ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Rådgivere: Tiden er inde til et farvel til farvestrålende reklamer for fossilforbrug

Ryanair. Flyrejse med Ryanair fra Københavns lufthavn Kastrup til Luton ved London i England.
Ryanair. Flyrejse med Ryanair fra Københavns lufthavn Kastrup til Luton ved London i England. Scanpix Denmark

I en tid, hvor klima- og biodiversitetskrisen truer med at hive tæppet væk under livsgrundlaget for mennesker og millioner af arter, må vi se med friske øjne på de værktøjer, vi har på hylden, for at beskytte vores planet og vores fremtid.

Et værktøj, som synes at ligge yderst på hylden, er forbud mod de mest klimabelastende reklamer.

Fossile reklamer, dvs. reklamer og sponsorater for fossile virksomheder, for biler med forbrændingsmotorer, flybilletter og krydstogter – øger salget af nogle af de mest klima- og biodiversitetsskadelige produkter og virksomheder.

Det er vigtigt at huske på, at der allerede findes reguleringer for reklamer, der skader befolkningens sundhed eller miljø

Men de er også med til at skabe en kultur, hvor et højt forbrug af fossile brændstoffer betragtes som acceptabelt og normalt.

Den kultur er ikke længere holdbar. Det har vi videnskabens ord for.

Derfor er vi nødt til at bremse en betydelig kilde til disse forældede fortællinger.

Dette værktøj har man allerede taget i brug i Amsterdam og Stockholm.

Begge byer har besluttet at forbyde fossile reklamer i det offentlige rum. Faktisk er byer over hele verden, helt fra Australien til Canada i gang med at tage stilling til forslag om lokale og nationale fossilreklameforbud.

Hører ikke fremtiden til

Selvom nogle måske vil mene, et forbud mod fossile reklamer begrænser ytringsfriheden unødigt, er det vigtigt at huske på, at der allerede findes reguleringer for reklamer, der skader befolkningens sundhed eller miljø.

For eksempel blev tobaksreklamer allerede forbudt i Danmark i 2001, da tobak er kendt for at være skadeligt for både rygeren og de omgivende personer. Ud fra samme logik kan regulering af fossile reklamer være en måde at beskytte både vores miljø, klima og sundhed.

Vi opfordrer alle, fra folketingspolitikere og kommunalbestyrelser til helt almindelige borgere, til at tage del i denne vigtige dialog. Vi ved, at fossile brændsler ikke hører hjemme i vores grønne fremtid.

Derfor må vi spørge os selv, om reklamer for de mest klimabelastende produkter bidrager til noget bevaringsværdigt i vores samfund, eller om vi er klar til at sige farvel til de farvestrålende reklamer, som lokker os henimod et tårnhøjt fossilforbrug


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis