Danmarks klimaaftryk og forbrug er blandt verdens højeste. The Circularity Gap Report fra 2023 viser, at danskerne i gennemsnit bruger 24,5 ton materialer om året. Det er 6,7 ton mere end EU-gennemsnittet. Og endnu længere fra de estimerede 8 ton, vores planet kan understøtte og regenerere.
Kun 4 pct. af Danmarks økonomi kan i dag betragtes som cirkulær. Levede alle som os, havde vi opbrugt årets ressourcer allerede den 28. marts. Vi (over) forbruger dermed jordens ressourcer frem for at forvalte det, der allerede er i cirkulation og en del af vores økonomi.
Vi må og skal forvalte jordens ressourcer smartere, end vi gør i dag. Vi skal reducere og samtidig skabe bedre forudsætninger for ansvarlige værdikæder fra produktion til vedligeholdelse, reparation, deleøkonomi og genbrug. Og til allersidst – når der ikke kan vrides mere værdi ud af et produkt – skal vores affaldssystem gribe materialet, så det kan genanvendes.
For tøj og tekstiler bør der særligt lægges et større fokus på indkøbspraksisser, så der tages højde for, hvordan producenter påvirkes af disse, samt design og hvordan dette skaber forudsætninger for målrettede og bedre produkter. Vi skal turde tage en diskussion om, hvordan vi imødekommer vores behov bedst og samtidig bruger færre af jordens knappe ressourcer. Omstillingen skal gennemføres med omtanke og ses som en fordel frem for en ulempe, så vi skaber en verden, man har lyst til at være en del af.
Skal vi lykkes med denne omstilling, kræver det, at alle gør noget anderledes – både virksomheder, forbrugere og politikere. Flere og flere virksomheder – både små og store – efterspørger bedre og stærkere rammebetingelser, der skaber de rette incitamenter for – på retfærdig vis – at skabe målrettede og bedre produkter og udvikle og anvende de cirkulære løsninger.
For nylig var afsenderne af dette indlæg samlet til et fælles rundbordsmøde med fokus på at fremme en mindre belastende og mere retfærdig tøj- og tekstilbranche til gavn for vores planet og de mennesker, der producerer vores tøj.
Her var en af hovedpointerne, at en ny handlingsplan for tøj og tekstil er et vigtigt redskab til at gøre op med overproduktion og overforbrug, bruge ressourcerne bedre, fremme cirkulær økonomi og sikre, at den danske branche bliver en aktiv bidragsyder i den nødvendige omstilling. For tøj og tekstil er det fjerdemest miljø- og klimabelastende forbrugsområde i EU, og derfor er vi nødt til at have en samlet plan for at bringe vores tøjforbrugs planetære aftryk ned ved at udnytte branchens potentiale.
Handlingsplanen skal være samlingspunkt for den danske tekstilindsats og sikre samarbejde på tværs af branche og aktører. Ligeledes skal planen sikre, at Danmark implementerer kommende EU-lovgivning på tekstilområdet ambitiøst og sætter konkrete målsætninger for branchen, så Danmark bliver et foregangsland på området.
Handlingsplanen skal desuden bidrage til, at vi udviser ansvar overfor alle led af de globale værdikæder og ikke mindst, at vi gør det lettere at begå sig hensigtsmæssigt som forbruger og virksomhed.
Vi er et lille, men rigt land, og vi har nogle ganske særlige forudsætninger for at innovere inden for design, produktion, genbrug, genanvendelse og cirkulære forretningsmodeller. For at understøtte omstillingen kræver det samtidig, at vi investerer i forskning og ny teknologi.
På den korte bane bør en handlingsplan for tøj og tekstil stå højt på den politiske dagsorden ved for eksempel at kortlægge barrierer og potentialer for danske tøj- og tekstilvirksomheder samt ved at etablere et videnscenter, der kan understøtte og hjælpe både borgere og virksomheder med omstillingen.
På den lange bane skal vi mere grundlæggende lægge den lineære forretningsmodel i graven og skabe et cirkulært system, hvor vi gør op med overproduktion, overforbrug og klæder både forbrugere og tøjproducenter ordentligt på til en fremtid indenfor planetære grænser.
Det starter med en ambitiøs plan. Men ambitiøse ord giver kun mening, hvis ambitiøse handlinger følger. Lad os sætte i gang.
