VL-døgnet 2019 i sidste uge opfordrede flerstemmigt til at udfordre dagens forretningsmodel for at se, hvad virksomhederne kan gøre for klode og samfund i morgen. Her er de relevante punktnedslag fra dagen – inkl. en forstemmende indsigt.
Business-tænkeren Jim Stengel har sagt, at en virksomhed designet til det 20. århundrede er dømt til at mislykkes i det 21. århundrede. Medmindre den kan tiltrække startups med idéer og tænkemåder, der passer til en ny tid.
Forudsigelsen passer fint til VL-døgnet 2019, der havde FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne) som omdrejningspunkt. Klimakrisen kræver omstilling af produktion og forbrug, og budskabet er klart: Det koster noget for både virksomheder og forbrugere, hvis vi for alvor skal ændre noget.
CEOs – og ikke CSR – driver virksomhedernes omstilling. Det viser aktuelle danske tal og UN’s Global Compact Progress Report 2018. Geoff Kendall, CEO i Future Fit Foundation, konstaterede i en deep dive session, at "Business as usual is screwing us". Opfordringen til business as unusual opsummerer dagen.
Både værdiskabelse og verdensmål
Realisme og idealisme holder hånd hos Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe, der fastslog, at verden slet ikke er på sporet med at indfri SDG’erne. Virksomheder er nødt til at bevæge sig fra håb til handling, og erhvervslederne skal gå forrest.
“Vi er heldige at være ledere i en tid med radikal forandring – med store muligheder og store forpligtelser. Vi må drømme stort for at inspirere andre, dele vores løsninger åbent og have viljen til at gøre dét, der er rigtigt og nødvendigt – ikke bare dét, der er populært.”
Lederskab er også at udfordre antagelser, mener Snabe, der fik klapsalver for ordene om, at erhvervslivets præmis for bæredygtighed er forkert. CEOs behøver ikke vælge mellem finansiel værdiskabelse og verdensmål. For de får bedre økonomiske resultater, hvis de leverer på verdensmålene.
Eva Kruse, CEO for Global Fashion Agenda, fulgte op: Brands skal tale til forbrugere og undervise dem i grønt forbrug. Bæredygtighed er en push strategy, og virksomhederne skal levere smukke, billige og grønne løsninger. Anført af ledere med modet til at ændre systemet og gentænke leverancerne.
“Vi har brug for alle de cool brands til at lede forandringen og skalere løsningerne. Så følger forbrugerne efter.”
Den fjerde bundlinje og CEO’ens arv
SDG’erne er et politisk dokument med 17 aspirerende mål, men ikke med et how. Og når det er svært at komme i gang, er det tit nemmest at lade være. Eller at vente på, at konkurrenterne går i gang – eller at forbrugerne banker hårdt på døren.
Her viste VL-døgnet sin relevans. Alle sektorer og størrelser var med og gav perspektiv. Lars Sandahl Sørensen, CEO for SAS, begrundede koncernens bæredygtigheds-arbejde med, at han ikke vil være den, der fortæller sine børn, at han gjorde ingenting.
“Vi kan være i front med det her, hvis vi vil”, sagde han og meddelte, at Airbus på denne ambitiøse baggrund har valgt SAS som partner til at udvikle næste generation af hybrid and electric aircraft.
For CEO for Plus Pack, Anders Top Haustrup, begyndte rejsen med verdensmålene med en skam over billederne af plastik i verdenshavene. Bestyrelsen skulle overbevises om business as unusual: Viljen til at fokusere på mindre madspild i stedet for flere emballager.
Med blot 27 dage på posten gik Pandoras CEO, Alexander Lacik, ud med virksomhedens bæredygtige ambitioner. For han brænder for at fortælle historien – som ikke en gang medarbejderne kender til bunds endnu.
Sandahl Sørensen, Haustrup og Lacik er eksempler på en ny logik i erhvervslivet baseret på følelser, etik og moral. En fjerde bundlinje, der handler om at kunne være sig selv og sin virksomhed bekendt. Og besvare spørgsmålet om, hvad CEO’ens arv skal være.
Hvem vil investere i fremtiden?
FN’s 17 verdensmål er et globalt svar på dagens udfordringer og en ordreafgivelse fra fremtiden. VL-døgnet opfordrede til innovation og disruption af forretningsmodeller.
Ikke alle er klar. Demonstreret i en liveudgave af Løvens Hule, hvor tre iværksættere fra Kite-X pitchede en idé til drone-vindenergi, der skaber mere energi end traditionelle vindmøller, fylder mindre og skærer 40 pct. af omkostningerne.
Kite-X støttes af E.ON til et offshore testsite og taler med DTU om et dansk testcenter. Men responsen fra gæsteløven Jared Heyman var dét, han anså som sin vigtigste læring: "Invest in what you know".
Og det var i ekkoet af denne udtalelse, at SDG’ernes fortid og fremtid mødtes og stod stille. For hvem skal investere i de løsninger, som SAS, Carlsberg, Mærsk, Arla og alle de andre virksomheder behøver for at nå i mål med deres 2030-visioner, hvis investorer kun har øje for opfindelser, de forstår?
Trods dette dilemma skylder jeg VL tak for en opløftende dag. Også en tak til Bjarke Ingels, hvis fortælling om floating cities designet ud fra SDG’erne giver fornyet tro på fremtiden: “Our human superpower is our ability to adapt to change”. Jeg håber, du har ret, Bjarke.
Business-tænkeren Jim Stengel har sagt, at en virksomhed designet til det 20. århundrede er dømt til at mislykkes i det 21. århundrede. Medmindre den kan tiltrække startups med idéer og tænkemåder, der passer til en ny tid.
Forudsigelsen passer fint til VL-døgnet 2019, der havde FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne) som omdrejningspunkt. Klimakrisen kræver omstilling af produktion og forbrug, og budskabet er klart: Det koster noget for både virksomheder og forbrugere, hvis vi for alvor skal ændre noget.
CEOs – og ikke CSR – driver virksomhedernes omstilling. Det viser aktuelle danske tal og UN’s Global Compact Progress Report 2018. Geoff Kendall, CEO i Future Fit Foundation, konstaterede i en deep dive session, at "Business as usual is screwing us". Opfordringen til business as unusual opsummerer dagen.
Både værdiskabelse og verdensmål
Realisme og idealisme holder hånd hos Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe, der fastslog, at verden slet ikke er på sporet med at indfri SDG’erne. Virksomheder er nødt til at bevæge sig fra håb til handling, og erhvervslederne skal gå forrest.
“Vi er heldige at være ledere i en tid med radikal forandring – med store muligheder og store forpligtelser. Vi må drømme stort for at inspirere andre, dele vores løsninger åbent og have viljen til at gøre dét, der er rigtigt og nødvendigt – ikke bare dét, der er populært.”
Lederskab er også at udfordre antagelser, mener Snabe, der fik klapsalver for ordene om, at erhvervslivets præmis for bæredygtighed er forkert. CEOs behøver ikke vælge mellem finansiel værdiskabelse og verdensmål. For de får bedre økonomiske resultater, hvis de leverer på verdensmålene.
Eva Kruse, CEO for Global Fashion Agenda, fulgte op: Brands skal tale til forbrugere og undervise dem i grønt forbrug. Bæredygtighed er en push strategy, og virksomhederne skal levere smukke, billige og grønne løsninger. Anført af ledere med modet til at ændre systemet og gentænke leverancerne.
“Vi har brug for alle de cool brands til at lede forandringen og skalere løsningerne. Så følger forbrugerne efter.”
Den fjerde bundlinje og CEO’ens arv
SDG’erne er et politisk dokument med 17 aspirerende mål, men ikke med et how. Og når det er svært at komme i gang, er det tit nemmest at lade være. Eller at vente på, at konkurrenterne går i gang – eller at forbrugerne banker hårdt på døren.
Her viste VL-døgnet sin relevans. Alle sektorer og størrelser var med og gav perspektiv. Lars Sandahl Sørensen, CEO for SAS, begrundede koncernens bæredygtigheds-arbejde med, at han ikke vil være den, der fortæller sine børn, at han gjorde ingenting.
“Vi kan være i front med det her, hvis vi vil”, sagde han og meddelte, at Airbus på denne ambitiøse baggrund har valgt SAS som partner til at udvikle næste generation af hybrid and electric aircraft.
For CEO for Plus Pack, Anders Top Haustrup, begyndte rejsen med verdensmålene med en skam over billederne af plastik i verdenshavene. Bestyrelsen skulle overbevises om business as unusual: Viljen til at fokusere på mindre madspild i stedet for flere emballager.
Med blot 27 dage på posten gik Pandoras CEO, Alexander Lacik, ud med virksomhedens bæredygtige ambitioner. For han brænder for at fortælle historien – som ikke en gang medarbejderne kender til bunds endnu.
Sandahl Sørensen, Haustrup og Lacik er eksempler på en ny logik i erhvervslivet baseret på følelser, etik og moral. En fjerde bundlinje, der handler om at kunne være sig selv og sin virksomhed bekendt. Og besvare spørgsmålet om, hvad CEO’ens arv skal være.
Hvem vil investere i fremtiden?
FN’s 17 verdensmål er et globalt svar på dagens udfordringer og en ordreafgivelse fra fremtiden. VL-døgnet opfordrede til innovation og disruption af forretningsmodeller.
Ikke alle er klar. Demonstreret i en liveudgave af Løvens Hule, hvor tre iværksættere fra Kite-X pitchede en idé til drone-vindenergi, der skaber mere energi end traditionelle vindmøller, fylder mindre og skærer 40 pct. af omkostningerne.
Kite-X støttes af E.ON til et offshore testsite og taler med DTU om et dansk testcenter. Men responsen fra gæsteløven Jared Heyman var dét, han anså som sin vigtigste læring: "Invest in what you know".
Og det var i ekkoet af denne udtalelse, at SDG’ernes fortid og fremtid mødtes og stod stille. For hvem skal investere i de løsninger, som SAS, Carlsberg, Mærsk, Arla og alle de andre virksomheder behøver for at nå i mål med deres 2030-visioner, hvis investorer kun har øje for opfindelser, de forstår?
Trods dette dilemma skylder jeg VL tak for en opløftende dag. Også en tak til Bjarke Ingels, hvis fortælling om floating cities designet ud fra SDG’erne giver fornyet tro på fremtiden: “Our human superpower is our ability to adapt to change”. Jeg håber, du har ret, Bjarke.
