Eventyret om elektrificeringen er en fantastisk fortælling, som kommer klimaet til gavn. Det er en fortælling om en af de største forandringer af energisystemet nogensinde. Hvor private og erhverv bruger el til opvarmning og transport, og hvor virksomheder omlægger produktion til strøm. Et farvel til fossile brændsler og russisk gas og et goddag til enorme mængder af sol og vind fra f.eks. regeringens 10-15 enorme energiparker, som man lige nu arbejder på at placere.
Men som vi kender det fra eventyrene, opstår der udfordringer undervejs. Nye tilslutninger til elnettet kan tage lang tid, og det kan forsinke den grønne omstilling. Hvis vi skal i mål med Danmarks 2030-mål, er der derfor brug for, at forsyningsselskaber, kunder og myndigheder arbejder bedre sammen.
I Danmark tager vi det som en selvfølge, at der altid er strøm i kontakten, og vi bliver forbavsede, hvis der en sjælden gang er strømafbrud. Og sådan skal det blive ved med at være. Men størrelsen af den omlægning, vi står overfor, betyder, at vi bliver nødt til at spørge: “Hvordan kan vi gøre det så hurtigt som muligt, så smart som muligt og så effektivt som muligt?”
Så kapaciteten i elnettet vil være stor nok til at betjene de mange elbiler, varmepumper og power-to-x-anlæg, som forventes at være i Danmark i 2030.
Vi skal i mål med opgaven, men det kræver gensidig forståelse fra alle involverede, og at vi i fællesskab formår at holde det langsigtede perspektiv, selvom udfordringen på den korte bane gør det svært.
Helt konkret er der brug for en langt mere intensiv tværgående dialog mellem forsyningsselskaber, samarbejdspartnere, kunder og myndighederne. Vi skal forstå hinandens forskelle, dyrke styrker og lytte.
Når det sker, kan vi speede processen op og hurtigere nå målstregen. Virkeligheden er nemlig, at manglende forventningsafstemning alt for ofte betyder, at nye tilslutninger til elnettet strander hos parter undervejs, som forhindrer de øvrige involverede i at løse deres del af opgaven.
Netselskaber og rådgivere, der ofte er bindeleddet til kundernes behov, har et særligt ansvar for at sikre en effektiv dialog. Vi kender kompleksiteten og diversiteten i de mange tusinde tilslutningssager, som skal ekspederes. Vi har også ansvaret for at finde de rigtige løsninger og processer til at forkorte tilslutningstiden for kunderne, som har brug for mere kapacitet i elnettet.
Og så er der naturligvis også økonomien. Alene i Cerius-Radius’ forsyningsområde, som dækker Sjælland, Lolland-Falster og øerne, forventer netselskaberne at bruge samlet et tocifret milliardbeløb på at fremtidssikre nettet frem mod 2030.
Men investeringsvillighed kan ikke gøre det alene. Netselskaberne har brug for langsigtet økonomisk robusthed, når de laver store investeringer i infrastrukturen. Investeringernes størrelse fremgår f.eks. af en analyse fra Rambøll, som viste, at det kan koste mindst 110 mia. kr. frem til 2040, at tilslutte vedvarende energi til elnettet i Danmark.
Og oven i det beløb kommer udvidelsen af elnettet, som leder strømmen videre til forbrugere og virksomheder.
Også samspillet med kommunerne kan optimeres. Når elnettet skal forstærkes, er det ofte forbundet med, at der graves. Og nogle gange skal der også bygges noget på arealer, der tilhører kommunen.
Her er hurtig fremdrift i myndighedsprocesserne om for eksempel arealplanlægning eller miljøgodkendelser af stor betydning for, at vi kan sætte fart på tilslutningerne til elnettet.
Den tætte dialog med kommunerne er med til at sikre de bedste løsninger på den lange bane, og kommunerne har også en stor interesse i, at både borgere og virksomheder i deres område har optimale tilslutningsprocesser.
Kommunernes arbejdsgange kan ændres, så der skabes højere grad af parallelitet mellem myndighedsbehandling af for eksempel fjernvarme- og elnetudvidelser. Det går stærkere, når vi arbejder samtidig, end hvis hver part skal udføre sin opgave og derefter give stafetten videre til den næste.
Ingen ønsker at være stopklods for elektrificeringen og den grønne omstilling, men vi må konstatere, at nye tilslutninger til elnettet ofte tager længere tid, end de behøver. Derfor skal alle involverede være i tættere dialog, for det er den eneste måde, hvorpå vi sikrer den højeste grad af fremdrift.
Selvom vi har et stærkt elnet i dag, så er udbygning af nettet en bunden opgave – så alle også har strøm i kontakten i fremtiden.
