ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dette er en klumme skrevet af udvalgte redaktører på Børsen. Klummen er en personlig analytisk kommentar til den daglige nyhedsstrøm. Klummen lægger vægt på faglige, faktabaserede argumenter.

“Den systemiske forandring lader vente på sig i modebranchen”

Vi bør som forbrugere træffe et valg om, hvilke forretningsmodeller vi støtter inden for modeindustrien, mener adm. direktør for Merkur Andelskasse. Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix
Vi bør som forbrugere træffe et valg om, hvilke forretningsmodeller vi støtter inden for modeindustrien, mener adm. direktør for Merkur Andelskasse. Foto: Nacho Doce/Reuters/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

I skrivende stund er den kinesiske tøjproducent Shein, som har specialiseret sig i at sælge og sende ekstremt billigt tøj fragtfrit til hele verden, i gang med en børsnotering i London.

Børsnoteringen giver anledning til, at vi som forbrugere kigger hinanden dybt i øjnene og tager stilling til, hvilke forretningsmodeller vi ønsker at gøre til en succes.

Tilbage i 2022 var jeg i Bangladesh i forbindelse med et årsmøde i Global Alliance for Banking on Values. Her besøgte jeg bl.a. en af de fabrikker, der producerer noget af alt det tøj, butikkerne i den vestlige verden bugner af.

Her lærte jeg, at problemet ikke er sort eller hvidt.

(...) mange af de vestlige brands, som bryster sig af bæredygtighed, blot er ude efter et quickfix

Mange af de kvinder, der arbejdede på fabrikken, var glade for deres arbejde, fordi det var så meget bedre end deres andre muligheder. Men jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det jo ikke betyder, at det er godt.

For konsekvensen af, at vi her i Danmark vil have sommerkjoler til en hundredlap, er, at arbejdsvilkårene for syerskerne mange steder er så ringe, at vi umuligt kan forsvare det set med danske briller.

Systemiske forandringer lader vente på sig

I Bangladesh blev jeg desværre også bekræftet i, at den systemiske forandring lader vente på sig i modebranchen.

Da jeg talte med fabrikslederen, gjorde han det klart, at mange af de vestlige brands, som bryster sig af bæredygtighed, blot er ude efter et quickfix, hvor de kan sætte en label i nakken med f.eks. økologisk bomuld.

Produktet skal stadig være billigt, og tempoet skal være højt.

Jeg håber, at vi i takt med, at EU får udrullet unionens tekstilstrategi, vil se, at tempoet tages ud af tøjproduktionen, så både overforbruget mindskes, og arbejdsforholdene bliver bedre for dem, der syer vores tøj.

Årtiers overforbrug kommer med en pris

I mellemtiden bliver vi nødt til at erkende, at en liter konventionel mælk ER billigere end en liter økologisk græsmælk.

Impact first-investeringer er dyrere at administrere end børsnoterede aktier, og det vil være dyrere at købe en skjorte, som er syet i bæredygtigt materiale under socialt ansvarlige forhold, end en billig kopi købt på Shein.

Vi har I årtier drevet rovdrift på klodens ressourcer – både fysiske og menneskelige.

Det kommer med en pris, som vi nu er nødt til at betale. Første skridt er at acceptere, at vi skal forbruge mindre og i højere grad værdsætte kvalitet.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis