Danmarks målsætning om at være klimaneutral i 2045 og EU-Kommissionens udspil til EU’s næste store klimamål for 2040 med et reduktionsmål på 90 pct. ift. 1990 kræver, at Danmark øger sine investeringer i grøn omstilling.
Vi ser en historisk mulighed for, at den finansielle sektor kan træde ind i en mere fremtrædende rolle ved at sætte endnu mere kapital til rådighed for de rette projekter. Det kræver, at vi skaber en finansiel regulatorisk motorvej for den grønne omstilling, hvor afkast, grøn omstilling og samfundsbidrag går hånd i hånd.
Med de rammer vil vi kunne spille en mere aktiv rolle. Det kræver dog, at det enorme investeringsbehov drives af økonomisk bæredygtige projekter.
Fra vores perspektiv ville det nemlig betyde, at vi kan trække ud i overhalingsbanen og trykke speederen i bund på den grønne omstilling og på den måde skabe væsentlig bedre forudsætninger for, at Danmark når klimamålene.
Ifølge enanalyse fra Cowi fra 2023skal der investeres ca. 800 mia. kr. i den grønne omstilling i perioden 2023 til 2035, hvis de politiske mål og aftaler skal indfries. Det svarer til 61,5 mia.kr. om året de næste 13 år. Det er således et betydeligt pengebeløb, der skal investeres på relativt kort tid.
Når vi investerer pensionsopsparinger og opsparede midler på vegne af vores kunder, så har vi i den finansielle sektor en forpligtigelse til at sikre vores kunder et godt forventet afkast. Og når vi låner penge ud eller giver kreditter, så er vi forpligtede til at sikre en høj sandsynlighed for, at pengene kan betales tilbage.
Derfor har vi også en forpligtigelse og et ansvar for, at den grønne omstilling skal baseres på projekter, hvor mindst muligt – og helst ingen – kapital går tabt.
“Umodne og uprøvede teknologier er forbundet med meget store risici og derfor mere vanskelige at finansiere og investere i
Nogle af de faktorer, som er af særlig afgørende betydning for, at den grønne omstilling bliver økonomisk bæredygtig, er, at udbygningen af vedvarende energi har stabile finansierings- og investeringsrammer, langsigtede regulatoriske rammer, markant kortere sagsbehandlingstider og færre usikkerheder omkring realiseringen af projekter.
Der er særligt to områder, hvor der er behov for en anderledes tilgang, hvis vi ønsker økonomisk bæredygtige projekter: håndteringen af udsving i elpriser og udviklingen af nye grønne teknologier.
Svingende elpriser gør det vanskeligt at estimere værdien af den fremtidige indtjening i projekterne og er en markant barriere for finansiering og investeringer.
Men vi kan politisk og regulatorisk skabe et system, hvor risiko og overskud deles mellem stat og udviklere. Vi ser f.eks. disse ordninger i vores nabolande Tyskland og Polen, mens vi i Danmark tidligere har haft lignende ordninger.
I en ny form kan vi tage hensyn til, at energisystemet kan balanceres, og der er rum for variabel produktion, så eksempelvis nye teknologier som ptx og produktion af grøn brint kan spille en rolle ved at aftage overskydende strøm.
Men mens udviklingen er i gang, skal vi finde et modtræk til usikkerhederne ved de meget svingende priser på den producerede strøm.
Der er bred enighed om, at Danmark skal udvikle umodne og uprøvede teknologier for nå vores klimamål, men udfordringen er, at umodne og uprøvede teknologier forbundet med meget store risici og derfor mere vanskelige at finansiere og investere i.
Derfor er der behov for, at vi i et udbygget offentligt-privat samarbejde skaber bedre muligheder for at tiltrække kapital med en større risikodeling mellem statslige og private aktører.
En vej til at mindske risikoen er, at Eifo spiller en større rolle. Både i blended finance eller ved at stille garantier, som mindsker risikoen. I den rette balance kan Danmark blive en frontrunner for potentielt afgørende teknologier som grøn brint og ptx samt pyrolyse.
Finder vi den rette balance, kan Danmark være med til at udvikle netop de teknologier og skabe finansielle instrumenter, som kan gøre det muligt at vise andre lande, hvordan man dekarboniserer både transport, forsyning, industri og landbrug.
Da regeringen modtog rapportering fra de første klimapartnerskaber i marts 2020, blev en betydelig mængde klimafremmende initiativer vedtaget det følgende år, men siden er tempoet dalet.
Lad 2024 være året, hvor den finansielle sektor samarbejder i endnu højere grad med myndighederne om at fjerne barriererne og udvikler nye samarbejdsformer, som løbende kan bidrage til at udvikle rammebetingelser, som gør det muligt for både virksomheder, långivere og investorer at bringe løsninger til markedet til gavn for klimaet og den grønne omstilling.
Lad os sammen skabe en finansiel motorvej, hvor rammevilkårene og reguleringen understøtter, at mere kapital kan flyde over i den grønne omstilling og nødvendige klimatiltag i Danmark i et øget tempo, så Danmark kan blive ved med at vise vejen frem på klimaområdet.
