At SVM-regeringen nu permanent letter adgangen til det danske arbejdsmarked, lyder lige til, men er det så langtfra. Forud er nemlig gået masser af politiske slagsmål. Det har været op ad bakke, men med regeringsgrundlaget bliver det permanent, og et nyt lovforslag skal sikre, at det gælder fra april.
Alle politisk interesserede kan huske, hvor meget og hvor længe erhvervslivet har efterspurgt nemmere adgang. Det hæmmer simpelthen vores velstandsudvikling, hvis ikke der er arbejdskraft nok.
Det her er en problematik, der plager en hel masse af de lande, vi i øvrigt konkurrerer med i EU. Efter lang debat blev der i sommer lavet en midlertidig ordning, men den nåede på grund af valget aldrig at blive virkelighed.
Sandt at sige er det derfor en kæmpe hjælp for særligt små og mellemstore virksomheder med det lovforslag, Folketinget netop har førstebehandlet.
En stor forskel bliver bl.a., at nye medarbejdere fra lande uden for EU fremover skal tjene mindst 375.000 kr. om året mod før 465.000 kr. for at få lov at være og arbejde her.
Der vil som i dag fortsat være krav om, at man som arbejdstager skal opføre sig ordentligt, alternativt at man kan udvises, og at arbejdsgivere skal have orden i sagerne osv. Det er rimelige betingelser, som er værd at håndhæve.
Jeg tænker, at det også vil blive et opmærksomhedspunkt, når det gælder danskundervisning, hvor de gratis tilbud tilsyneladende bruges mindre, og hvor vi ved, at danskkundskaber er en gevinst for den enkelte og arbejdspladsen.
“Selvom den høje inflation presser, så leder de små og mellemstore virksomheder stadig med lys og lygte efter nye, velkvalificerede medarbejdere
Sagen er tillige, at det er påtrængende med nye regler. For selvom den høje inflation presser virksomhederne og arbejdsmarkedet, så leder de små og mellemstore virksomheder stadig med lys og lygte efter nye, velkvalificerede medarbejdere.
Faktisk mangler smv’erne mere end fem gange så mange medarbejdere som de store virksomheder.
Reelt er det både godt for virksomhederne og for os som land, at vi ser dette politiske kursskifte. Der er nemlig flere gode grunde til at se mere positivt på international arbejdskraft.
De økonomiske vismænd fremhævede allerede i 2017 nogle af disse argumenter. Her blev der bl.a. peget på internationale studier, der tyder på, at beskæftigede indvandrere øger de gennemsnitlige indkomster for landets egne indbyggere, samt at en nedsættelse af beløbsgrænsen styrker effektiviteten og dermed den økonomiske velstand.
JP refererede en meningsmåling i januar, der viser, at nedsættelse af beløbsgrænsen er den mest populære vej til at øge arbejdsudbuddet.
Mangel på medarbejdere har de små og mellemstore virksomheder faktisk døjet med længe. Over de seneste ti år er andelen vokset af de virksomheder, der er begrænset i deres produktion, fordi de ikke kan finde nok kvalificerede medarbejdere. Det viser, at der mangler folk på det danske arbejdsmarked.
Udfordringen med den manglende arbejdskraft kan grundlæggende løses på to måder: For det første ved at uddanne flere faglærte, fordi vi ellers om knap ti år har over 80.000 færre faglærte på arbejdsmarkedet.
For det andet ved at hente mere arbejdskraft ind udefra, så virksomhederne med det samme kan få besat de stillinger, de mangler medarbejdere til.
Forhåbentlig kan vi i Danmark åbne os mere for netop den type internationale medarbejdere, som vi har glæde af.
For mig at se kunne næste trin bestå i, at man udvider den såkaldte positivliste, så flere brancher med mangel på arbejdskraft også bliver omfattet af listen; det kunne derfor med fordel omfatte virksomheder, der mangler ufaglært arbejdskraft. Disse er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af positivlisten, selvom de lever op til danske løn- og ansættelsesvilkår.
Man bør ligeledes give virksomhederne mulighed for at “dele en medarbejder” under beløbsgrænsen, så indtægtsgrænsen ved udenlandsk arbejdskraft bør kunne nås ved samtidig ansættelse på flere virksomheder.
Når nu det har været så vanskeligt at gøre adgangen til det danske arbejdsmarked mere smidigt, er det selvfølgelig, fordi det har været en politisk kampplads.
Bundlinjen er dog, at vi stadig kigger ind i en fremtid, hvor der kommer mangel på medarbejdere, så det vil være klogt at blive ved med at sikre, at kort og terræn passer: Altså kort sagt at regler og ændrede behov hænger sammen.
