COP28 i Dubai er netop afsluttet, og mens det er positivt at se verdens ledere samles om klimaspørgsmål, er der grund til både håb og frustration.
COP28-analysen for mig er klar: Der er præsenteret dyre, teknologiske løsninger til klimakrisen, f.eks. hvordan man kan formindske eller opsamle CO2-udledning ved fossile udvindinger.
Disse fremskridt er vigtige, men de er ikke den eneste vej frem. Selvfølgelig er det positivt, at fossile brændstoffer nu er nævnt i aftalen, men der er stadig lang vej.
Vi står over for en udfordring i Danmark, hvor vores CO2-aftryk per capita er blandt verdens højeste.
Samtidig har vi historisk set været foregangsland på grøn omstilling, og det er på tide, at vi også viser vejen på forbrugeradfærd.
Derfor ville jeg ønske, at forbrugervaner var kommet op i Dubai, op på det allerøverste politiske niveau, fordi det har en enorm indvirkning, når vi mennesker går i samme retning.
I Skandinavien har vi en unik mulighed for at gå forrest i denne bevægelse. Og selvom steder som Californien også er langt fremme, tror jeg, at det er op til os nordfra at bane vej for, at vi ikke kun fokuserer på teknologiske løsninger, men også integrerer ændringer i vores daglige forbrugsvaner.
Der skal ses på forbrug og adfærd på en ny måde. Og det skal statsoverhovederne også se og forstå, så vi undgår disse klima-misforståelser, der præger billedet f.eks. omkring plastik.
“Det er tid til at anerkende, at vores daglige forbrugervalg – samlet set – kan være kraftfulde som de store teknologiske løsninger
Problemet er ikke plastik i sig selv. Det er blevet et fyord, og i mine øjne er det forkert, fordi det sagtens kan bruges ansvarligt. Den egentlige udfordring ligger i vores konstante engangsforbrug. Vi skal omfavne en ny tilgang til produkter og den måde, vi forbruger på.
Mit opråb her er et første skridt i retning af at placere forbrugeradfærd og vaneændringer højere på dagsordenen til næste års COP29 i Østeuropa.
For løsningerne er derude. Ligesom med de dyre teknologiske CO2-løsninger, findes der utallige, gode og brugbare innovationer, der udfordrer engangsforbruget.
Men disse innovationer betyder intet, hvis de ikke bliver adopteret af forbrugerne.
Med et dansk perspektiv ser jeg frem til at opleve, hvordan denne jul udvikler sig. Kører de 1000 gaver fra 10 kronersshoppen stadig videre, eller har vi lært noget?
Sidste år så vi en stigning i brugen af genbrugsindpakningspapir og genbrugsgaver, men jeg frygter, at disse tiltag stadig er i mindretal. For det er ikke klart nok, eller gjortconvenientnok.
Vi er alle bare forbrugere, og selvom vi går op i bæredygtighed, forsøger vi også blot at få hverdagen og budgettet til at hænge sammen.
Det er vigtigt at forstå, at løsningerne skal være nemme og overkommelige for den almindelige borger. Derfor skal det gøres til en naturlig del af vores hverdag.
Det er tid til at anerkende, at vores daglige forbrugervalg – samlet set – kan være kraftfulde som de store teknologiske løsninger.
Og hvis man spørger mig, så tager forbrugerbevægelsen først fart, når politikerne leder an.
Derfor sender jeg en opfordring videre til COP 29: Lad os sætte forbrugeradfærd og vaneændringer på dagsordenen. Det er tid til at handle, ikke kun tale.
