Som vi kunnelæse i Børsen den 14. maj, er det vigtigt, at vi i Europa udvikler vores egne AI-løsninger – ikke for at udelukke udenlandske løsninger, der kan understøtte virksomheder og samfundets udvikling, men for at balancere vores afhængighed af teknologier udviklet uden for Europa.
Mange af de nuværende løsninger er nemlig udviklet af ikkeeuropæiske virksomheder uden tilpasning til vores data, markeder og etik.
Det samme kan siges om en lang række andre teknologier, som mange virksomheder allerede har taget i brug som en fundamental del af deres forretning.
Og det ikke altid uden omkostninger – for eksempel har Center for Cybersikkerhed for nyligt bedt TDC om at udfase Huawei-teknologi.
“Det er vigtigt, at vi i Europa udvikler vores egne AI-løsninger
Ønsker vi at styrke vores teknologiske uafhængighed og nærme os den udvikling, vi ser i avancerede teknologier i blandt andet USA og Kina, vil det kræve en markant prioritering af forskning i nye digitale teknologier. Det er en krævende kamp, hvor nye partnere og sektorer skal finde sammen.
Samtidig skal vi øge samarbejdet mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv, så der er kortest mulig vej fra forskningsrapport til forretningsudvikling. Vejen kan synes lang, men faktisk skal vi glæde os over – og udnytte – at vi i Danmark har en international styrkeposition inden for digitale teknologier.
Vi har dog travlt, for de nyeste digitale teknologier er helt afgørende i en lang række branche- og sektorspecifikke løsninger. F.eks. inden for grøn omstilling.
Den type innovation kræver nye arbejdsgange og partnerskaber på tværs af brancher og fagligheder, som ikke normalt mødes eller taler samme sprog. En sådan kobling er et centralt omdrejningspunkt i den nationale klynge for digitale teknologier, Digital Lead, som jeg repræsenterer.
Så vi er i gang og starter altså ikke fra nul. Men vi er bagud.
Lad os bruge de gode forudsætninger til at komme forrest i kapløbet om fremtiden og styrke vores teknologiske uafhængighed og konkurrenceevne.