Forårets generalforsamlinger, som jo burde være en festdag for aktionærerne, er det efterhånden langtfra for de mindre private aktionærer. Jeg har på vegne af Dansk Aktionærforening i flere år holdt indlæg på generalforsamlingerne i fem af de største danske børsnoterede banker efter Danske Bank, nemlig: Jyske Bank, Ringkjøbing Landbobank, Sydbank, Spar Nord og Vestjysk Bank.
Én ting, der går igen, er, at de alle på forskellig vis giver udtryk for, at de overholder alle anbefalingerne i “Redegørelse for God selskabsledelse”, selvom det ikke er tilfældet. Da de alle er Sifi-institutter, hvor der gælder specielle krav, kan det undre, at Finanstilsynet ikke for længst har stillet krav om at få det forhold på plads?
Fire ud af de fem banker: Ringkjøbing Landbobank, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord, fastholder en utidssvarende form for demokrati, hvor det er repræsentantskabet, der vælger bestyrelsen.
Det er stort set den samme fremgangsmåde i alle fire banker, hvor det er klubben af repræsentanter, som direkte eller indirekte er blevet udpeget af bestyrelsen, der vælger bestyrelsen. Det er ikke særlig demokratisk, når klubben af repræsentanter sidder bag lukkede døre og træffer bestemmelse om, hvem der skal sidde i bankens øverste ledelse.
Selvfølgelig skal de overholde de gældende “fit and proper”-regler, men det er jo ikke det samme, som hvis bestyrelsen blev valgt direkte på generalforsamlingen og her måtte stå til ansvar over for aktionærerne for de resultater, de har haft ansvaret for, og som i flere tilfælde igennem tiden ikke alle har været lige tilfredsstillende.
I sådanne tilfælde burde aktionærerne på generalforsamlingen have mulighed for at udskifte én eller flere i bestyrelsen, hvis det var det, man ønskede. Men det giver den eksisterende model med repræsentantskab ikke mulighed for.
Yderligere har de fire banker stemmeretsbegrænsninger: Jyske Bank, maks. 4000 stemmer, Ringkjøbing Landbobank, maks. 3000 stemmer, Sydbank, maks. 20.000 stemmer. Det omvendte er tilfældet i Spar Nord, hvor man som investor skal besidde 20.000 stemmer for at kunne få lov til at stemme. Begge dele er jo en begrænsning for, at alle aktionærer kan udnytte deres stemmeret, hvilket jo ikke er særlig demokratisk.
Vi kan konstatere, at presset på bestyrelserne for at få det ændret, stort set er ikke eksisterende, det er gennemgående få indlæg, der er på generalforsamlingerne. For det meste er jeg ene om at komme med indlæg på de private investorers vegne hos de banker, jeg deltager hos. Selvom pensionsselskaberne mere eller mindre er storaktionærer i de danske banker, er det kun ATP, som udøver aktivt ejerskab ud over i Danske Bank. De andre glimrer ved deres fravær.
Når nogle af de førnævnte forhold får lov at gå under radaren, så skyldes det også, at pressen og de lokale dagblade – stort set, men med enkelte undtagelser – dækker bankernes generalforsamling, men sædvanligvis aldrig er til stede, når de finder sted.
Bankernes regnskaber bliver omtalt i de fleste medier, men der forholder man sig slet ikke til den demokratiske del af generalforsamlingen. Derfor savner jeg og mange andre aktionærer en større interesse fra pressen for at få afdækket de ting, som jeg har beskrevet ovenfor. Det må være pressens opgave at holde øje med, om de lokale børsnoterede selskaber overholder gældende regler for god selskabsledelse og ikke bare lader det stå til i flere år endnu.
Og hvorfor er det tilsyneladende kun et problem inden for de børsnoterede banker og stort set ikke andre steder. Hvorfor kan de fleste andre børsnoterede selskaber finde ud af at overholde reglerne i “Redegørelse for God selskabsledelse”?
Når nu ATP som den største investor er på banen enkelte steder, kan man så ikke få de øvrige pensionsselskaber på banen med aktivt ejerskab, så der kan laves et fælles fremstød med et krav om, at bankerne fremover skal overholde alle reglerne i “Redegørelse for God selskabsledelse”.
Det er lidt af et paradoks set udefra, at der er alt for mange, der ønsker at få taletid på Danske Banks generalforsamling, bl.a. mange af pensionsselskaberne. Her kunne det være rart, hvis de også ville interessere sig for og vise aktivt ejerskab i top-10 bankerne herhjemme ved at deltage i debatten på de forskellige generalforsamlinger.
Ligesom det selvfølgelig ville være befriende, hvis der var mange andre aktionærer, såvel store som små, som fremover vil deltage i debatten på de forskellige generalforsamlinger, så vi kan få løftet aktionærdemokratiet igen.
