23,6 mia. kr. kan Danmark og danske virksomheder indkassere, hvis vi når målene i EU's genopretningsplan for biodiversiteten og naturen i 2030. Det menerEU-Kommissionen, og prisen for at nå dertil er kun 1,5-1,9 mia. kr.
Tal fraWorld Economic Forumviser desuden, at naturpositive løsninger kan give en årlig forretningsværdi på 10,1 billioner dollar og skabe ca. 395 mio. job inden 2030.
Gevinsterne kommer f.eks., når virksomheder innoverer for at møde den stigende efterspørgsel efter alternative proteiner i fødevarer og økologi eller øger en ejendoms værdi gennem naturpositive løsninger.
Desuden vil virksomheder, der arbejder på at forbedre biodiversiteten, med afsæt i EU's mange nye regler om bæredygtighed, i fremtiden kunne få bedre adgang til attraktive lånevilkår.
Derfor er det også en udfordring, at mange virksomheder ikke er kommet særlig langt.
Tre ud af fire danske Top1000 virksomhed (28 pct.) har ikke vurderet konsekvenser af EU’s grønne CSRD-direktiv, herunder biodiversitet, ifølgeundersøgelsen “it i Praksis” fra Rambøll og Dansk it.
Og kun knap halvdelen af Danmarks største børsnoterede virksomheder har aktiviteter til gavn for biodiversiteten, ifølgeundersøgelsen “esg Barometer”fra kommunikationsbureauet Make.
Lad os se på nogle konkrete eksempler på, hvordan biodiversitet har skabt værdi.
I Storbritannien har ejendomsudvikleren Berkeley Group udviklet vådområder med planter og vand ved deres ejendomme.
Det har øget biodiversiteten og ejendomsværdien.
I Danmark har det vedvarende energiselskab Better Energy skabt forretning gennem naturgenopretning.
De købte mere land, end de havde brug for, for at skabe grønne områder ved deres solcellefarme.
Virksomheden oplever, at det har forbedret forholdet til lokalsamfundet og øget tilslutningen blandt befolkningen til nye projekter.
Endelig har kakaoproducenter gennem biodiversitetstiltag beskyttet deres afgrøder og forhindret store fald i indtægterne.
Vi ser også set det modsatte, nemlig at biodiversitet udfordrer virksomheder.
En stor dansk virksomhedfik udfordringer med at sejle deres produkter fra Nakskov Havn, fordi udvidelsen af havnen skadede naturen.
Ligeledes oplevede en stor global fødevareproducent et kraftigt fald i aktiekursen i 2010 samtidig med at Greenpeace offentliggjorde, at virksomheden brugte palmeolie fra afskovet landbrug.
Endnu en gang må vi gentage, at det er vigtigt at komme i gang med biodiversitetsindsatser og rapportering. Det gælder også, selvom man endnu ikke er omfattet af rapporteringskrav fra EU, da de data, som skal bruges, ofte kommer fra underleverandørerne.
Det vigtigste råd, vi kan give, er: Start rapporteringsarbejdet tidligt.
Skab et overblik over virksomhedens aktiviteter.
Identificér hvor I har den største indvirkning på biodiversiteten forstået som udsatte naturområder, og hvor I er mest afhængige af den.
Har I f.eks. et stort pladsbehov, et stort forbrug af en særlig råvare eller er i afhængige af et særligt naturprodukt eller rent vand?
Biodiversitet kan nu ikke længere ignoreres.
Nytåret markerede startskuddet for, at de største danske børsnoterede virksomheder skal indsamle og rapportere data om deres indvirkning på blandt andet biodiversiteten.
Snart gælder kravet også øvrige store danske virksomheder.
Det nye grønne EU-rapporteringsdirektiv kaldet CSRD, vil omfatte 2.300 virksomheder i Danmarkfrem mod 2026, og derudover også have betydning for underleverandører, samarbejdspartnere, kunder m.v.
Regeringens Natur- og Biodiversitetslov, der skal sætte konkrete rammer for udvikling af natur og biodiversitet i Danmark, er ikke lige rundt om hjørnet.
Ligesom virksomhederne i Danmark venter på, at det regeringsnedsatte
Biodiversitetspartnerskab præsenterer en fælles ramme og anbefalinger til, hvordan virksomhederne bedst handler på biodiversitetskrisen.
Det er vigtigt, at virksomheder ikke venter – men griber chancen for at integrere biodiversitet i kerneoperationerne og i langsigtede planlægning – både for at sikre den fremtidige indtjening og løfte samfundsansvaret ift. biodiversitet.
Processen skal speedes op – for biodiversitetskrisen rammer allerede nu – og truer forretningen.
Grønt er det nye sort.
