Verdens energiforbrug har været stigende, så langt tilbage vi kan måle. Med få undtagelse som f.eks. under finanskrisens rasen eller under nedlukningerne i forbindelse med corona, har verden forbrugt mere energi end året før. For at imødekomme det stigende energiforbrug har vi afbrændt mere kul og hevet mere olie op af jorden. Men også ny innovation i grønne energikilder har været med til at imødegå det stigende energibehov.
Men hvordan hænger det stigende energiforbrug sammen med den grønne omstilling?
Indtil omkring det 19. århundrede var traditionel biomasse, altså afbrænding af træ, den dominerende energikilde, som blev brugt over hele verden. Men med den industrielle revolution kom nye energikilder til. Først med fremkomsten af kul. Herefter fulgte olie og gas, og i 1960'erne blev a-kraft tilføjet energimikset.
Det som medierne ofte omtaler som grøn energi (sol og vind), blev først tilføjet i 1980’erne. Når vi ser på det samlede globale energiforbrug, så bidrager sol og vind kun med omkring 5 pct. til det globale energiforbrug. A-kraft og vandkraft bidrager med omkring 10 pct. Kul, olie og gas står for en andel på omkring 81 pct.
Det er forventeligt, at andelen af grønne energikilder herunder også a-kraft kommer til at fylde mere og mere relativt til de fossile energikilder. Men bliver det på baggrund af: A) en mindre absolut stigning i den fossile energi, B) et uændret absolut forbrug af de fossile energikilder, eller C) en absolut tilbagegang i den fossile energi?
Hvis man leder efter svaret på, hvordan verden historisk reagerer, er svaret A: en mindre absolut stigning i den fossile energi. Men stadig en stigning. Historien viser nemlig, at hver gang vi har fundet en ny kilde til energi, har vi ikke minimeret de gamle energikilder.
Det Internationale Energiagentur (IEA) er overbeviste om scenarie C. De forventer markante fald i de fossile energikilder. Men historien viser, at det er svært at undgå, at øget velstand ikke sætter sig i energiforbruget. Ifølge historikken har der ikke været en eneste femårig periode, hvor efterspørgslen er faldet, hvilket gør IEA’s antagelser om en væsentlig reduktion i energiforbruget de næste 20 år svær at se.
Når det er sagt, så dækker de aggregerede data over én historie for OECD-lande og en anden historie for ikke-OECD-lande. Energiforbruget for OECD-lande toppede i 2007. Herfra har vi set en mere eller mindre flad udvikling. Men to store kriser trækker tallene væsentligt ned i OECD-landenes energiforbrug. Hvis du f.eks. udtager finanskrisen og coronakrisen af tallene, har energiforbruget for OECD-lande også været stigende. For ikke-OECD-lande har stigningen været markant.
“Det er med andre ord tankevækkende, at så stor en investering ikke har flyttet os længere i den grønne omstilling
Således betyder energitendenserne noget på de nye markeder. Ikke-OECD-lande forventes at forbruge mere energi, ikke mindre, og deres energimiks indeholder generelt en mindre andel af grønne energikilder end for tilsvarende OECD-lande, som tingene er nu.
Når en økonomi vokser, og et land bliver rigere, forbruger det mere energi. Når så en økonomi er udviklet, når energiforbruget et mætningspunkt, og energibehovet modereres. Som tidligere skrevet står den fossile energi for en andel på omkring 81 pct. For omkring 20 år siden var den relative andel på omkring 86 pct. Dvs. at de markante grønne investeringer kun har forbedret energimikset med 5 procentpoint i løbet af 20 år.
Mængden af investeringer i grønne energikilder er på verdensplan steget støt i løbet af de seneste to årtier. Vi har data tilbage fra 2004 fra Bloomberg NEF, hvor investeringerne i grøn energi udgjorde 32 mia. dollar, og disse er steget støt til et nyt højdepunkt på 495 mia. dollar i 2022.
Siden 2004 er der samlet set blevet investeret omkring 4.500 mia. dollar i grøn energi (primært sol og vind). Det har flyttet os fra 86 pct. fossil energi til 81 pct. fossil energi. For at sætte det investerede beløb i perspektiv svarer det til 125 gange det beløb, som Novo Nordisk har investeret i forskning og udvikling akkumuleret i samme periode.
Det er med andre ord tankevækkende, at så stor en investering ikke har flyttet os længere i den grønne omstilling. Det synes helt nødvendigt med nye innovationer i grønne teknologier for at accelerere udviklingen og medvirke til en tilbagegang i den fossile energi. Al historik og data fortæller os, at det vi gør nu, ikke er nok.
Således skal beslutningstagerne give incitamenter for yderligere investeringer i de teknologier, som allerede gør en positiv forskel, kombineret med allokering af kapital til forskning og udvikling i nye teknologier.
