Jeg er alvorligt bange for, at regeringen romantiserer tanken om erhvervsuddannelser og mesterlære. En drøm, hvor den unge, friske dreng går sammen med mester på byggepladsen og arbejder side om side, og hvor der udelukkende er fokus på håndværket og ikke grundlæggende færdigheder som at kunne læse, skrive og regne. Men det er ikke enten-eller. Det er både-og. Vi skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og moderne.
Regeringens nye folkeskoleudspil lover spændende initiativer for at øge antallet af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse – eller før som Juniormesterlære. Udspillet ligger godt i forlængelse af afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen, som også blev gennemført af regeringen med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget tidligere på året. Det sendte nemlig et vigtigt signal til de unge, om at der er plads til alle i vores uddannelsessystem, og at en erhvervsuddannelse kan være en berigende og attraktiv karrierevej.
Men med regeringens italesættelse af folkeskoleudspillet oplever jeg, at regeringen udelukkende har fokus på de klassiske håndværksfag som murer, tømrer eller smede, og derved overser handelsfagene, som også er et håndværksfag. Danmark er bygget på handel med omverdenen, og den danske detailhandel uddanner nogle af landes bedste sælgere. Derfor må og skal regeringen sikre, at der også kommer fokus på detailhandelsuddannelsen og samtidig sørge for, at erhvervs- og akademiske uddannelser bliver ligestillet. Den ene uddannelse er ikke bedre end den anden. De er lige gode.
I dag eksisterer Ny Mesterlære, som er et fremragende eksempel på en værdifuld uddannelsesmulighed, der desværre ikke udnyttes tilstrækkeligt af hverken eleverne eller virksomhederne. En ellers oplagt mulighed for det stigende antal unge, der står over for udfordringer i vores konventionelle uddannelsessystem. Her bør regeringen i større grad gå i dialog med de forskellige erhverv om, hvad der skal til for at få flere elever og virksomheder til at vælge Ny Mesterlære-vejen.
Regeringen bør derfor øge den nuværende lønrefusion til arbejdsgivere med 50 pct. i forbindelse med elevens grundforløb. Man bør udvide opsigelsesperioden i Ny Mesterlære for begge parter fra tre til seks måneder, således at både virksomheder og elever får mere tid til at tilpasse sig og vurdere om samarbejdet fungerer optimalt.
Et andet forslag er at skabe mere tryghed for de unge under erhvervsuddannelserne. For mange unge udgør det nemlig en betydelig udfordring at skulle forlade det velkendte og trygge miljø på erhvervsskolen, når de skal tage enkeltfag som dansk og matematik og derfor igennem en tur på VUC. Hvis vi i stedet tilbød fagene direkte på erhvervsskolen, vil eleverne kunne indgå i det faglige miljø og etablere relationer allerede fra starten af deres uddannelse. At skabe en sådan forbindelse mellem erhvervsskolen og kernefagene er en investering i de unges trivsel og succes.
Ligeledes bør vi tage fat på den nuværende spredning af erhvervsuddannelsernes hovedforløb. Nogle af de større uddannelser udbydes på over 20 forskellige steder i landet. Også mindre uddannelser er spredt ud på mange adresser. Så selv hvis det lykkes os at øge rekrutteringen, så er forudsætningerne for stærke faglige og sociale miljøer mildt sagt udfordret mange steder.
I det ny folkeskoleudspil vil regeringen ligeledes give de unge mulighed for at gå en mere praktisk orienteret retning i udskolingen. Fremover vil de kunne tilbringe én til to dage på en virksomhed i stedet for at deltage i den almindelige folkeskoleundervisning. Det forslag støtter jeg helt op omkring, da det er en sund kontrast til det boglige, der kan hjælpe de unge med at indse, at f.eks. detailhandel udgør en moderne form for håndværk. Et håndværk, der kræver grundlæggende færdigheder til at håndtere prissætning, indkøb, bogføring, planlægning, markedsføring – alle opgaver som kræver boglige-, sociale- og it-kompetencer.
Jeg støtter regeringens ambitioner om mere fokus på erhvervsuddannelserne. Men vi skal have en moderne tilgang til erhvervsuddannelser og ikke drømme os tilbage til ‘de gode gamle dage’, hvor fagkundskaber udelukkende gik fra mester til elev. De unge ønsker moderne arbejdspladser og uddannelser. Det er dét, regeringen skal have fokus på – og så skal vi i detailhandlen selvfølgelig kunne tilbyde det efterfølgende.
