ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er et debatindlæg skrevet af en eller flere eksterne skribenter. Indlægget afspejler en personlig holdning. Forslag til debatindlæg kan sendes til Børsen Opinion: opinion@borsen.dk

Debat | Kære ledere, vent ikke til, at hverdagen er kørt af sporet, før I åbner munden om stress

Virksomheder har et øget fokus på at håndtere stress blandt sine medarbejdere, men ikke på at forebygge den. 
Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Virksomheder har et øget fokus på at håndtere stress blandt sine medarbejdere, men ikke på at forebygge den. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Stress er langtfra et overstået kapitel i dagens Danmark – og det er ikke et problem, der er forbeholdt folketingsmedlemmer eller håndboldstjerner.

Mange virksomheder har da også fokus på at håndtere stress, når den opstår. Til gengæld er det ifølge vores medlemmer langt færre, som har fokus på at forebygge.

Skal det ændres, stiller det først og fremmest krav om, at man har en løbende, åben og ærlig dialog med medarbejderne med forventningsafstemning og prioritering af opgaver.

Det kan betale sig

Det er ikke let. Og slet ikke i en tid som den, vi står i lige nu, hvor mangel på hænder og generel travlhed stiller store krav til produktiviteten i en lang række brancher. Derfor er der brug for modige ledere, som vi heldigvis har mange af i Danmark.

Ledere, der tør sige fra, når kravene fra den øverste direktion er mere, end organisationen og medarbejderne kan bære.

Ledere, som kan skabe forståelse for nødvendigheden af at prioritere opgaverne, men som også formår at vælge de rette opgaver til og fra med input fra “gulvet”.

I sidste ende kan prisen blive høj, hvis man bare lader stå til, og den daglige travlhed får lov til at udvikle sig

Men der er i endnu højere grad brug for en fælles forståelse af, at den største produktivitet opnås, når den psykologiske tryghed er på plads, og medarbejderne har tillid til, at ledelsen er klar til at lytte, når der peges på de udfordringer, som kan opstå i en travl hverdag. Og det betaler sig. For nyligt viste en undersøgelse blandt Ledernes medlemmer for eksempel, at langt over 90 pct. mener, at medarbejdertrivslen har betydning for virksomhedens samlede produktivitet.

Vent ikke

Selv i den ideelle verden kan det være svært som medarbejder at indse, at noget er galt.

Derfor er det nødvendigt, at man som leder ikke har berøringsangst, er bekendt med og opmærksom på faresignalerne og ikke mindst tør spørge og tage ansvar for at handle, hvis en medarbejder virker presset.

For i sidste ende kan prisen blive høj, hvis man bare lader stå til, og den daglige travlhed får lov til at udvikle sig til langvarige sygemeldinger.

Derfor en opfordring til både ledere og medarbejdere: Vent ikke til, at hverdagen er kørt af sporet, før I åbner munden – både for jeres egen og jeres kollegers skyld.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis