To mia. mennesker på jordkloden skal til stemmeurnerne i 2024. I sig selv et imponerende tal. Desværre vokser antallet af autokratier hurtigt, og det virker som om, udviklingen ikke automatisk går mod flere demokratier. I flere demokratiske lande er der et stigende mismod, da det virker som om, at det er fake news, der afgør valgresultater og ikke en solid demokratisk proces.
Det er naturligvis helt uacceptabelt.
Fake news har været nævnt i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 2016, der sendte Donald Trump i Det Hvide Hus, og fake news har også været nævnt i forbindelse med brexit-afstemningen samme år. Fake news er en uønsket, negativ sideeffekt af SoMe og internettet. Fake news og deep fakes forventes at blive accelereret af AI, der vil kunne generere tekster, taler, tal og holdninger på samlebånd.
I 2024 skal borgerne i EU vælge et nyt parlament, og i USA skal der vælges en præsident. Begge valg er afgørende, og særligt det amerikanske præsidentvalg ses af mange som en gyserfilm, der er spændende, men som man helst ikke vil se, da udfaldet kan have afgørende negativ betydning for håndteringen af klimakrisen, for udfaldet af krigen i Ukraine og for selve sammenholdet i den vestlige verden.
Frygten er, at det bliver fake news, som, under fremmede staters kontrol eller antidemokratiske kræfter, bliver afgørende for valgenes udfald.
Når fake news dominerer, oplever den enkelte vælger, at det er AI og algoritmer, der afgør et valgs udfald. At den enkelte vælgers stemme ingenting betyder, og at det er kræfter uden for den enkelte vælgers kontrol, der afgør valget.
Dette er en giftig og negativ demokratisk dødsspiral, som skal vendes nu. Der er behov for en ny digital oplysningstid og konkrete digitale teknologier til at afsløre fake news og dermed forhindre deres ødelæggende påvirkning af vores frie demokratiske valg.
Med fake news bombarderes den enkelte vælger med desinformation, der, med afsæt i fiktive og fordrejede tal og kilder, forsøger at overbevise vælgeren om at sætte sit kryds ved en bestemt kandidat.
Uanset hvor vælgeren bevæger sig hen på de sociale medier, bliver de falske påstande gentaget, og efterhånden overbevises vælgeren om, at fake news er sande og udtryk for normale og udbredte holdninger. Nogle videredeler rabiate fake news i forargelse over indholdet, hvilket er med til at misinformere og forstærke problemet. Kilden fortaber sig i tågen. I dag har vælgere kun begrænsede muligheder for at bedømme om en nyhed er korrekt, og om hvem kilden rent faktisk er.
Alle teknologiske fremskridt indeholder en skyggeside. En side som ikke kan undgås, men kun begrænses. Når vi opfinder bilen, følger færdselsuheldet med som en uheldig sideeffekt. Ilden kan man varme sig ved, men også brænde sig på. Fly kan styrte ned, så hvis vi vil undgå at nogen omkommer i flystyrt, må vi afstå fra at flyve. Fake news er en sådan negativ skyggeeffekt.
Desværre handler meget af digitaliseringsdebatten mere om at undgå skyggesiderne – ja det virker som om, man hellere vil undvære de positive sider end leve med de negative konsekvenser. Selvfølgelig skal de mest oplagte uhensigtsmæssigheder luges bort, men nogle vil forblive, og andre kan først identificeres gennem brug.
“Hvis der arbejdes målrettet, kan anti fake news-teknologien være på plads inden EP-valget i juni 2024. Skynd jer – det er vores demokrati, der er på spil
Men teknologi kan ikke ikkeopfindes, og hvis vi udelukkende fokuserer på de negative sider, går vi både glip af de mange gevinster samt mulighederne for at påvirke teknologiudviklingen og derigennem neutralisere nogle af de negative sideeffekter.
Hvis vi helt vil undgå fake news skal vi lukke de sociale medier, forbyde mobiltelefoner og tildele tech-giganterne store bøder, hver gang de ikke lever op til vores stramme lovgivning. Det er selvfølgelig ikke løsningen.
For at komme fake news til livs må en vælger let kunne afgøre tre spørgsmål ved en nyhedshistorie: 1) Kan afsenderen autentificeres korrekt, 2) Kan kilderne spores, og 3) Hvad er herkomsten af data, der ligger til grund for artiklen.
Dræberen til fake news er en kombination af QR-koder, blockchain, kryptografiske nøgler og hashing, så enhver med en smartphone kan afgøre om en artikel er autentisk, hvem der har skrevet den og endda finde tilbage til de data og kilder, som ligger til grund for nyhedshistorien.
For eksempel: Denne kronik ville indeholde en QR-kode som læseren vil kunne scanne. Det vil give information om, hvem der har publiceret og skrevet kronikken. I dette tilfælde Børsen og Jan Damsgaard.
Og man vil kunne se, hvilke andre historier, som Børsen og Jan Damsgaard hver især er knyttet til. Med hashing-funktionen vil man kunne afgøre, om kronikken er ændret siden publiceringen. Derudover vil man kunne finde og autentificere, om det vitterlig er to mia. der skal til stemmeurnerne i 2024, ligesom andre påstande vil kunne ratificeres. Alt sammen ved hjælp af ovenstående teknologier, som alle er modne og klar til anvendelse i demokratiets tjeneste.
Det er ikke alle læsere, der altid vil tjekke alle nyheder. Men muligheden er der, hvilket også medfører selvregulering blandt afsenderne af fake news. Lidt ligesom, at fødevarer er mærkede med forskellige deklarationer og stempler.
Det er de færreste af os, der tjekker, men muligheden er der, hvilket afskrækker svindlere. Det kunne også medføre en forventning om, at de sociale medier udelukker betalte politiske annoncer, der ikke indeholder muligheden for at tjekke om en nyhed er fake news eller deep fake.
Hvis medierne fortsat ønsker at forblive en troværdig stemme i et velfungerende demokrati, bør de øjeblikkeligt indføre digitale verificerbare nyhedshistorier. Det vil bekæmpe fake news, sikre frie og uafhængige valg og befæste mediernes betydning for den demokratiske proces.
Hvis der arbejdes målrettet, kan anti fake news-teknologien være på plads i Danmark inden Europa-Parlamentsvalget i juni 2024. Skynd jer – det er vores demokrati, der er på spil.
