ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Sådan stopper vi gældsspiralen for dårligere betalere og styrker gældsinddrivelsen

Med 1,1 mio. borgere og over 160.000 virksomheder, der i dag har gæld til det offentlige, er der masser af oplysninger, som private långivere kunne have gavn af. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Med 1,1 mio. borgere og over 160.000 virksomheder, der i dag har gæld til det offentlige, er der masser af oplysninger, som private långivere kunne have gavn af. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Danskernes gæld til det offentlige stiger. Det er ingen hemmelighed. Ifølge Gældsstyrelsen lå den samlede gæld i juli 2022 på svimlende 152 mia. kr. Mens gælden stiger, kan selvsamme borgere gældsætte sig yderligere med forbrugslån og lån på afbetaling fra private långivere.

Fordi det offentlige ikke deler oplysninger om gældsramte forbrugere i de eksisterende registre, er der grobund for, at de ender i en gældspiral, som kunne være undgået. En ny undersøgelse fraDanmarks Statistikviser, at andelen af husstande, som ikke vil kunne betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at låne, i år er steget for første gang siden 2018.

Med et økonomisk usikkert 2023 i sigte med høj inflation, kan danskere, som i forvejen står i en sårbar økonomisk situation, således komme i yderligere vanskeligheder. Hverken det offentlige eller de private virksomheder ønsker at have dårlige betalere. Så hvorfor ikke samarbejde?

Hverken det offentlige eller de private virksomheder ønsker at have dårlige betalere

En oplagt løsning kunne være et fælles nationalt gældsregister, hvor oplysninger om gældsramte forbrugere deles efter gældende lovgivning. Med 1,1 mio. borgere og over 160.000 virksomheder, der i dag har gæld til det offentlige, er der masser af oplysninger, som private långivere kunne have gavn af.

Hvis man samarbejdede om at dele relevante forbrugeroplysninger, ville det kunne betyde, at alle, der yder lån og kreditter, får et bedre billede af forbrugerens kreditværdighed. Jo flere finansielle oplysninger långiverne har ved en kreditvurdering, jo færre låntagere vil ende med betalingsvanskeligheder.

Som man har set i udlandet, kunne det betyde, at den enkelte forbruger får en kreditscore, der kunne være et element i den samlede kreditvurdering.

Landets nuværende gældsregistre er umoderne, autonome og leverer ikke et billede af, hvordan det står til med den samlede gæld i samfundet. Virksomhederne har derfor ikke optimale betingelser, når der vurderes, hvilke forbrugere man ønsker at låne penge til. Det er let nok vurdere, om man har sagt ja til de rigtige, men langt sværere at vurdere, om man har sagt nej til de forkerte.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis