De seneste år har der i pressen og på de sociale medier tegnet sig et billede af, at kvinder diskrimineres af investorer. Der er refereret til, at kun 1,1 pct. af den risikovillige kapital går til iværksætterteams bestående af kvinder.
Resten af finansiering går til enten teams bestående af begge køn eller teams bestående af mænd.
Den primære forklaring er søgt i bias, forvrængning og manglende forståelse hos (primært) mandlige investorer, der kun investerer i andre mænd og det, som de kender. En homofili bias. En forklaring, der sågar fik en rolle i regeringens iværksætteranalyse forud for den nye iværksætterpolitik.
Jeg har adskillige gange, primært i samtaler med centrale økosystem aktører og på sociale medier, prøvet at problematisere dette misforstået narrativ.
Enten for døve øre eller med en mindre shitstorm som resultat. Jeg havde egentligt trukket mig fra debatten, fordi jeg anså den for tabt. Ikke på fakta, men fordi ideologi, politik og symbolik havde overtaget. Jeg er helt med på agendaen om at skabe ligestilling for køn i iværksætteri – det er faktisk noget, jeg har studeret og arbejdet for i snart 20 år.
Men jeg har undret mig over, hvordan de “1,1 pct.” har fået så meget opmærksomhed. Mest af alt fordi det er et fuldstændigt meningsløst tal. Tallet bruges symbolsk i en ideologisk kamp, der handler mere om agendaen end fakta.
Det interessante tal, hvis man vil forstå potential diskrimination, er ikke, hvor mange investeringer eller hvor stor procentdel af investeringssummen, der går til kvindelige iværksætterteams. Det interessante er, om færre kvinder, som søger ekstern finansiering, faktisk får finansiering.
Eksempelvis vil jeg antage, at danske mænd har vundet en større andel af Odds-gevinsterne. Ikke fordi de har en fordel, men fordi 88 pct. af ludomaner er mænd. Mænd spiller mere, og derfor vinder (og taber) de mere. Og ligeså er det med mandlige iværksættere.
De er flere, og de søger mere, og derfor de får flere investeringer. Og modsat er det naturligvis med kvindelige iværksættere. Færre søger, og derfor får færre kvindelige iværksættere investeringer.
“Tallene tyder på uligheden skabes af business angels. Tages de ud af ligningen, er billedet markant anderledes
Vi ved, at blot en fjerdedel af alle iværksættere er kvinder. Altså færre kvinder vælger at starte virksomhed. Forskning viser også, at blandt disse færre kvindelige iværksættere er en større andel mindre risikovillige og ønsker mindre vækst. Derfor søger – de i forvejen færre – kvinder iværksættere, også mindre risikovillig kapital.
Det er derfor helt ukontroversielt, at kvinder absolut modtager mindre af den risikovillige kapital. Fornyelig kom der en ny indsigtsfuld rapport – “The Diversity Commitment”.
Rapporten, som undersøger 15 investorer, er naturligvis ikke repræsentativ og afspejler højst sandsynligt investorer, som er specielt orienteret omkring ligestilling i deres investering. Ikke desto mindre viser den i mine øjne modsat rapportens egne konklusioner, at den investeringsforvrængning, der dominerer debatten, er misvisende og overdramatiseret.
Når man tager højde for antallet af ansøgte investeringer, er forholdet mellem andelen af ansøgninger og andelen af godkendte ansøgninger 0,93 for kvindelige teams og 1,03 for mandlige teams. Altså mens 19 pct. af ansøgningerne kommer fra kvindelige teams, modtager de 17 pct., hvilket giver et forhold på 0,93. Men selvom det afspejler en ulighed, er det jo en fuldstændig anden, markant mindre alvorlig historie end de 1,1 pct., som dominerer.
Tallene tyder på uligheden skabes af business angels. Tages de ud af ligningen, er billedet markant anderledes. Her får teams med begge køn den største fordel (forhold = 1,13), herefter udelukkende kvindeteams (forhold = 0,99), mens de mandlige teams ser ud til at blive mest diskrimineret (forhold = 0,95). Så altså, bortset fra business angels, diskriminerer investorer mandlige teams mere end kvindelige teams.
Antagelsen i alle udregninger, både i diversitetsrapporten og i mine udregninger, er, at kvinder og mænd ansøger med “lige gode” idéer, og investorerne repræsentative. Det er måske (ikke) rigtig.
I min øjne viser rapporten dog tydeligt, at vi har fuldstændig overvurderet, og overdramatiseret, den diskrimination og bias, kvindelige iværksættere udsættes for i adgangen til ekstern finansiering.
Væsentlige forklaringer skal findes i, at kvinder selv søger mindre; ikke at mandlige investorer er diskriminerende. Det indebærer, løsningen på kønsgabet skal findes på udbudssiden, ikke efterspørgselssiden.
