ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Stigende oliepris vil få energiaktierne til at fortsætte op – til de flestes overraskelse”

Antallet af amerikanske boreplatforme faldt fra 621 ved udgangen af 2022 til 506 i 2024. Arkivfoto: Tom Ingvardsen/Ritzau Scanpix
Antallet af amerikanske boreplatforme faldt fra 621 ved udgangen af 2022 til 506 i 2024. Arkivfoto: Tom Ingvardsen/Ritzau Scanpix

Efter et hårdt 2023 er energiaktierne kommet godt fra start i 2024. Opturen vil fortsætte takket være stigende oliepriser

Til trods for nylig volatilitet har globale aktier, som jeg forudså i januar, haft en god til fremragende start på året. Flere overraskelser i 2024 vil chokere de forsigtige. Her er en: Energiaktiernes førerrolle vil vare ved hele 2024 og bygge videre på forårets rally.

Lad mig forklare hvorfor:

Efter at energiaktier nød godt af de stigende oliepriser, da Putin invaderede Ukraine, og præsterede stærkt i 2022, forestillede de fleste sig uendelige forsyningsmangler oppisket af Opec+’s forsyningsbegrænsninger og Kinas genacceleration efter corona. Det skulle angiveligt få oliepriserne til at stige igen og drive energiaktierne op.

Nej: 2023 ydmygede energioptimisterne. På globalt plan faldt sektoren med -0,7 pct., mens globale aktier steg med 19,9 pct.

Stigende produktion

Hvorfor? Oliepriserne var faldet fra de svimlende højder i 2022, og den globale olieproduktion fjernede frygten for oliemangel helt. Tværtimod så det ud til, at olieproduktionen ville fortsætte med at stige i Norge, Guyana og Nordamerika.

Præsident Bidens midlertidige forbud mod udlejning af nye føderale landområder til olieproduktion fik ingen betydning – og den amerikanske produktion nåede rekordhøjder. Derfor svingede oliepriserne omkring 70-95 dollar pr. tønde – til skade for energifirmaerne, hvis overskud følger råoliepriserne.

Nu går “energipessimisterne” ud fra, at 2023’s efterslæb vil fortsætte ind i 2024. De afviser energiaktiers fornyede styrke og hævder, at Opec+’s nedskæringer – i kombination med krigene i Ukraine og Mellemøsten – drev et “midlertidigt” opsving, som nu aftager hurtigt. Men oliepriserne bør forblive høje – og det vil styrke profitten hos energifirmaerne – og pumpe olie- og gasaktierne op ad den store bekymringsmur.

De store amerikanske og britiske oliefirmaer vil høste de største fordele ved en øget olieefterspørgsel

Det er ikke på grund af symbolske Opec+-nedskæringer eller bekymringerne for de igangværende krige i Mellemøsten og Ukraine. Det handler heller ikke om, at præsident Biden har sat eksporttilladelser på LNG (flydende naturgas) på pause, fordi LNG står over for endeløs politisk og juridisk modstand – og som heller ikke vil forhindre terminaler, der allerede er godkendte eller under opførelse, i at sikre verden med rigelige forsyninger. Tværtimod bør Nordamerikas LNG-produktion og -eksport fordobles i det kommende årti.

Det handler om enkle incitamenter. I 2022 øgede boreselskaber produktionen for at profitere af de høje priser. I dag er de amerikanske producenter mere optaget af at færdiggøre deres brønde langt hurtigere, end de borer nye brønde. Antallet af amerikanske olieboringer, som endnu ikke er færdiggjorte, er nede med -16,1 pct. p.a. Det kan betyde, at en situation, hvor der et mindre udbud af olie kan komme hurtigt.

Oliegiganter dominerer

I givet fald vil producenterne ikke bidrage med øget produktion. Det kan lade sig gøre efter mange års konsolidering, som betyder, at verdens største olieselskaber dominerer og styrer markederne.

Med deres tilbageholdende produktionsmål faldt antallet af amerikanske boreplatforme fra 621 ved udgangen af 2022 til 506 i 2024. Aktive brønde er nede med -15,5 pct. p.a. Produktionen halter – og vil snart falde. Og her er Danmarks indsats inden for olieudvinding i Nordsøen for lille og for langsom til at kompensere for dette fald.

Imens undervurderer mange den globale efterspørgsel efter olie, og de afskriver en økonomisk modstandsdygtighed i eurozonen og i Kina. Derimod signalerer den solide vækst i USA’s bnp i kombination med, at økonomien i Europa er bedre end forventet – plus Kinas stabile forbrug, at efterspørgslen efter olie vil være langt større, end analytikerne forventer.

Derfor bør oliepriserne nå højderne fra 2023. Det – i kombination med “omkostningsdisciplin” – bør forstærke indtjeningen i energisektoren. Danmarks mangel på energiaktier betyder, at fordelene og profitten lander andre steder.

Nuvel – oliesituationen kan få de danske producenter af vedvarende energi til at blive mere omkostningseffektive. Men de største fordele vil komme de store amerikanske og britiske oliefirmaer til gode.

Deres stærkere balancer, billige produktion og integrerede forretningsmodeller positionerer dem bedst til at kapitalisere, når oliepriserne stiger, men ikke eksploderer.

Du kan med rette spørge, om dyre oliepriser vil genantænde den danske inflation? Det kan ske – men kortvarigt og i begrænset omfang.

Det globale bnp og forbrug har gentagne gange bevist, at olie- og gaspriser ikke indeholder en stor økonomisk “svingfaktor”. Den globale økonomi og aktierne er gang på gang vokset gennem perioder med langt højere oliepriser end dem, som vi potentielt kan forvente i 2024.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis