En ny opgørelse fra Forsikring & Pension viser, at 2,9 mio. af danskerne i dag har en privat sundhedsforsikring. Samtidig ser vi, hvordan den private kapacitet på sygehusområdet er blevet helt nødvendig for opretholdelsen af patienternes rettigheder.
De private sundhedsaktører er altså allerede en del af sundhedsvæsenet og må derfor også tænkes med, når en ny sundhedsstruktur indføres. En sundhedsstruktur med større fokus på forebyggelse kan være med til at gøre de private sundhedsaktører til en etableret del af en ny sundhedsstruktur.
To af de afgørende sigtelinjer for Sundhedsstrukturkommissionen er at skabe en sundhedsstruktur, der skaber en bedre sammenhæng for den enkelte patient, samt at skabe et sundhedsvæsen, der flytter mere aktivitet væk fra det specialiserede sundhedsvæsen ud til det nære.
Begge sigtelinjer skulle gerne bidrage til at ruste sundhedsvæsenet til en fremtid med en markant anden demografi, og hvor uligheden i sundhed gerne skulle være mindre. Den vision vil vi, private sundhedsaktører, gerne være med til at realisere i samarbejde med det offentlige sundhedsvæsen.
For at få et sundhedsvæsen, hvor sammenhængen for det første er bedre, uligheden er mindre, og hvor mindre aktivitet foregår på sygehusene, så er det afgørende, at vi prioriterer forebyggelsen i en ny sundhedsstruktur.
For den private sundhedsbranche er det vigtigt, at forebyggelse tænkes ind i alle ydelser – både de ydelser, der leveres gennem private sundhedsforsikringer, og de, der leveres til offentligt henviste patienter. Forebyggelse bidrager nemlig til, at vi kan afhjælpe det pres, der er på sygehusene, i takt med at der kommer flere kronikere og ældre.
En helt konkret måde, hvor de private sundhedsvirksomheder og forsikringsselskaberne allerede i dag arbejder med forebyggelse, er gennem deres aftaler med hinanden, som bestemmer vilkårene for de tilbud, du har adgang til som borger med en privat sundhedsforsikring.
“Brugen af sundhedsforsikringer kan potentielt forebygge sygdomme og derved aflaste det offentlige sygehusvæsen
Med en privat sundhedsforsikring kan du blandt andet få adgang til fysioterapi, få en hurtigere tid til behandling eller operation på et privathospital, modtage psykologhjælp eller andre sundhedsydelser.
I de aftaler, som forsikringsselskaberne laver med de private sundhedsaktører, er forebyggelse en helt integreret del af aftalerne. F.eks. stiller forsikringsselskaberne krav om, at privathospitalerne først afsøger muligheden for brug af f.eks. fysioterapi, før man går til operation, ligesom privathospitalernes operationsrater monitoreres nøje. Hvis raterne er for høje, går det ud over den afregning, privathospitalerne modtager.
Der er altså et klart incitament til mindre indgribende og mere forebyggende behandlingsformer i aftalerne.
Sundhedsforsikringers forebyggende effekt beskrives også i Sundhedsstrukturkommissionens afrapportering. Her beskrives det, hvordan sundhedsforsikringer i stigende grad finansierer de områder, hvor der er egenbetaling på sundhedsområdet, mens udgifter til operationer udgør en stadig mindre del af sundhedsforsikringernes samlede udgifter.
Ligesom der i rapporten også refereres til et tidligere dansk studie, der viste, at ansatte med en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring anvender det offentlige sygehusvæsen 10 pct. mindre end ikkeforsikrede. Dette betyder, at brugen af sundhedsforsikringer potentielt kan forebygge sygdomme og derved aflaste det offentlige sygehusvæsen på længere sigt.
På samme måde arbejdes der i stigende omfang også med forebyggelse i de aftaler, som de private sundhedsvirksomheder indgår med Danske Regioner for offentligt henviste patienter. Her har man f.eks. i aftalerne for ortopædkirurgi indlagt muligheden for, at den private leverandør kan vælge konservativ behandling (f.eks. fysioterapi) frem for den operation, som patienten er henvist til.
I fremtidens sundhedsstruktur bør aftalerne i endnu højere grad tilskynde til denne form for forebyggende behandling.
Hvis man både gennem den offentligt finansierede sundhedsdækning samt den forsikringsbaserede sundhedsdækning formår at prioritere forebyggelse, vil man i højere grad kunne opnå et sundhedsvæsen, hvor uligheden er mindre, og hvor mindre aktivitet foregår på sygehusene.
Når 2,9 mio. danskere i dag er sundhedsforsikrede, og den private sygehuskapacitet er blevet nødvendig for at afhjælpe presset på de offentlige sygehuse, så indikerer det, at den private sundhedsbranche allerede er en del af det samlede sundhedsvæsen.
De private sundhedsaktører må derfor også medtænkes i en ny sundhedsstruktur, hvor strukturen skal muliggøre et større fokus på forebyggelse.
