Når vi går på apoteket og henter vores medicin, så er 70 pct. af disse lægemidler blevet udviklet af den lille og research-orienterede biotekbranche og ikke i første omgang af farmaselskaberne.
Det er vigtigt at forstå arbejdsdelingen mellem små biotekselskaber og store farmaselskaber, for at forstå at biotekbranchen bør have andre rammebetingelser og mere risikovillig kapital end den etablerede farmabranche.
Men i dag hersker der en udbredt forvirring om forskellen på biotek og farma. Det ses ofte, at de to betegnelser bruges overlappende og ukritisk til at beskrive selskaber under det overordnede begreb “life science”.
Tidligere lå forskellen mellem farma og biotek groft sagt i størrelsen på de molekyler, som de udviklede til lægemidler. Farmaselskaber var primært fokuserede på små kemiske molekyler, mens biotekselskaber har været fokuserede på store biologiske molekyler.
Men nu går forskellen mere på, hvem der gør hvad i den samlede værdikæde fra tidlig forskning til et kommercielt lægemiddel.
Som de fleste ved, er det voldsomt dyrt at udvikle nye lægemidler, og kun en meget lille del af de mulige kandidater til et nyt lægemiddel når igennem alle test og godkendelser.
Det betyder, at det tidlige forskningsarbejde, som oftest udføres af biotekselskaberne, er dyrt og risikofyldt, og derfor er det en primær opgave for biotekselskaber at skaffe risikovillig kapital. Sammenlignet hermed arbejder farmaselskaber primært på de sene faser af udviklingsarbejdet fra fase 3-kliniske studier og fremad, hvilket kræver store studier blandt befolkningsgrupper og tungt bureaukratisk arbejde med at få godkendt og registreret lægemidlet.
Der er altså stor forskel de roller, som biotek og farma spiller i det samlede økosystem, og dermed også forskel på deres fokus og behov.
“Biotekselskaberne er stærkt afhængige af kapital, og brancheforeningen kæmper for at få adgang til Danmarks store pensionsformuer
Derfor er det uheldigt, at biotekselskaber ofte samtænkes med farmabranchen, ligesom det ikke bidrager til klarheden, at ceo’s i farmaselskaber præsenteres som “biotech leaders”, bare fordi det lyder agilt, cool og techy. Eksemplet er aktuelt og fra programmet for LSX Nordic-konferencen for investeringer i life science, som blev afholdt i København i oktober.
Forvirringen mellem farma og bioteks roller skyldes også en mangel på tal på biotekbranchens bidrag til samfundsøkonomien. Der findes kun tal for life science-branchen generelt, og dermed drukner bioteks bidrag. Endelig spiller det en rolle, at biotekbranchen endnu ikke har en stærk og selvstændig position i det politiske landskab.
Dansk Biotek er brancheorganisation for branchen og drives i høj grad af medlemmerne og et mindre sekretariat, som for nylig blev udvidet med en administrerende direktør, og ambitionerne er store.
Der er nok at tage fat på for brancheorganisationen.
Biotekselskaberne er stærkt afhængige af kapital, og brancheforeningen kæmper for at få adgang til Danmarks store pensionsformuer.
Dertil kommer ugunstige beskatningsregler, som reelt hæmmer selskaberne.
Et eksempel er den såkaldte fantomskat, der siger, at virksomhedsejere skal beskattes af det fulde beløb på salgstidspunktet af mulige fremtidige milepælsbetalinger.
Den slags fleksibilitet findes ikke i beskatningen, hvorfor en ejerkreds kun kan sælge, hvis banken eller andre vil låne til beskatningen.
Sammenligner man med farmabranchen, har den ikke problemer med at tiltrække kapital. De fleste danskere er nok medejere af Novo Nordisk gennem deres pensionsopsparing.
Og farmaselskaber rammes ikke lige så hårdt af fantomskatten som små biotekselskaber, da farmaselskaber er etablerede, har indtægter fra lægemidler på markedet og ofte har en bredere portefølje af aktiver. Biotekselskaber har ofte kun få aktiver i form af tidlige lægemiddelkandidater, og der er dermed færre aktiver, der kan balancere en stor øjeblikkelig beskatning.
Ovenstående skal primært tjene til at opridse forskellene mellem farma og biotek og vise, at det er to forskellige brancher med meget forskellige roller, fokus og behov.
Netop derfor bør de også behandles forskelligt og have forskellige betingelser for kapitaltilførsel og beskatning. Det vil være til fordel for den danske samfundsøkonomi og vores stærke position inden for lægemiddelforskning.
Og det vil være til fordel for alle os, der forventer at have adgang til ny og effektiv lægemiddelbehandling.
