Bæredygtighed fylder både i medierne, i danskernes samtaler og forbrugsvalg. Få er dog klar over, hvor meget deres digitale adfærd påvirker både andre mennesker og planeten, og de færreste taler om, hvordan digitaliseringen kan gavne. Det viser Advice Bæredygtighedsbarometer, som i 2022 tog temperaturen på danskernes syn på bæredygtighed og digitalisering.
Advice og Dansk Erhverv ser digitaliseringen som én af nøglerne til at løse de store samfundsudfordringer – blandt andet ændret demografi, ny verdensorden, vores pressede velfærd og ikke mindst klima- og biodiversitetskrisen.
Derfor kan det undre, at digitaliseringen var et stort set fraværende tema i valgkampen. For de store samfundsudfordringer skal politikerne være med til at løse, og digitale teknologier kan være vigtige værktøjer i den sammenhæng. Politikerne burde derfor i langt højere grad være optagede af, hvordan de digitale potentialer forløser vores behov for et mere bæredygtigt samfund.
51 pct. af danskerne er overbeviste om, at deres brug af digitale teknologier påvirker samfundet, men de kan ikke gennemskue hvordan og i hvor høj grad, deres valg faktisk påvirker samfundet.
Tallene understreger, at der er behov for, at der på Christiansborg bliver taget politisk ejerskab over den digitale dagsorden, og at teknologidebatten i befolkningen styrkes. Vi opfordrer derfor til, at flere borgere og virksomheder engagerer sig i teknologidebatten. Samtidig har vi høje forventninger til digitaliseringsministeren og det nye udvalg for digitalisering, som har en helt særlig mulighed for at styrke den ansvarlige digitalisering.
Engang talte man om, at digitale teknologier var “vægtløse”. Det er rigtigt i den forstand, at en person med en god idé og en laptop i skødet kan nå ud til en stor del af verden med et budskab eller en løsning, der gør hverdagen lettere.
Men digitale teknologier er ikke vægtløse i miljømæssig forstand, for internettet kører på strøm, og det betyder alverden, om den er grøn eller sort. 69 pct. af danskerne er enige i, at teknologisk innovation er essentiel for den grønne omstilling, men hele 83 pct. har svært ved at gennemskue den præcise kobling.
Det er der ikke noget at sige til. Selv for fagfolk er det svært at beregne, hvad det koster i CO2-regnskabet at se et afsnit af vores yndlingsserie, for det afhænger af alt fra placeringen af datacenteret til tidspunktet på dagen, og om vinden blæser. Danske virksomheder efterspørger mere transparens om klimabelastningen hos deres cloudleverandører, så de kan træffe informerede beslutninger i et konkurrencepræget marked, og den viden skal cloudleverandørerne levere. Vi er nødt til at forstå sammenhængen mellem digitaliseringen, klimapåvirkningerne heraf og den grønne omstilling bedre. Der er blandt andet brug for offentlige-private partnerskaber, der sikrer større gennemsigtighed om vores forbrug.
“Vi lykkes ikke med den bæredygtige omstilling, hvis vi ikke begynder at stille krav til den rolle, digitaliseringen spiller
Et eksempel er streaming, hvor der er behov for at skabe bedre overblik over CO2-forbruget og de underlæggende cloudtjenester. Derfor har Dansk Erhverv igangsat en serie af workshops med digitale medieselskaber, TDC NET (som står for en stor del af infrastrukturen til distribution) samt tech-selskaber som Microsoft, AWS og Google, der leverer cloudservice.
Der er behov for mere klarhed og fælles målemetoder, og forhåbentlig kommer der i en nær fremtid fælles EU-standarder for opgørelse af udledninger fra datacentre, så virksomheder får nemmere ved at udarbejde klimaregnskaber og gøre deres indkøb af cloud- og netværksydelser grønne.
Flere virksomheder arbejder eksempelvis med at bruge kunstig intelligens til at udnytte ressourcerne mere intelligent og dermed nedbringe samfundets klimaaftryk. Det gælder blandt andet afvikling af trafik på vejene og intelligent styring af elforbruget, når vi oplader elbiler eller holder køledisken kold i supermarkedet. Det er alle væsentlige skridt i den grønne omstilling, og digitaliseringen er helt væsentlig for, at disse skridt kan tages.
Halvdelen af danskerne mener, at den digitale udvikling er til gavn for samfundets vækst og arbejdsvilkår, og samtidig udtrykker 62 pct. bekymring for deres privatliv, som de mener bliver forværret som følge af digitaliseringen.
Disse 62 pct. bør vække opmærksomhed på Christiansborg, fordi vores samfund i høj grad bygger på tillid mellem borgere, virksomheder og myndigheder. Den tillid skal vi værne om og styrke, så vi sørger for at have borgerne med på digitaliseringen. Det har Danmarks nye digitaliserings- og ligestillingsminister, Marie Bjerre (V), også erklæret sig enig i. Her ser vi vigtige samarbejder i de kommende år, som blandt andet skal være med til at sikre borgernes digitale viden og kompetencer – og lige adgang til den offentlige service.
Vi lykkes ikke med den bæredygtige omstilling, hvis ikke vi i langt højere grad begynder at stille krav til den rolle, digitaliseringen spiller. Der er fremtid i at sætte det lange ansvarlighedslys på. Vi mener, at vi skal vende store udfordringer til kæmpe fordele og dermed gøre Danmark til foregangsland for ansvarlig digitalisering. Det indebærer, at vi prioriterer sikker og ansvarlig dataanvendelse, og at ambitionen om digitalisering ikke standser ved effektiviseringer og besparelser, men også handler om innovation og om at skabe kvalitet og ny værdi til gavn for borgere, samfund og planet.
Samlet kan det skabe et velstående, retfærdigt, sikkert og klimamæssigt bæredygtigt samfund. Det kan skabe en position, som bliver gunstig for både økonomien, kloden og demokratiet.
