“Landbrugspolitik er umoderne”, “Hvis Venstre vil blive store igen, skal I gøre op med landbruget”, “I må vælge mellem landbrugs-Venstre og by-Venstre”.
Hold nu op, hvor er vi trætte af at høre på analyser af, at Venstre skal gøre op med at være et parti, der står på mål for, at vi i Danmark skal have en stor og stærk fødevaresektor. Fødevarepolitik er ikke reaktionær politik. Der er ikke en modsætning mellem det såkaldte landbrugs-Venstre og by-Venstre.
“Fødevarepolitik er ikke reaktionær politik. Der er ikke en modsætning mellem det såkaldte landbrugs-Venstre og by-Venstre
Fødevarepolitik drejer sig om det mest nære: mad. Fødevarepolitik er innovation, videnskab, kunst, biologi, håndværk. Fødevarepolitik er vejen til at skabe en bæredygtig verden, hvor ingen børn skal gå sultne i seng.
Her er fakta fra OECD og FN’s fødevareorganisation, FAO: I 2020 led næsten 786 mio. mennesker verden over af kronisk underernæring. Det er knap 10 pct. af verdens befolkning. I 2030 vil tallet være faldet til omkring 600 mio. mennesker – langt fra FN’s mål om zero hunger i 2030.
Samtidig er fødevareproduktion en stor kilde til udledninger af drivhusgasser. På verdensplan udleder fødevaresektoren omkring 11 pct. af drivhusgasserne, i Danmark står landbruget for næsten 30 pct. Produktionen af fødevarer skal fordeles bedre, og aftrykket fra produktionen skal reduceres, der skal skabes mere natur og biodiversitet. Øget effektivitet i fødevareproduktionen er en kernestrategi for at nå de til en vis grad modstridende mål.
Ifølge kloge analytikere er det umoderne og reaktivt at have fødevarepolitikken som hjerteblod. Det er vi uenige i, men ét har vores kritikere ret i: Venstre har historisk set været for defensive, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan vi skaber et samfund, der bygger på bæredygtig velstand. Det er paradoksalt, for dansk erhvervsliv – inklusive fødevaresektoren – har for længst set, at fremtidens velstand er grøn.
Vi repræsenterer en ny generation i Venstre, og vi er ikke først blå og så grønne. For det grønne er en præmis for udvikling og dermed for vores politik. Den amerikanske fremtidsforsker Alex Steffen opdeler tilgangen til at skabe et bæredygtigt samfund i tre nuancer af grøn: lysegrønne, mørkgrønne og lysende grønne.
Det lysegrønne syn på bæredygtighed bygger på, at forbrugerens valg skal drive den grønne omstilling. Hvis alle tager et lille skridt i den rigtige retning, vil det have stor betydning for helheden. Den lysegrønne tilgang har den store svaghed, at selvom mange har stærke grønne intentioner, er der få, der ændrer vaner.
Fødevarestyrelsen har netop testet det nye klimamærkes effekt. Over 80 pct. af forbrugerne svarer i testen, at de vil lade sig vejlede af et klimamærke på fødevarer – men når testen er gennemført, har de ikke reduceret antallet af klimatunge fødevarer. Intentionerne er gode, men handling mangler.
Hos de mørkegrønne er det ikke individets ansvar, der er i fokus. De mørkegrønne argumenterer derimod for en grundlæggende forandring af samfundet, opgør med forbrug og den kapitalistiske samfundsmodel. De argumenterer for kortere forsyningskæder og en tilbagevenden til det lokale. Et eksempel på mørkegrøn politik er Alternativets forslag om, at Danmark kun skal producere det kød, vi selv spiser.
Endelig er der det lysende grønne syn på bæredygtighed. For de lysende grønne er innovation den eneste vej til bæredygtig velstand. Hvis fremtiden skal være grøn, skal den også være lysende. Ellers mister vi den folkelige opbakning til de forandringer, der skal til, hvis vi skal skabe et samfund baseret på bæredygtig velstand. De lysende grønnes motto kunne være: “Don’t just buy green – mass produce it”.
Det oplagte liberale svar på en bæredygtig fremtid er den lysende grønne. Den lysegrønne tilgang er utilstrækkelig. Den mørkegrønne er uambitiøs.
I Danmark har vi evnerne til at masseproducere bæredygtige og sunde fødevarer. Vi har viden og teknologi, som betyder, at vi kan producere mere med mindre. Vores skæbne vil endda, at vi er blevet placeret på et så vidunderligt sted her på Jorden, at vi selv, når klimaforandringerne og temperaturstigningerne slår igennem, vil være i stand til at dyrke vores frugtbare jord.
Det giver os ikke blot mulighed for at producere så mange bæredygtige fødevarer som muligt, men en forpligtigelse til at føre en lysende grøn fødevarepolitik. Venstre er og skal være et parti, der udvikler Danmark som fødevareproducerende land. Ikke for landmændene, Chr. Hansen eller statskassens skyld. Men for en grønnere og mere bæredygtig fremtids skyld.
