ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Dansk erhvervsliv kan få del i EU's milliardsats på grønt diplomati”

EU's grønne pagt vil bl.a. støtte partnerlandene i at udvikle politiske mål og identificere praktiske forhindringer for en grøn omstilling. Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
EU's grønne pagt vil bl.a. støtte partnerlandene i at udvikle politiske mål og identificere praktiske forhindringer for en grøn omstilling. Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

EU tackler ufuldendtheder i sit indre marked ved at styrke relationer med nye partnerlande og intensivere det grønne diplomati

I optakten til sommerens valg til EU-parlamentet og sammensætning af en ny Kommission, har EU vedtaget en ny politik om grøn diplomati.

Den bygger på EU Udenrigstjenestens retningslinjer og understreger alvoren af den accelererende, tredobbelte krise, vi gennemgår. Klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening udgør alle eksistentielle, globale trusler.

Analysearbejdet har tilført nye perspektiver på sammenhængen mellem klimaændringer, miljøforringelser, fred og sikkerhed.

EU’s Udenrigstjeneste vurderer aktuelt, at kriserne vil forværre aktuelle forsvars- og sikkerhedsudfordringer med usete skader og menneskelig lidelse til følge, som resultat af væbnede konflikter verden over.

Ruslands krig mod Ukraine har påført planeten massive miljøskader, nukleare sikkerhedsrisici, og en global energi- og fødevareusikkerhed. Vi står med udfordringer i forhold til udviklinger i Kina og – potentielt set – USA, hvis den amerikanske befolkning skulle vælge Trump igen.

To af disse er forsyningskæder og grøn infrastruktur.

EU's bolværk

Europa har en meget stærk industri, men et halvfærdigt indre marked.

Det har en udfordring, strategisk og i forhold til konkurrenceevne og strategisk autonomi. Men først og fremmest har Europa et netværk af nye partnerlande at bygge strategiske relationer på.

Fornyet fokus på konkurrenceevneforbedringer gennem det indre marked og partnerlande bliver EU's bolværk mod ekspansionistiske (stats-regulerende og støttede) økonomier.

EU lægger op til at arbejde tæt med partnere i det østlige og sydlige naboskab, det vestlige Balkan, Afrika og på verdensplan.

Og især med mest sårbare lande og partnerlande, der har ambitiøse, nationale planer for ekspansion af det grønne, gennem EU's primære finansværktøj for eksternt samarbejde NDICI Global Europe, Team Europe-initiativerne og Global Gateway strategien.

EU-Kommissionen vil presse på over for udvalgte grupper af lande for at skabe en energisektor, der er fri for fossile brændsler i 2050

EU-landene opfordres til at intensivere grønt diplomati som politisk prioritet for øget koordination og samarbejde på hovedkvarters – og lokalt – niveau.

F.eks. mellem danske og EU-investorer som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), der indgår i Team Europe-initiativerne. Initiativerne medfører styrkelse i forhold til eksterne aktioners gennemslagskraft.

Pooling af ressourcer og ekspertiser forventes at styrke effektiviteten. Team Europe har tre søjler for henholdsvis geografiske, tematiske og rapid response initiativer.

80 mia. euro

De to førstnævnte initiativer er erhvervsrettede, den tredje fokuserer på indsatser for humanitære kriser. Programmet Global Europe forenkler EU's eksterne finansiering ved at erstatte og samle et stort antal selvstændige instrumenter i ét.

Det styrker EU's kapacitet til at levere resultater, og det understøtter EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem innovative tilgange til grøn vækst og udvikling.

Global Europa har et anseeligt budget i størrelsesordenen 80 mia. euro for perioden 2021 og til 2027 – svarende til omkring 70 pct. af det samlede budget for EU's udenrigspolitik.

Den nye politik forpligtiger Europa på de grønne principper og til at støtte et tæt samarbejde med partnerlande, globalt, regionalt og forstærket gennem multilateralismen.

Partnere inkluderer EU's naboskabslande: Afrika syd for Sahara med Egypten, Asien og Stillehavet, Latinamerika og Caribien. Men hvad betyder det konkret?

Det betyder, at EU vil støtte udviklingen af politiske mål i partnerlande og identifikation af barrierer for grøn omstilling i praksis. EU-Kommissionen vil presse på over for udvalgte grupper af lande for at skabe en energisektor, der er fri for fossile brændsler i 2050.

Danske muligheder

Grupperne skal – gennem den globale koalition af lande og institutioner, der samarbejder om bæredygtig udvikling – gennemføre indsatser, der fører til tredobling af den globale kapacitet for vedvarende energi og samtidig fordobler energieffektiviteten.

Virksomheder vil blive hjulpet gennem programmet med økonomisk risikodækning, for at nå markederne med de grønne mål.

Det er nu en god tid at diskutere, hvordan dansk erhvervsliv får største mulighed for at operere i et multilateralt, geostrategisk udfordrende miljø som det nuværende.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis