Mange husker givetvis it-boblen, der bristede i år 2000. Dengang havde vi fået internettet og alle dets fantastiske muligheder. I dag har vi fået AI (kunstig intelligens) og alle dets endnu mere eventyrlige muligheder.
Aktiemarkedet er da også steget ganske aggressivt til nye rekorder med de amerikanske teknologiaktier helt i front. Derfor er det naturligt at spørge, om historien gentager sig. Står vi midt i en AI-boble?
Sammenligningen med dotcom-boblen for 25 år siden er ikke kun relevant, fordi vi nu igen står midt i en ny teknologisk revolution. Ligesom i slutningen af 1990’erne står vi også på bagkanten af en periode med kraftige renteforhøjelser.
Dengang hævede den amerikanske centralbank renten med 3 pct. og var færdig med renteforhøjelserne i januar 1995, hvilket var startskuddet til et mere end fem år langt rally, inden boblen bristede. Det nuværende aktierally har været betydeligt kortere.
Det startede stort set samtidig med lanceringen af Chat GPT i slutningen af 2022 og fik fornyet energi sidste efterår, da det blev klart, at Fed var færdig med at hæve renten.
S&P 500 nåede faktisk først op på en “all-time-high” for blot to måneder siden – mens indekset i sluthalvfemserne løbende satte nye rekorder fem år i træk. Umiddelbart kan sammenligningen med it-boblen friste en til at tænke, at vi kun lige er i starten af et langt rally. Det er nok alligevel en lidt forhastet konklusion.
De kraftige kursstigninger siden oktober sidste år, der især er koncentreret i tech-sektoren og kommunikationsservice, minder mere om de sidste par år af it-boblen.
“Værdiansættelsen i dag er dog stadig et godt stykke fra toppen i 2000. S&P 500 nåede dengang en p/e (pris for en krones indtjening i selskaberne) over 26, mens den i dag kun lige har passeret 20. Kigger man på de mest aggressivt prissatte sektorer, så er der også her et godt stykke vej endnu, inden vi når niveauerne fra dengang.Læren fra dengang er, at når taxachaufføren begynder at give dig aktietips, så skal man til at passe på
It-sektoren er f.eks. prissat med en p/e på 38, mens den nåede helt op på 82 i starten af 2000. Aktierallyet i dag adskiller sig også fra dotcom-boblen på et andet afgørende punkt. Der er ikke den samme eufori. Læren fra dengang er, at når taxachaufføren begynder at give dig aktietips, så skal man til at passe på. Der er vi ikke endnu.
Lidt mere objektivt, så kan vi se, at der f.eks. ikke er så mange IPO’er (børsintroduktioner) som dengang. Der synes ikke at være så meget “varm luft” til salg i dag som for 25 år siden. Tværtimod viser selskaber som Nvidia, at boomet i kunstig intelligens er meget reelt, og at der er en nærmest eksplosiv vækst, som berettiger en høj prissætning.
Hvis der er en AI-boble, så er den altså ikke pustet op til de niveauer, som it-boblen nåede op på, og den indeholder ikke så meget varm luft. Det kan selvfølgelig komme. Fremadrettet forventer vi (og håber), at kursstigningerne bliver bredt mere ud. Lige nu ser vi effekten af, at der investeres massivt i AI.
På sigt vil gevinsten fra kunstig intelligens bredes ud på tværs af sektorer, hvor det kan give et betydeligt løft i produktiviteten hos de selskaber, der forstår at udnytte mulighederne.
