Plast udgør en investeringsrisiko, påstår Danica Pension i Børsen. Ikke overraskende får udsagnet opbakning fra Plastic Change, som i vanlig dramatisk retorik fastslår, at plastforbruget er ude af kontrol, og at reduktion er vejen frem.
Selvfølgelig er der miljøudfordringer ved plast, men hvis man generelt opfordrer investorer til at undgå investeringer i plastvirksomheder, så mener vi, at rådet bygger på en meget begrænset indsigt i, hvad plast egentlig anvendes til, og hvor væsentlig en forudsætning materialet er for vores moderne verden og økonomi.
Plast har i mange år været en integreret del af både fremstillingsindustrien og vores dagligdag. Materialets alsidighed, lange holdbarhed og omkostningseffektivitet har gjort plast til et uundværligt materiale i mange sektorer. Værdikæden inden for plastproduktion er lang, hvilket vil sige, at der er mange typer af virksomheder, der er involveret, inden et færdigt plastprodukt er klar til at blive anvendt.
Nogle virksomheder producerer råvaren, andre laver stabilisatorer, pigmenter og blødgørere. Så er der et hav af underleverandører (ca. 30.000 i EU), der producerer delkomponenter. Og så er der virksomhederne, der samler plastkomponenter til egentlige produkter.
Et hurtigt blik på C20-indekset viser da også, at f.eks. Chr. Hansen, Ambu, Carlsberg, Mærsk og Vestas på den eller anden måde er dybt afhængige af plast. Og de færreste tænker vel over, at Novo Nordisk faktisk er Danmarks næststørste plastsprøjtestøbevirksomhed efter Lego.
Mener Danica Pension virkelig, at disse virksomheder eller deres plastunderleverandører er risikoinvesteringer, fordi en FN-plasttraktat formodes at ville begrænse plastforbruget voldsomt?
Det mener vi er tvivlsomt, alene af den grund, at plastens tilgængelighed vil være nødvendig, hvis vi skal opfylde FN’s verdensmål. Det være sig rent drikkevand, boliger, sundhed og fødevarer. Så nej, det er ikke særskilt risikofyldt at investere i plastvirksomheder.
