Der sidder ti bestyrelsesmedlemmer rundt om et bord. Foran dem ligger en glittet publikation: virksomhedens nyeste esg-rapport. Den indeholder data om virksomhedens klima- og miljøpåvirkning, om sociale forhold som medarbejder- og menneskerettigheder, og den gennemgår ledelse, risikostyring og compliance. Derudover belyser den væsentlige risici og muligheder i værdikæden, opstiller klare mål og dokumenterer fremdrift og tilbagegang.
Der bliver bladret. Enkelte pointer bliver vendt. Og så glider samtalen ellers hurtigt videre til andre emner, der opleves som mere presserende for de tilstedeværende.
Eksemplet er tænkt. Men scenariet ligger desværre tæt op ad virkeligheden i mange danske bestyrelseslokaler. Alt for mange bestyrelser ved nemlig ikke, hvordan de omsætter deres esg-data til strategi.
Esg er ikke – og har aldrig været – en blød disciplin forbeholdt idealister. Det er et strategisk værktøj
Samtidig har lempelser i rapporteringskrav betydet, at især små og mellemstore virksomheder nedprioriterer arbejdet med bæredygtighed. Og selv blandt dem, der fortsat indsamler data om CO2-udledninger, værdikæder og sociale forhold, bliver indsigterne sjældent brugt til ret meget andet end at afrapportere til stakeholdere og finansielle partnere.
Det er en stor fejl. For de mange bæredygtighedsdata udgør et kæmpe, uudnyttet potentiale. Et potentiale, som jeg mener, bør inddrages langt mere aktivt i danske virksomheders forretningsstrategier.
Vejen til resiliens
Esg er ikke – og har aldrig været – en blød disciplin forbeholdt idealister. Det er et strategisk værktøj. Et centralt redskab til at koble en dybere forståelse af risici til forretningen.
At analysere sine ressourcer, afhængigheder og værdikæder er ikke noget, man skal gøre for syns skyld eller blot for at tilfredsstille sine stakeholdere. Det er fundamentet for at drive en sund forretning i en verden præget af usikkerhed og hastig forandring.
Arbejdet med esg-data er selve nøglen til at forstå, hvordan virksomheder kan styrke deres resiliens, drive innovation og sikre konkurrencekraft på længere sigt.
Vi befinder os i en tid med markante geopolitiske spændinger, skrøbelige forsyningskæder og stigende ressourceknaphed. Krig i Europa, konflikter i Mellemøsten og risikoen for forstyrrelser i centrale handelsruter som Hormuzstrædet minder os endnu en gang om, hvor afhængige vores økonomier er af stabile leverancer af energi og råstoffer.
Samtidig bliver konkurrencen skærpet globalt. Og her er budskabet fra Mario Draghi i hans analyser af Europas konkurrenceevne ikke til at misforstå: Vi skal styrke vores økonomiske modstandskraft, mindske afhængigheden af fossile brændsler og skabe nye bæredygtige vækstområder. Fremtidens arbejdspladser kommer ikke af sig selv, men af investeringer i innovation, grøn omstilling, teknologi og produktivitet.
Konkrete scenarier
Det er præcis her, esg kommer ind i billedet. For netop arbejdet med esg-data giver virksomheder en dyb forståelse af deres risici og afhængigheder. Hvor sårbar er forsyningskæden? Hvor afhængig er forretningen af knappe ressourcer? Hvilke markedsmuligheder opstår, hvis vi udvikler nye løsninger, der reducerer ressourceforbrug eller sikrer mere robuste værdikæder?
Det er ikke abstrakte spørgsmål.
Det er konkrete scenarier, som kan – og bør – analyseres med udgangspunkt i de data, virksomheder allerede indsamler, og som gør det muligt at lave en kvalificeret scenarieplanlægning. Hvor står vi f.eks. som virksomhed, hvis prisen på energi stiger med 10 pct., eller hvad betyder det, hvis leverandører i en provins i Kina ikke kan producere pga. en oversvømmelse, et sygdomsudbrud eller strejke? Hvad sker der, hvis varerne ikke kan transporteres over land eller vand, fordi en flod er tørret ud, eller fordi skibsfart er sat på hold?
Samtidig viser de selvsamme data, hvor virksomheder med fordel kan tænke nyt. Hvis en virksomhed er afhængig af leverancer af et bestemt materiale, som udgør en risiko, fordi det kan være svært at skaffe, vil det være oplagt at undersøge alternativer og om man kunne erstatte materialet med noget andet. Kan man genanvende eller finde helt andre løsninger? Det er her, potentialet for innovation og nytænkning kommer frem. Her kan de mest fremsynede virksomheder differentiere sig fra konkurrenterne. Og hvor de kan vinde markedsandele globalt som nationalt.
Lokumskold realisme
I disse uger svømmer både medier og Linkedin i esg-rapportering, og jeg noterer mig med glæde, at en del danske virksomheder fortæller, hvordan de – drevet af værdier, principper og lokumskold realisme – har rykket arbejdet med bæredygtighed og ansvarlighed helt op på listen over prioriterede indsatser.
Jeg håber, at mange flere vil følge trop. For som Andreas Rasche, professor på CBS og en af Danmarks førende forskere i bæredygtig forretning, påpeger, så er esg-data først for alvor værdifulde, når de bliver taget med helt ind i maskinrummet, hvor de strategiske beslutninger tager form.
Så herfra er opfordringen klar: Fortsæt med at indsamle og analysere jeres esg-data – også selvom lovgivningen ikke længere kræver det i samme omfang som tidligere.
Og næste gang, der ligger en glittet esg-rapport på bestyrelsesbordet, er det ikke bare endnu et dokument. For med stor sandsynlighed er det netop her, I finder svarene på, hvordan jeres virksomhed skal navigere i en stadig mere kompleks og uforudsigelig verden.
