Længden af vores arbejdsuge er en social, politisk og økonomisk konstruktion. I det 19. århundrede arbejdede man seks dage om ugen. I det 20. århundrede gik vi over til at arbejde fem dage om ugen. Vi har i Danmark haft en arbejdsuge på 37 timer pr. uge siden 1990.
Her i begyndelsen af det 21. århundrede har stort set alle strukturer i samfundet ændret sig siden femdagesuge blev introduceret: Vores levetid, vores måde at leve på, den teknologi vi bruger, den type arbejde vi udfører, strukturen i vores familier, kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, den måde vi kommunikerer på, de udfordringer vi står over for, hastigheden og kompleksiteten.
Men på trods af disse vilde strukturelle ændringer fortsætter vi med at organisere arbejdet på samme måde som i det 19. århundrede. Fordi det er det bedste, eller fordi vi ikke har fantasi til andet?
I betragtning af at alt har ændret sig, er det da mærkeligt, at arbejdsugen ikke har. Men jeg forstår også, at den slags ændringer tager tid. Tre år efter, at Henry Ford beviste, at femdagesugen var en succes, arbejdede kun 2,6 pct. af de amerikanske lønmodtagere fem dage om ugen.
“En firedages arbejdsuge er ikke længere kun for hippier uden en lommeregner – det er et middel at til skabe fremtidens bæredygtige virksomhed
Med de ændrede strukturer har vores problemer også ændret sig. I den vestlige verden kæmper vi heldigvis ikke længere mod børnedødelighed, dårlig hygiejne og mangelfuld kloakering, men bivirkningerne af en femdages arbejdsuge begynder viser sig med stadig større styrke. Og derfor er det store spørgsmål, om vi overhovedet har et valg, når det drejer sig om at se på, hvordan vi kan organisere vores arbejde anderledes.
Lad os lige få nogle tal på plads, så vi alle ved, hvor stort og akut problem et problem, vi skal have løst. Ifølge forskere på DetNationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)koster stress hvert år svimlende 16,4 mia. kr., og de tabte arbejdstider på grund af sygdommen svarer til 37.335 fuldtidsstillinger.
Samtidig viser tal fraSundhedsstyrelsen, at antallet af personer med en høj score på stresskalaen er steget med 8,3 pct. fra 2010 til 2021 (fra 20,8 pct. til 29,1 pct. af arbejdsstyrken). Hvor lang tid vil vi bare se til? Skylder vi ikke at se på andre og nye rammer for vores arbejdsmarkedet, når trivselsproblemerne har vokset sig så store? Dels er det skidt for den enkelte, men den store trivselskrise går jo også ud over vores samlede økonomi.
Forsøg med en firedages arbejdsuge viser, at det netop kan være en af løsninger for det danske arbejdsmarked. Ubetinget viser det i hvert fald succes for både arbejdsgiver og arbejdstager – for både arbejdsglæde og produktivitet. Ifølge undersøgelser fra 4Dayglobal melder flere danske – og mange udenlandske– virksomheder, at de når mere på f.eks. fire dage og 32 timer (til samme løn), end de før gjorde på fem dage og 37 timer – mens trivsel og arbejdsglæde stiger.
Jeg har selv været med til at konvertere mere end 40 danske virksomheder til en firedages arbejdsuge, og det er klart, at hvis man har travlt i en femdages arbejdsuge, vil man også have travlt i en firedages arbejdsuge. Men man vil også have én dag mere om ugen til refleksion og restitution.
Mange danske organisationer har de seneste år testet eller implementeret en firedages arbejdsuge med opsigtsvækkende resultater: På trods af både færre arbejdsdage og nogle gange også væsentlig færre arbejdstimer pr. uge har man kunnet øge arbejdsglæden, omsætningen og forbedret bundlinjen. Man har tilmed forbedret servicen over for borgerne og kunderne, man har styrket civilsamfundet og sænket sygefraværet markant.
Virksomhederne opnår en stor fordel i rekruttering og tilknytning. Og det er ikke kun i traditionelle kontorfag, jeg har set store forbedringer. Også inden for håndværksfag, børnehaver og servicefag kan dette lade sig gøre, når man varierer metoder, værktøjer og modeller. Dermed ikke sagt, at det er alle, der ønsker det. Men som udgangspunkt er det muligt, da grundessensen er, at man arbejder bedre i stedet for mere.
En firedages arbejdsuge er ikke længere kun for hippier uden en lommeregner – det er et middel at til skabe fremtidens bæredygtige virksomhed, hvor både trivsel og produktivitet vinder. Og det er samtidig et middel til at sikre velfærdssamfundet og at sikre, at vi alle kan holde til at arbejde i flere år. Hvad venter vi på?
