I disse år investeres der store summer i forsknings- og udviklingsprojekter, som skal skabe viden til den grønne omstilling af landbrugs- og fødevaresektoren.
Men forskningen skal følges til dørs af investeringer i digitale løsninger og datainfrastruktur, som kan få den nye viden ud at virke.
Udledningerne fra den danske landbrugs- og fødevaresektor skal reduceres med 55-65 pct. i 2030. Derfor investerer offentlige og private bevillingsgivere i disse år store summer i forsknings- og udviklingsprojekter, der skal skabe faglig viden til at sætte turbo på den grønne omstilling af sektoren.
Det er særdeles positivt, for den grønne omstilling er kompleks og kræver et massivt fokus på innovation. Der er brug for ny viden, nye metoder og nye teknologier, hvis udledningerne af drivhusgas skal reduceres. Men ny viden er i sig selv ikke nok.
“Danske landmænd er i forvejen storforbrugere af digitale programmer både i marken, i stalden og på kontoret
Hvis forskningsresultaterne for alvor skal flytte noget i virksomheder, stalde og marker, skal data fra de mange forsøg og aktiviteter samles i infrastrukturer. På den måde bliver det muligt at lave yderligere simuleringer og udvikling, som kan anvendes som værktøjer af landmændene til at understøtte beslutninger i praksis.
Forskningsresultaterne skal populært sagt transformeres fra at være deskriptive data til lettilgængelige handlingsanvisninger.
I Seges Innovation er vores klare erfaring, at integrering af forskernes data og modeller i digitale løsninger er noget af det, som virker allerbedst for at få forskningen ud at virke hos landmændene og dermed bidrage til at skabe den tilsigtede effekt.
Danske landmænd er i forvejen storforbrugere af digitale programmer både i marken, i stalden og på kontoret.
Og hvis de direkte på mobilen kan få forskningsbaserede anvisninger til f.eks. at reducere lattergasudledningen fra gødningen på deres marker eller at mindske køernes metanudledning i stalden, har det en stor effekt.
Et eksempel er landbrugets digitale klimaværktøj Esgreentool, der kan beregne klimaaftrykket for et landbrug og hvert kilo produceret korn, grisekød og kyllingekød.
Det sker ud fra landmændenes egne tal og anerkendte, internationale standarder. Et andet eksempel er det danske markprogram Cropmanager, der kan sikre en præcis tildeling af gødning og pesticider på markerne, hvilket sænker drivhusgasudledningen fra planteavlen.
En fordel ved at sammentænke forskningsindsatsen med digitale løsninger er også, at løsningerne er velegnede til at dokumentere, teste og validere nye metoder og teknologier, som forskerne har udviklet.
Det kan for eksempel ske ved, at udvalgte forskningsresultater implementeres i eksisterende it-programmer eller digitale produkter, som landmanden bruger. Eller ved at der udvikles skræddersyede it-systemer til test af nye teknologier, som landmanden bruger i marken eller stalden.
Dermed er anvendelsen af data en forudsætning, når nye klimateknologier skal produktmodnes og skaleres op. Uden massiv digitalisering – både i forhold til udvikling og implementering – kommer vi ikke mål.
Desværre tænkes det led, der vedrører digital udvikling, ikke altid ind, når der bevilges penge til agrofaglige forsknings- og udviklingsprojekter på universiteterne og andre forskningsinstitutioner.
Her er fokus ofte på undersøgelse af biologiske effekter og indsamling af data omkring effekterne, mens der kun i mindre grad fokuseres på implementering i praksis og integrering af de nye resultater i brugervenlige, præskriptive og målrettede digitale løsninger til rådgivere, virksomheder eller landmænd.
Det gavner ikke den grønne omstilling, hvis forskernes resultater ikke kommer ud, så de kan give landmændene viden til at ændre deres adfærd i en mere klimaeffektiv retning.
Vi risikerer også, at kommercielle potentialer for danske virksomheder ikke udnyttes til fulde, hvis de digitale løsninger ikke anvendes til at optimere, dokumentere og udbrede nye klimateknologier.
I de kommende år kommer vi til at se flere investeringer i forsknings- og udviklingsprojekter, som skal gøde jorden for en grøn omstilling af den danske landbrugs- og fødevaresektor.
Bevillingerne kommer både fra ministerier, puljer, offentlige fonde og private fonde.
Så hermed en opfordring til bevillingsgiverne: Lad nu investeringerne i grønne forskningsprojekter gå hånd i hånd med investeringer i datainfrastruktur og udvikling af digitale løsninger, så vi ikke taber forskernes værdifulde arbejde på gulvet.
Der er kun seks år til 2030, og vi har ingen tid at spilde.
