ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

“Gruppetænkning kvæler dit team”

Ifølge Insead-professor Henrik Bresman fejler projektgrupper ofte, fordi de fokuserer for meget indad. Arkivfoto: Ihsan Allouche
Ifølge Insead-professor Henrik Bresman fejler projektgrupper ofte, fordi de fokuserer for meget indad. Arkivfoto: Ihsan Allouche

Vi tager på teambuilding-kurser og dyrker holdånden, men glemmer at løfte blikket og se, at verden omkring os har rykket sig. Det eksterne fokus er ifølge Insead-professor den manglende X-faktor, der gør, at projekterne ofte mislykkes

Året er 1961, og John F. Kennedy har iscenesat, hvad der skal vise sig at blive en af de største udenrigspolitiske fiaskoer i USA’s næsten 250-årige historie.

Han har samlet nogle af de klogeste hoveder i sin samtid, og de er blevet enige om at invadere Cuba for at afsætte Fidel Castro ved hjælp af væbnede eksilcubaneres invasion i Svinebugten. De 1400 soldater ender alle med at blive enten dræbt eller fængslet, og USA bliver ydmyget over for hele verden.

Hvordan kunne et hold af superintelligente mennesker lave en så eklatant brøler?

“Groupthink” i Det Hvide Hus

Yale-psykolog Irving Janis formulerede på baggrund af affæren begrebet “groupthink” (på dansk: gruppetækning), som henviser til en psykologisk drivkraft for konsensus for enhver pris, der undertrykker meningsforskelle og vurderingen af alternativer. Historikeren Arthur Schlesinger, der deltog i den beslutningsproces, skrev senere, at “vores møder fandt sted i en mærkelig atmosfære af antaget konsensus, (og) ingen talte imod det” (kilde: Morten T. Hansen, HBR 2013).

Ifølge Insead-professor Henrik Bresman sker dette i organisationer hver evig eneste dag: Projektgrupper fejler, fordi de fokuserer for meget indad. Vi er så optagede af vores egen agenda, at vi glemmer løbende at analysere omverdenen og tage vores stakeholdere i ed. Manglende situationsfornemmelse på organisatorisk plan.

Projektgruppen skal starte med at kigge udad, før den kigger indad

Jeg havde Bresman på besøg tilbage i april i forbindelse med relanceringen af hans bog “X-Teams”. Bresman advokerer for, at projektgruppen skal starte med at kigge udad, før den kigger indad. Første skridt er sensemaking (dansk: meningsgivning), hvor vi taler med andre dele af organisationen, interviewer eksperter og kunder, analyserer konkurrenter m.v.

Tegnestuen under vand

Et skoleeksempel på sensemaking er filmstudiet Pixar. Når de producerer tegnefilm, starter processen altid med en grundig research. Eksempelvis med filmen “Find Nemo”. Holdet bag anede intet om havet, så de besøgte de store akvarier, interviewede havbiologer og analyserede videooptagelser af havet, som animatorerne skulle forsøge at imitere med computerens hjælp.

Derudover insisterede den tidligere direktør John Lasseter på, at alle, der skulle arbejde på projektet, skulle tage på dykkerkursus, før de begyndte arbejdet på filmen. Kun ved at opleve den på egen hånd kunne de lære at forstå verden under vand og gengive koralrev, fisk og havet så troværdigt som muligt.

Verden er ikke blevet mindre foranderlig, siden “X-Teams”-bogen udkom første gang for 18 år siden. Med hybride arbejdspladser og teams er blevet mere spredte og asynkrone. Team-medlemmer arbejder på flere projekter ad gangen og har skiftende roller. Grænserne for, hvor projekter og organisationer starter og stopper, er flydende, ligesom grænsen mellem hvilke opgaver mennesker og maskiner er løsere. Der er brug for en ny samarbejdsmodel. “X-Teams” viser vejen.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis