Det begyndte ellers så godt. EU-Kommissionen ønskede at fremme brugen af A&B-aktier, fordi det var gået op for kommissærerne, at de er en af forudsætningerne for, at den amerikanske teknologisektor har kunnet udvikle selskaber som Google og Facebook.
Men bureaukratiet tog hurtigt overhånd. I stedet for afregulering, der vil fremme brugen af A&B-aktier, er der nu udsigt til overregulering, der vil gøre det modsatte, f.eks. vetoret for mindretalsaktionærerne, begrænsninger i hvor mange B-aktier der må udstedes eller at stemmeretsforskelle gøres midlertidige.
Den nye regulering vil øge risikoen for, at danske selskaber bliver overtaget af udenlandske og fjerner dermed en del af fundamentet for den danske erhvervssucces. Derfor må Danmark sige fra i forhold til EU-systemet og bremse de absurde forslag.
Før vi regulerer eller afskaffer B-aktierne, må vi forstå, hvorfor vi overhovedet har dem, altså hvilket formål de tjener. Den engelske filosof G. K. Chesterton illustrerede den slags situationer ved en syretest, der nu er kendt som “Chestertons hegn”. En emsig person ser et hegn over vejen og siger: “Det kan jeg ikke forstå, det skal fjernes eller laves om”. Chestertons modargument var: “Nej! Du må først fjerne det eller lave det om, når du har forstået, hvorfor det er der.”
Forskellige aktieklasser sætter ejerne af et selskab i stand til at bevare kontrollen med selskabet via én aktieklasse (stemmetunge A-aktier) og samtidig finansiere selskabets vækst ved at udstede en anden type aktier (B-aktier) med færre stemmer. A&B-aktier er for eksempel en vigtig grund til, at vi i Danmark har kunnet udvikle selskaber som Carlsberg, A.P. Møller-Maersk eller Novo Nordisk.
Modellen er en fordel for selskaberne, fordi den kan fastholde langsigtet ejerskab og samtidig sætte selskaberne i stand til at udstede ny aktiekapital. Det er en fordel for ejerne, der kan sikre virksomhedens formål.
Det er til gavn for investorerne, der får flere aktier at investere i og samtidig via kursdannelse giver en bedømmelse af, hvor godt ejerne og selskabet løfter opgaven. Dermed kombineres to forskellige governance-systemer (investorstyring og ejerstyring) på en fin måde.
“I vidensintensive virksomheder er det sværere for investorerne at forstå, hvad der foregår, og i den situation kan et koncentreret ejerskab være et mere kvalificeret alternativ
A&B-modellen fungerer godt i de nordiske lande, der via mindretalsbeskyttelse sikrer investorerne mod værditab i et rimeligt omfang og samtidig har en høj grad af gennemsigtighed, der giver investorerne mulighed for at tage stilling på et oplyst grundlag. Resultat er, at B-aktier er attraktive at investere og handler til stort set samme kurser som A-aktier.
Vi har altså noget, der fungerer, og som EU-Kommissionen ikke skal have lov til at ødelægge, fordi vi sover i timen.
A&B-modellen er også populær andre steder i verden. I USA er næsten halvdelen af alle børsnoteringer nu baseret på forskellige aktieklasser op fra 0 i 1980. Ifølge et spritnyt papir forfattet af Anderson m.fl. ejes B-aktierne langt overvejende af professionelle investorer, der investerer i dem, fordi det er en god forretning.
B-aktierne giver over tid et højere afkast, der gør dem attraktive at investere i. I USA er det typisk selskabsstiftere og deres efterkommer, der holder A-aktier, mens erhvervsfondene også spiller en rolle i Danmark.
Der er altså noget, der tyder på, at A&B-modellen bliver mere og mere konkurrencedygtig over tiden, og det er værd at interessere sig for hvorfor.
En mulighed er, at B-aktier er særligt velegnede for vidensintensive selskaber, hvilket kan forklare, hvorfor de er så populære i teknologiselskaber. I vidensintensive virksomheder er det sværere for investorerne at forstå, hvad der foregår, og i den situation kan et koncentreret ejerskab baseret på A&B-aktier være et mere kvalificeret alternativ. Som eksempel kan man nævne, at Google ejede Youtube i mere end ti år, før Youtube begyndte at tjene penge.
Sandsynligheden taler imod, at pensionskasser uden særlig indsigt i området ville have haft den samme tålmodighed.
En anden motivation for B-aktier er, at det er nemmere at fastholde et selskabs formål og værdier, hvis ejerskabet er et stabilt. A&B-aktier kan altså ses som et bud på fremtidens ejerskabsmodel, der kan fastholde langsigtede investeringer i bæredygtighed og grøn omstilling trods aktiemarkedets luner.
Hvis de europæiske myndigheder gennem regulering gør det sværere at vælge den mest konkurrencedygtige model, svækker de bare Europas konkurrenceevne yderligere.
