Konflikten i Ukraine, personalemangel på sygehus og håndtering af indvandring og integration er alle vigtige emner, som naturligt fylder meget i danskernes bevidsthed og i den valgkamp, som slutter i dag. Og emner, der fylder i danskernes bevidsthed, har også fyldt meget i den politiske debat og valgkamp.
Valgkampen har igen vist, at valg til Folketinget bedst opnås ved rundhåndet uddeling af gavmilde gaver til befolkningen, og ved at tale mindst muligt om, hvor pengene til at indfri løfterne skal skaffes fra.
Højrefløjen har hyldet den britiske jernlady, Margaret Thatcher, da hun drillede venstrefløjen med, at problemet med socialisme er, at man på et tidspunkt løber tør for andre menneskers penge. Med en let omskrivning vil jeg minde om, at også nyvalgte folketingsmedlemmer – uanset partifarve – på et tidspunkt løber tør for erhvervslivets penge.
Derfor er det også tankevækkende, hvor lidt opmærksomhed erhvervspolitik har haft i valgkampen. Særligt i lyset af, hvor stor værdi der hver dag skabes i fabrikshaller, værksteder og bag skrivebordene i virksomheder over hele landet.
Med et langt arbejdsliv i spidsen for en ejerledet virksomhed kender jeg – ligesom andre ejerledere – kun alt for godt til de enorme mængder af love og regler, vi dagligt skal forholde os til. Myndighedskrav, der kræver daglig handling og ikke mindst fokus. Fokus som vi kunne have brugt på udvikling, internationalisering eller skalering af vores virksomheder.
Dansk Erhverv har tidligere belyst, at 71 pct. af danske virksomheder mener, at samarbejdet med myndigheder er unødvendigt bøvlet. Mon det tal er faldet, når vi igen går til folketingsvalg?
Også i denne valgkamp er bureaukrati brugt som et skældsord og årsag til alskens problemer, men vi må aldrig glemme, at bureaukrati også er med til at skabe lige ret for alle og sikkerhed for, at de få, der snyder på vægten på bekostning af de mange, ikke får let spil. Der er intet galt med regler.
Problemet opstår, når regler udvikler sig til et uoverskueligt kludetæppe, hvor problematiske knuder bliver skjult, ved at nye regler bliver hæklet ind i et gammelt og slidt kludetæppe.
Så virketrang, innovation og medarbejderudvikling bliver ædt op af arbejde med alt fra gdpr og databehandleraftaler til toldregler og cookiepolitikker. Regler, der måske er kloge og nødvendige, men som ikke ændrer ved, at det kan være endog meget svært at navigere i – især for små og mellemstore virksomheder, som udgør 99 pct. af alle danske virksomheder.
I valgkampen er der talt meget om, at der skal ryddes op i regeljunglen. Lad mig tilføje, at der venter vores nye folkevalgte en stor opgave. Regelsanering kræver lige så meget arbejde som et blomsterbed, der skal holdes rent for tidsler. Ukrudt har det med at komme tilbage. Særligt hvis man ikke kan kende forskel på en truet art og en invasiv art, fordi man ikke arbejder i blomsterbedet til daglig.
Desværre tyder fraværet af erhvervspolitik i den politiske debat på, at det er politisk harakiri for politikere, ordførere og ikke mindst partiformænd at tale erhvervspolitik i en valgkamp. Medmindre det handler om opsætning af vindmøller, gaspriser, eller hvem der kan pålægge landbruget fleste grønne afgifter.
Erhvervslivet og den tredjedel af den danske arbejdsstyrke, som er ansat i en familieejet eller ejerledet virksomhed, fortjener bedre. De bidrager ifølge CBS trods alt med 32 pct. af det private bidrag til den danske samfundskage, som vi alle får en bid af, når vi bliver indlagt, kører på motorvejen eller har brug for hjemmehjælp.
De tusindvis og atter tusindvis af ejerledere, som hver dag står tidligt op og går sent i seng for at holde hjulene i deres butik kørende, fortjener anerkendelse for deres bidrag til velfærdssamfundet. Det gør vi ikke ved at nedprioritere erhvervspolitik.
Med fare for at fornærme nogen på Christiansborg er det tankevækkende, at kun en enkelt partiformand har fundet plads til Folketingets Erhvervsudvalg. Givetvis fordi det pågældende parti indtil i dag blot har haft tre pladser i Folketinget, og derfor har skulle dele dusinvis af ordførerskaber.
De mange virksomheder i dansk erhvervsliv fortjener, at et nyt Erhvervsudvalg i Folketinget bliver befolket med fremtrædende partimedlemmer, som både har tyngde, politisk erfaring og indflydelse samt en erhvervserfaring, der rækker længere end et universitetsstudium eller – med al respekt – arbejde som skolelærer, parterapeut eller konsulent i en interesseorganisation.
