Sundhedsstyrelsens besluttede 14. april at stoppe brug af Astrazeneca-vacciner på baggrund af en meget lille risiko for blodpropper. Danmark var det første europæiske land til at tage denne beslutning.
Måske er Danmark verdens klogeste land? Det Europæiske Lægemiddelagentur anbefaler fortsat brug af vaccinen. Forskersamfundet på området (ISTH) anbefaler også fortsat brug af vaccinen.
“I den private sektor er spillereglerne anderledes. Der tages risici og laves fejl, hvilket er positivt, fordi det er udtryk for, at der sker noget
Risikoen for dødsfald og komplikationer ved Astrazeneca-vaccinen er meget mindre end risikoen ved covid-19, der i forvejen er meget lille for de befolkningsgrupper, der ikke allerede er blevet vaccineret.
Man kan forstå på Styrelsens udmeldinger, at brug af Johnson & Johnson-vaccinen også hænger i en tynd tråd, hvilket vil forsinke vaccinationerne yderligere. Samtidig er Danmark i gang med en genåbning af samfundet, der nemt kan resultere i en tredje bølge af covid-19, som vi har set i mange andre lande.
Det rejser spørgsmålet om, hvordan vi som land kan etablere en mere rationel risikostyring. Fremgangsmåden i erhvervslivet er, at bestyrelsen tager stilling til virksomhedens risikovillighed, hvilket giver den daglige ledelse (direktionen) et grundlag at handle på.
Formålet er altså ikke at undgå risiko men så vidt muligt at tage kalkulerede risici. Denne systematiske fremgangsmåde forebygger panikreaktioner og hovsabeslutninger. Et andet vigtigt princip er “hånden på kogepladen” (skin in the game): Der tages bedre beslutninger, hvis beslutningstagerne selv har noget på spil, for eksempel ejere, for så tænker de sig bedre om.
Mange vil givetvis mene, at der overhovedet ikke skal tages risici på sundhedsområdet. Men det er en fejl. Der er altid risiko. Det koster noget at nedbringe risiko, for eksempel når et samfund lukkes ned med tilhørende sociale, økonomiske og sundhedsmæssige problemer. Og der er også risici ved ikke at tage risici.
Vi kan for eksempel minimere risikoen for en tredje bølge ved at vaccinere så mange som muligt, så hurtigt som muligt. Befolkningen kan godt se perspektivet, og mange vil gerne frivilligt lade sig vaccinere med Astrazeneca-vaccinen, hvis der åbnes for det. Når folk selv lægger krop til, har de virkelig hånden på kogepladen.
Så teoretisk set er det muligt, at Danmark alligevel ikke er verdens klogeste land. Men er vi så verdens forsigtigste? Og hvorfor skulle Danmark indtage førstepladsen på dette område?
Måske hænger det sammen med, at Danmark har verdens måske største offentlige sektor. Den offentlige sektor er et bureaukrati, hvor der er fokus på at undgå fejl, og hvor der ikke er nogen gevinst ved at tage risici. Tværtimod kan man blive fyret for at tage risici eller lave fejl, mens man er sikker i ansættelsen ved ikke at gøre noget. Det præger holdningsdannelsen i samfundet.
I den private sektor er spillereglerne anderledes. Der tages risici og laves fejl, hvilket er positivt, fordi det er udtryk for, at der sker noget. Den dynamik har skabt landets økonomiske vækst og den velstand, som den offentlige sektor administrerer.
Man kan altså spørge, om den forsigtige grundindstilling i den offentlige sektor nu har vundet og præger samfundets adfærd. I givet fald er vi på vej mod et samfund, der er mindre omstillingsparat og konkurrencedygtigt.
Hvis vi skal undgå den situation, er det nødvendigt at skabe et samfund, der ikke er for forskrækket til at foretage sig noget, og hvor vi accepterer at tage risiko og turde fejle. Ingvar Kamprad – Ikeas grundlægger – så det som et krisetegn, hvis vi aldrig begår fejl. For det skyldes, at vi ikke forsøger noget nyt.
Heldigvis har vi i Danmark et stærkt iværksættermiljø, så der er noget at bygge på. Men der er også brug for noget af den samme indstilling i andre dele af samfundet. For eksempel kunne man godt ønske sig noget mere forståelse for, at politikere, embedsmænd og erhvervsfolk også er mennesker og ikke kan undgå at begå fejl, hvis de skal gøre en forskel.
Et eksempel er håndtering af klimaudfordringen, der reelt kun kan ske ved ny teknologi og innovation, som også Bill Gates argumenterer for. Det er urealistisk og naivt, hvis vi i stedet forsøger at vælge den anden vej – tilbage til jordhulerne – der går ud på at sætte ting i stå. Altså en form for permanent nedlukning af samfundet.
Den eneste farbare vej frem er at tage skeen i den anden hånd og lade iværksætterne gøre det, de er gode til – finde på noget nyt, gøre en masse fejl, lære af dem og komme videre.
