Rundt om i landets finansfunktioner og bæredygtighedsteams sidder man og klør sig i nakken.
I kølvandet på EU’s nye bæredygtighedsdirektiv for store virksomheder er man i højeste beredskab over nye regler og rapporteringsstandarder, som er ved at blive implementeret i dansk lovgivning. For det er ikke en enkel øvelse, vi er ude i.
Standardisering har historisk set været en katalysator for vækst – tænk bare på, hvor vi ville have været uden shippingcontainere eller den globale gsm-standard for mobiltelefoner.
Standarder som disse har bidraget til at forenkle processer og fremme innovation på tværs af sektorer og er typisk gode at have, når de først er etableret.
EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og de tilhørende European Sustainability Reporting Standards (ESRS) markerer således en betydelig udvikling i esg-landskabet.
I bæredygtighedskredse er interessen for de nye EU-standarder da også stor. ESRS er trods alt en ramme på 12 standarder med 86 underliggende krav samt mere end 1100 datapunkter, som man har at muntre sig med. Men der er en slange i paradiset.
“Mens vi udruller CSRD over det ganske land, bør vi huske, at ansvarlighed ikke er målet i sig selv
Da vi har at gøre med en obligatorisk lov, er det nærliggende, at energien i virksomhederne de kommende år vil blive brugt på implementering af protokoller og bagudrettet dokumentation frem for udvikling af nye bæredygtige produkter og servicer.
Ordsproget “du får det, du måler” gælder nemlig stadig, og det er problematisk, hvis målingen bliver et mål frem for et middel til bæredygtighed.
Har du afsat 1 mio. kr. til bæredygtighed, og EU beder dig om at bruge hovedparten på at opdatere dine interne kontroller, så er der ikke meget til overs at produktudvikle for.
Og det er synd. For det er særligt produktudvikling, vi har brug for i den grønne omstilling.
Hos Sustainia har vi udgivet mere end 1500 cases om bæredygtige produkter og servicer, ofte i samarbejde med FN, internationale udviklingsbanker og nationale regeringer, der vil have overblik over, hvilke løsninger der findes på markedet. Det har gjort os til teknologioptimister.
Vores erfaring viser, at det netop er disse konkrete teknologiske fremskridt, der driver bæredygtig vækst frem. Teknologiske løsninger er en effektiv måde at ændre menneskers adfærd på.
Så mens vi udruller CSRD over det ganske land, bør vi huske, at ansvarlighed ikke er målet i sig selv. Det overordnede mål er at fremme udviklingen af bæredygtige produkter og tjenester.
Heldigvis kan vi med et særligt greb gøre ESRS til en platform for innovation, så vi dermed kan slå to fluer med et smæk. ESRS består af fem miljøstandarder, fire sociale standarder, og en governance-standard.
Hertil er der to processuelle standarder, der beskriver, hvordan man skal afrapportere. Og hermed åbnes døren til 12 nye esg innovationsarenaer. Inden for hver af disse arenaer kan vi vende compliance fra en bureaukratisk byrde til en kilde til konkurrencemæssig fordel og innovation.
Lad os kaste et hurtigt blik på de fem miljømæssige arenaer, hvor man som virksomhed kan udfordre sig selv, optimere sine processer, og udvikle nye produkter:
Klimaforandringer(standard E1): I denne arena handler det om reduktion af virksomhedens drivhusgasemissioner, tilpasning til klimaforandringer og indsats for at blive mere klimaresistent. Man kan bruge et helt arbejdsliv i denne arena.
Forurening(E2): Her kortlægges og adresseres virksomhedens forurenende udslip til luft, vand og jord samt håndtering af affald og farlige stoffer.
Det er i mange tilfælde ikke kun forureneren, der betaler. Alle forurener, enten direkte eller indirekte, og der er rig lejlighed til at samarbejde i hele værdikæden om reduktioner.
Vand- og marine ressourcer(E3): Arenaen fokuserer på virksomhedens forvaltning og brug af vandressourcer og dens påvirkning af marine økosystemer. De fleste virksomheder anvender vand og påvirker ofte også vandmiljøet gennem transport og forbrug.
Biodiversitet og økosystemer(E4): Her kortlægges og adresseres virksomhedens indvirkning på biodiversitet og naturlige habitater samt indsats for bevarelse og restaurering. Biodiversitet er mere end et spørgsmål om vilde plæner, og de bedste formår at tænke ambitiøst.
Cirkulær økonomi(E5): Denne arena omhandler virksomhedens praksisser inden for ressourceeffektivitet, genbrug, genanvendelse og reduktion af affald. Ægte cirkularitet er nok den største udfordring for vores industrielle samfund, så også her er der nok udfordringer til et helt arbejdsliv.
Der er ingen grænser for vækst i de 12 arenaer.
De virksomheder, der formår at omdanne esg-rapportering til esg-innovation, vil for alvor stå stærkt i en tid, der kalder på bæredygtige produkter og servicer.
