ståle Solbakken efter en længere periode i krise. Men hov, tænker du måske nu. Blev FCK ikke nr. 2 sidste år, nr. 1 året før og nr. 4 året før igen? Det lyder som succes for de fleste klubber! Ja, det gør det. Men resultaterne skal ses i forhold til, at FCK har dansk fodbolds suverænt største spillerbudget. Og set i dette lys har resultaterne de seneste år været skuffende. Flere penge skal give bedre resultater end det, Ståle har opnået de sidste par år.
Men sådan en – ellers logisk – tankegang er der langt fra i det offentlige. De økonomiske vismænd har f.eks. vist, at der på gymnasieområdet ikke er sammenhæng mellem tilførsel af ressourcer og det uddannelsesmæssige udbytte, dvs. gymnasieelevernes gennemførsel, karakterer og tilbøjelighed til at læse videre.