Grønne brændstoffer er populære.
De tilbyder, at vi kan fortsætte med det, vi gør nu, og bare hælde noget andet i tanken, der gør transporten klimaneutral. Men det, der umiddelbart lyder godt, er ved nærmere eftersyn generelt en dårlig løsning.
Brændstofferne er nemlig dyre og lægger beslag på knappe ressourcer, der kan bruges bedre.
Dette gælder generelt, men står tydeligst i luftfarten.
Det nyligt afsluttede udbud af grøn indenrigsflyrute endte med et vinderbud på 8705 kr. pr. sparet ton CO2. Mere end ti gange dyrere end den danske CO2-afgift. Og 250 kr. pr. passager, hvis belastningen er 29 kg CO2 for en enkeltbillet.
Reduktionerne opnås tilmed ved iblanding af biobrændstoffer med tvivlsom klimagevinst. En del af den høje pris skyldes bøvlet logistik, når kun enkelte fly i en lufthavn skal tankes med biobrændstof.
Dette problem vil forventeligt bestå, selv når alle indenrigsfly efter planen skal flyve på ikkefossilt brændstof.
Hvis grøn strøm var så billigt, som det kræves for at lave e-fuels, ville vi ikke diskutere behovet for at støtte havvind
Indenrigsluftfart står nemlig kun for 2,5 pct. af den samlede tankning i danske lufthavne. De politisk afsatte 325 mio. kr. om året fra 2030 rækker derfor næppe, idet de kræver, at prisen holder sig under 5000 kr.pr. ton CO2.
Branchen peger på, at der er brug for at støtte udviklingen af power-to-x-flybrændstof, også kaldet e-fuels, som den langsigtede løsning. Selvom brændstof lavet af vand, CO2 og grøn strøm kan lyde attraktivt, er disse brændstoffer dog endnu dyrere.
Den europæiske luftfartsorganisation EASA estimerer en aktuel omkostning for e-fuels svarende til over 16.000 kr. pr. undgået ton CO2.
Den høje omkostning skyldes især et ekstremt højt energiforbrug. Teknologiudvikling kan hjælpe, men kan ikke på nogen måde bringe prisen ned i et leje, der vil give appetit på for alvor at skalere produktionen.
Hvis grøn strøm var så billigt, som det kræves for at lave e-fuels, ville vi ikke diskutere behovet for at støtte havvind.
Brug strømmen rigtigt
Det er derfor tid til politisk at genoverveje forelskelsen i grønne brændstoffer.
Hvis det kortsigtede mål er hurtig udfasning af fossile brændstoffer, er det langt mere effektivt at bruge den grønne strøm til direkte elektrificering af industri og opvarmning.
Og hvis det langsigtede mål er klimaneutralitet, kan det opnås langt billigere ved at pumpe den CO2, der var tiltænkt e-fuels i undergrunden i stedet. Af samme årsag peger vi på, at e-fuels er en dyr og ineffektiv blindgyde.
Partierne bag aftalen om grøn luftfart bør se på muligheden for at lade fangst og lagring af atmosfærisk CO2 (daccs) bidrage til at levere de ønskede CO2-reduktioner.
Det vil formentlig være billigere end selv biobrændstoffer på indenrigsfly, og det vil give reelle point i klimaregnskabet. Derudover vil det modsat biobrændstoffer bidrage til en teknologiudvikling, der er nødvendig for den langsigtede omstilling, herunder regeringens 110-procentsmål.
Gentænk indsatsen
Ligeledes bør elektriske fly kunne få støtte til at bidrage til reduktionerne. Der er altså brug for at tænke indsatsen forfra i stedet for at genudbyde de ikkeafsatte midler fra grøn indenrigsrute, så vi kan få mere dyr fritureolie med dyr logistik og reduktioner til svimlende 22.000 kr. pr. ton CO2.
På europæisk plan bør Danmark arbejde for, at daccs er en ligeværdig mulighed, når Refuel EU-reguleringen skal revideres om nogle år.
Det vil bidrage til, at konkurrenceevnen forbedres uden at gå på kompromis med den grønne omstilling.
Ved at dirigere den grønne strøm til andre sektorer kan EU samtidig opnå en hurtigere fossiludfasning og dermed bedre forsyningssikkerhed – vel at mærke i sektorer, hvor forsyningen er mere kritisk end luftfart, hvor store dele af forbruget nemt kan reduceres i en krisesituation, som vi så det i 2020.
