ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Er der virkelig brug for en ny, udvidet retshjælpsforsikring, Dansk Erhverv?”

“Mit bud er derfor, at baggrunden for den lille efterspørgsel er, at risiko og præmie hænger sammen,” skriver Torben Weiss Garne. PR-foto: Forsikring & Pension
“Mit bud er derfor, at baggrunden for den lille efterspørgsel er, at risiko og præmie hænger sammen,” skriver Torben Weiss Garne. PR-foto: Forsikring & Pension

Forsikringsbranchen hilser altid alle idéer til nye forsikringsprodukter velkomne. Men skal de realiseres, kræver det, at det, man vil forsikre, kan forsikres, og at der er tilstrækkeligt med kunder til, at forsikringen er rentabel.

Og det er præcis dét, der er problemet med forslaget fra Dansk Erhverv, der i en kronik i Børsen, opfordrer forsikringsbranchen til at tage et kig på erhvervsretshjælpsforsikringen, der ifølge Dansk Erhverv ikke dækker bredt nok.

Af netop den grund er det også muligt at udvide dækningen på de traditionelle retshjælpsforsikringer til erhvervsvirksomheder.

Men, som vi også har drøftet med Dansk Erhverv, oplever selskaberne ikke, at der er efterspørgsel efter retshjælpsforsikringer med en bredere dækning.

Lille efterspørgsel

Der er naturligvis intet til hinder for, at den enkelte virksomhed sammen med sit forsikringsselskab aftaler en bredere dækning.

Forsikringsselskaberne er altså åbne over for at finde nye løsninger. Dansk Erhverv skal blot påvise efterspørgslen

F.eks. er der produkter på markedet, hvor retshjælpsforsikringen kan tilvælges med et dækningsmaksimum pr. forsikringsbegivenhed op til 1 mio. kr.

Hertil kommer, at der i erhvervsdækningerne ofte indfortolkes en større fleksibilitet end i de private retshjælpsforsikringer.

Dette skyldes, at virksomhederne f.eks. ofte godt kan overskue at fravige standardaftaler. Endeligt skal det nævnes, at der generelt i branchen kan ydes retshjælp til retsmægling under retssager, og nogle selskaber har også åbnet for muligheden for retshjælp til mediation på erhvervsretshjælp.

Mit bud er derfor, at baggrunden for den lille efterspørgsel er, at risiko og præmie hænger sammen. Som Svend Petersen fra Dansk Erhverv selv påpeger, så er interessen for retshjælpsforsikringen lav, hvorfor forsikringsselskaberne skal udbyde et produkt, som virksomhederne har appetit på at tilvælge.

Hertil kommer, at en forsikringsfinansiering af straffesager, som de pågældende virksomheder på den ene eller anden måde selv har initieret, kan være vanskelige for forsikringsselskaberne at forsikre ud fra et forsikringsretligt perspektiv.

Så dén forsikringsdækning er ikke lige for. Forsikringsselskaberne er altså åbne over for at finde nye løsninger. Dansk Erhverv skal blot påvise efterspørgslen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis