Advarselslamperne bør blinke på højtryk på Christiansborg.
For dansk iværksætteri er i krise. En krise så dyb, at det sidste år var mere populært at lukke end at starte en virksomhed. En negativ historieskrivning, for det er ikke sket i 25 år, at der blev lukket flere enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber, end der blev startet.
Så tillykke med milepælen til den nuværende og foregående regering, der med imponerende passivitet og en ligegyldighed tenderende til arrogance har understøttet den negative udvikling.
At punktere en driftig og innovativ nations iværksætterlyst kræver noget særligt.
Under Mette Frederiksens ledelse sendte man allerede i den foregående regering et klart signal om, hvor den politiske prioritering af erhvervsliv og iværksætteri lå, da en uprøvet kapacitet som Simon Kollerup fik posten som erhvervsminister. Jeg kaldte det dengang en flyvende fuckfinger til dansk erhvervsliv. Med stor ærgrelse konstaterer jeg i dag, at jeg fik ret.
Det er tragikomisk at tænke på, at den daværende erhvervsminister for mere end 1000 dage siden gik med store planer om at invitere til forhandlinger, der skulle sikre en styrkelse af rammevilkårene for danske iværksættere. Det lød lovende. Men som de fleste ved, så er en af herlighederne ved politik de flotte ord, som kan strøs ud over vælgerne helt gratis.
Flashforward til i dag, hvor situationen for landets hårdtarbejdende iværksættere er fuldstændig uændret. Erhvervsministeren er en anden, men den iværksætterpolitik, som ministeren i adskillige interview er blevet spurgt til – og som jeg formoder er udløberen på Simon Kollerups snak om forbedrede rammevilkår – lader stadig vente på sig.
Jeg ved godt, at iværksætterpolitik er usexet.
Det er da sjovere at lave populistisk politik, hvor man kan tordne over klimaet eller forholdene for de svageste. Det er lettere stof at sælge til vælgerne og medierne, og man kan altså bare tage nogle bedre selfies til sociale medier. Det er fair nok. Politikere er sælgere.
Men at man i så høj grad nedprioriterer iværksættere, altså de mennesker, der skal skabe fremtidens erhvervsliv og vækstmotorer, er rystende.
“Hvorfor skulle man egentlig blive iværksætter, når flere på hinanden følgende regeringer aktivt har sat sig på deres hænder
Hvorfor skulle man egentlig blive iværksætter, når flere på hinanden følgende regeringer aktivt har sat sig på deres hænder i stedet for at gøre noget aktivt for at forbedre forholdene og gøre iværksætterlivet mere attraktiv? Når man lover, at man vil forbedre forholdene, men gang på gang udskyder?
Som iværksætter ind til benet forstår jeg godt, hvis nogen trækker følehornene til sig. For det er en god, gammeldags fuckfinger, og den er placeret lige i synsfeltet. Der har den været fastholdt i lang tid.
Inden begravelsesstemningen breder sig, skal vi selvfølgelig hylde dem, der skaber noget nyt. De mennesker, som trodser den politiske modvilje, og som slet ikke kan lade være med at kaste sig ud i iværksætteri. For de findes heldigvis stadig.
Men det er komplekst at være iværksætter. Særligt når tiderne er udfordrede som nu, med krige og konflikter ikke langt fra os og med økonomisk usikkerhed i form af prisstigninger og høje renter, der har været meget nærværende de seneste år. De vilkår er naturligvis ikke vores politikeres skyld. Men det er deres skyld, at de ikke har formået at placere en sikker hånd på rattet.
Jeg tror, der stadig er ar fra hele det administrative coronacirkus. Det var selvfølgelig sympatisk, at man fra politisk hold ville hjælpe økonomisk med hjælpepakker. Men en del af sympatien druknede i komplekse ansøgningsprocesser, bureaukratiske krav og manglende klarhed og vejledning, samtidig med at virksomheder var tvangslukkede og kæmpede desperat mod konkurs.
Faktisk var det så bøvlet, at vi i Dinero dengang satte flere kolleger til at læse regler og skabte vores helt eget coronaunivers, hvor man som almindelig ikkeakademiker kunne få menneskesvar på sine helt rimelige spørgsmål. Vi uddannede vores ca. 20 supportere i at besvare iværksætternes spørgsmål til coronapakker. For normale mennesker som undertegnede havde svært ved at gennemskue reglerne.
Når man står midt i en ny krise, som vi gør netop nu, så skræmmer sporene fra corona, som mange iværksættere bestemt husker tilbage på med sved på panden og bankende hjerte.
Når man samtidig har endnu en regering, som med al tydelighed kun har ligegyldighed tilovers for iværksættere, så er krisen i dansk iværksætteri selvforskyldt.
Jeg drømmer om en regering, der tør gøre en aktiv positiv forskel for iværksættere, og som ikke bare taler og udskyder i 1000 dage, men agerer og giver iværksætterne de vilkår, de fortjener, så de får rammerne til at skabe fremtidens danske erhvervsliv og dermed den økonomiske vækst.
