Staten er i gang med et kæmpe udbud af havvindmøller, som skal producere strøm fra omkring 2030.
Politikerne har bestemt, hvor mange parker der skal opføres, og sat en grænse for, hvor store de må være. Staten har stået for forundersøgelsen af de områder, hvor vindmøllerne skal stå. Og parkerne bliver forbundet med kabler til steder i Jylland eller på Sjælland, som på forhånd er peget ud.
Sådan har staten i grove træk udbudt havvindmølleparker, siden Danmark begyndte at opstille vindmøller på havet for omkring 30 år siden. Men når vi har passeret 2030, producerer vi formentlig og forhåbentlig nok grøn strøm til at dække vores nationale forbrug.
Derfor vil alle nye havvindmøller hovedsageligt producere til eksport. Det er en helt ny situation, som kalder på helt nye og mere fleksible løsninger.
Lad mig lige slå fast, at vi selvfølgelig skal fortsætte med at opstille vindmøller på havet, selvom vores eget behov for grøn strøm er mættet. Vi sidder på store havområder – primært i Nordsøen og Østersøen – hvor det blæser kraftigt, og hvor der er plads til mange flere vindmøller.
Den energi skal vi udnytte til gavn for den grønne omstilling af Europa, og fordi vi ad den vej kan skabe arbejdspladser og hente økonomiske gevinster til landet.
Danmark er et velstående velfærdssamfund, fordi vi, så længe nogen kan huske, har handlet med resten af verden. Og der er ikke stor forskel på, om vi sælger smør, bacon, medicin eller grøn energi.
Men vi skal kun opføre vindmøllerne, hvis det er en god forretning for virksomhederne og samfundet. Og det er markedet langt bedre til at afgøre end politikerne i Folketinget – skrevet med al respekt.
Jeg mener, at vi skal se på vindressourcerne, på samme måde som vi siden 1970’erne har set på vores olie- og gasressourcer. Med jævne mellemrum har staten holdt udbudsrunder af arealer i Nordsøen, hvor olieselskaberne har vundet retten til at prøvebore.
Hvis selskaberne fandt olie eller gas i så store mængder, at det kunne betale sig at udvinde, gik de i gang, og staten fik en betaling.
Staten bør i fremtiden sende rigeligt med havarealer i udbud til havvindmøller. Det skal ske i en fast, høj kadence, som sikrer, at det er markedet, der styrer, hvor mange havvindmøller der bliver opført.
Det er op til vinderen af det enkelte udbud at foretage en forundersøgelse af arealet og vurdere, om det giver økonomisk mening at opføre en havvindmøllepark. Hvis havvindmølleparken bliver opført, er det op til vinderen at beslutte, om energien skal sælges som strøm, brint eller grønne brændstoffer.
“Staten bør i fremtiden sende rigeligt med havarealer i udbud til havvindmøller. Det skal ske i en fast, høj kadence
Det sidste er værd at hæfte sig ved. Der er ingen tvivl om, at en stor del af elektriciteten fra de kommende havvindmølleparker vil blive konverteret til brint og derfra ofte videre til forskellige grønne brændstoffer, som vil blive brugt i industrien, luftfarten og til at drive fragtskibene.
Skal produktionen af brint foregå på selve vindmøllen? Eller skal elektriciteten ind på land, inden den bliver omdannet til brint? Skal brinten eksporteres via rør til Tyskland eller omdannes til grønne brændstoffer i Danmark? Det er eksempler på spørgsmål, som virksomhederne – og ikke politikerne – er de rette til at svare på.
Når vindmølleparkerne i fremtiden producerer energi hovedsageligt til eksport, er det ikke altid nødvendigt at forbinde dem til Danmark med et kabel. Tværtimod vil det være dyrt og besværligt at sende strøm fra vindmøllerne i Nordsøen ind til den jyske vestkyst for blot at sende det videre til Tyskland.
Ejerne af havvindmølleparken kan lige så godt etablere et kabel direkte til Tyskland eller andre lande, som har brug for grøn og konkurrencedygtig strøm. På sigt kan det også være et brintrør.
Det er også muligt at etablere hybridprojekter, hvor strømmen fra vindmølleparken deles mellem to eller flere lande.
Som det fremgår, er det nødvendigt med en helt anden tilgang i forhold til udbud af havvindmølleparker, når vi kommer på den anden side af 2030. Regeringen er i gang med at analysere mulighederne for at udnytte vindressourcerne på havet. Jeg håber, at regeringen er frisk på at slippe noget af kontrollen og overlade mere til markedet.
Det vil være godt for klimaet – og godt for Danmark.
