Jeg har selv drevet AV-virksomhed i en del år og oplevet lidt af hvert, når min virksomhed har leveret løsninger til events og livearrangementer i hele Danmark som Folkemødet, Royal Run og Postnord Danmark Rundt.
Jeg er en del af en branche, der gør et stort stykke arbejde for, at det er trygt og forsvarligt både at være deltager og tilskuer til de events, der især blomstrer op om sommeren i hele landet.
Når vi sætter udstyr op, så er det tunge og høje løft. Hvis man ikke har styr på sikkerheden, kan det gå frygteligt galt og i værste fald koste menneskeliv. En storskærm eller et højttalertårn, der ikke er sikret korrekt, er livsfarlig.
Som publikum eller deltager opdager man ikke, at sikkerheden er i top, men hvis der bliver sløset, så kan det hurtigt blive tydeligt.
De små og mellemstore virksomheder udgør 99 pct. af alle danske virksomheder og beskæftiger over én million. Alligevel løber de sjældent med taletiden i medierne. I denne kronikserie vil en række smv-direktører fortælle om de udfordringer, de står over for.
Som reglerne er nu, er det den enkelte kommunes ansvar at føre tilsyn og sikre, at lovgivningen og sikkerheden bliver overholdt. Problemet er, at kommunerne læser og fortolker deres ansvar forskelligt, og størstedelen af kommunerne fører faktisk slet ikke det tilsyn, de er forpligtet til.
Det svarer til, at byggereglerne blev håndhævet forskelligt i hver kommune. Det ville betyde, at en bygning, der var farlig i én kommune, kunne være godkendt i en anden. Det samme gælder for sikkerheden ved events.
Når hver kommune fortolker reglerne forskelligt, skabes der en uforudsigelig situation, hvor sikkerheden varierer voldsomt fra sted til sted, og hvor leverandørerne skal tage højde for store forskelle i, hvordan kommunen læser og fortolker sit ansvar.
Et konkret eksempel på problemet, som ofte opleves, er brugen af teleskoplæssere til at hænge en LED-storskærme op i. Dette er ulovligt og farligt, da skærmen kun er hængt op med tilfældigt udstyr og uden dokumentation for de påvirkninger, der kommer fra blandt andet vinden, hvorved det ofte tonstunge udstyr kan falde ned.
Men ulovligheder og brud på sikkerhed bliver næsten aldrig opdaget, fordi der ikke bliver ført kontrol med, at de samlede løsninger er certificerede som såkaldte transportable konstruktioner. Denne forskel i håndhævelse kan føre til alvorlige ulykker, når sikkerhedsstandarderne ikke er ens på tværs af kommunerne.
Vi ser ofte farlige situationer, hvor tunge højtalere er ophængt i stativer beregnet til indendørs brug uden ballast til at modstå blæst. Vi oplever også højtalertårne lavet af gamle lygtepæle, uden at der er lavet beregninger eller er dokumentation for deres bæreevne i blæsevejr, og de kan derfor udgøre nedstyrtningsfare.
Disse konstruktioner kan styrte ned i tætbefolkede områder med gæster, der forventer, at sikkerheden er i top. Når der ikke er ensartede kontrol, risikerer man, at farlige konstruktioner accepteres i én kommune, men ikke i en anden, hvilket skaber forvirring og potentielt farlige situationer for gæsterne.
Social- og boligministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), mener, at kommunerne selv bør fastsætte kontrolniveauet for transportable konstruktioner til events. Jeg mener, dette er at spille hasard med menneskeliv, da landets 98 kommuner ikke kontrollerer ens, og kun 19 af disse rent faktisk kontrollerer, som de skal.
“Fordi mange kommuner slet ikke fører kontrol, betyder det i praksis, at ingen ved, om sikkerheden er i orden
Dette skaber usikkerhed om rammerne for certificering af transportable konstruktioner. Fordi mange kommuner slet ikke fører kontrol, betyder det i praksis, at ingen ved, om sikkerheden er i orden ved events med tungt og stort udstyr.
Vi foreslår derfor en ensartet kontrol på tværs af kommunegrænserne og en uvildig myndighed til at føre tilsynet, så interessekonflikter undgås, når kommunen selv afholder lokal byfest eller andre events.
Kontrollen kunne f.eks. foretages af en national myndighed eller brandmyndighederne. Ansvarsfordelingen bør tydeliggøres, hvor arrangørerne har det overordnede ansvar for sikkerheden.
Hvis leverandørerne ikke har certificeret deres udstyr, skal arrangørerne ansøge om byggetilladelse fra kommunen, hvilket kan være tidskrævende og omkostningsfuldt.
Selvom der er gældende regler for certificering af udstyr, ser vi ofte, at nogle leverandører anvender transportable konstruktioner (scener, telte, højttaleropsætninger, storskærme osv.), som ikke er certificerede eller har byggetilladelse, og som desværre også snyder med certifikater.
Det er lovpligtigt for butikker på over 1000 kvm at have etableret talevarsling med batteridrift i tilfælde af f.eks. en evakuering ved brand. Men det er ikke lovpligtigt for f.eks. store koncerter eller festivaler med tusindvis af besøgende at have talevarsling på pladsen.
Smukfest har dog frivilligt valgt at få etableret et talevarslingssystem på flere områder, så de nu har mulighed for at formidle informationer til deres besøgende, selv hvis strømmen pludselig skulle forsvinde, eller der opstår en anden kritisk situation.
Dette viser, at sikkerhed og tryghed kan opnås med den rette prioritering.